Læs, knægt!

Kære læser,

Således er første rigtigte universitetsuge overstået, og jeg har travlt. Studiet her er voldsomt i den forstand at vi går igang med nyt materiale fra dag 1 og så ellers bare derudaf. Jeg har 3 afleveringer hver uge, og må desværre allerede nu indrømme at jeg har lidt svært ved at følge med. Der er sikkert mange grunde til dette; jeg har ikke som sådan overværet forelæsninger siden Marts, undervisningsformen er anderledes, jeg tager nogle svære emner og at jeg skal finde ind i min normale studierytme igen. Jeg har til tider i løbet af denne uge følt mig lidt "snydt" af universitetet i Edinburgh fordi jeg syntes at eleverne her ved mere end vi i Edinburgh, men det er alt for tidligt at sige på nuværende tidspunkt. Det er dog lagt meget mere vægt på at eleven selv skal læse før og efter hver time og løse mange flere opgaver end vi gjorde hjemme i Skotland. Så det er lidt svært at vænne sig til, det minder mig mere om gymnasiet end universitetet. Så i løbet af ugen har jeg siddet omkring 4 timer om dagen på biblioteket og terpet matematiske formler for at komme op på niveau. Det er skønt at være tilbage... Heldigvis har vi været igennem meget af materialet i mit "Mechanics" fag så der kan jeg sagtens være med, mens matematikken er meget svær. Jeg har fundet ud af at mit generelle relativitetsfag er egentligt for 4. års studerende, så der er jeg med god grund også lidt bagefter men det er meget spændende. Heldigvis for mig betyder karakterene jeg får her ikke noget, jeg skal bare bestå. Men det er nu lidt overvældende med den arbejdsmængde vi har for men efter at have konsulteret med de andre internationale studerende kan jeg konkludere at jeg ikke er den eneste der har det på denne måde - måske er det bare en tilvænnings-fase. Mantraen for denne uge har dog været, som titlen på dette indlæg: "Læs, knægt!"

Studiestart er ingen leg

Billede fra campus

Da de, kære læser, sikkert kender mig, ved de også at studiet selvfølgelig ikke betyder alt. Så jeg har også haft travlt på den sociale front. Som de måske husker fra et tidligere indlæg har jeg en mindre passion for at reparere cykler. Derfor er jeg nu blevet frivillig cykelmekaniker hos noget der hedder "The Bike Cooperative" på campus. Det er et lille værksted, drevet af frivillige hvor studerende kan komme og få deres cykler fixet for en rimelig mængde dollars. Til gengæld for 3 timers arbejde om ugen får jeg store rabatter på reservedele samt at jeg lærer mere om at reparere cykler. Det er meget sjovt og givende, og jeg møder en masse folk samtidig. Så indtil videre har jeg skiftet en hel del dæk og bygget en cykel fra bunden af.

Cykler over alt!

I mandags havde vi besøg fra Italien. Det er 2 gutter der var på tommelfingeren fra San Francisco til San Diego og ville gerne have et sted at sove. Derfor kontaktede de mig via couchsurfing (couchsurfing.org) hvor man kan skrive til folk der ikke har noget imod at låne deres sofaer ud til fremmede - såsom Luca og Danielle. De ankom her om eftermiddagen i bagende 36 grader højt solskin, så det var direkte ud i bølgerne for at køle ned. Samme dag havde en anden person også valgt at organisere en volleyball og bål aften for alle couchsurfere i Santa Cruz, så vi forventede at møde en hel del nede på stranden (heldigvis for mig var der lige ved siden af hvor vi bor). Desværre kom der kun 2, Marc fra Santa Cruz og Laura (der har boet i Milan - hvor Luca og Danielle er fra!) men vi havde det nu meget hyggeligt og det var dejligt at lære nogle lokale at kende. Så efter at have ristet skumfiduser over et bål kørte vi op til en ægte Amerikansk Diner og fik noget meget fedtet mad. Det er et sejt sted hvor man kan få morgenmad alle dagens 24 timer, så næste gang jeg er på vej hjem fra byen en lørdag aften kunne det da lige være at man skulle nuppe nogle pandekager med. Luca og Danielle var utroligt flinke og blev til Onsdag morgen hvorefter de så tomlede videre mod Santa Barbara. De nåede dog at lave ægte Italiensk pastaret tirsdag aften hvor vi også tog i byen og fik nogle øl.

Vores italienske besøgende

Torsdag tog jeg med til et Physics Society møde oppe på campus, men blev desværre ret skuffet. Jeg havde forventet at blive præsenteret for nye medlemmer, høre om hvad der skulle ske i løbet af året osv, men der var kun en meget kort intro og så pizza og kortspil. Folk var dog ikke interesseret i at lære andre at kende så jeg snakkede kort med et par 4.års studerende og smuttede igen efter en halv time. Det er en lidt kedelig tendens jeg har bemærket ved mine medstuderende; de lader til at være meget arbejdsomme og ihærdige, men uden de store sociale behov. Jeg har ikke rigtigt snakket ordentligt med nogle endnu, det er meget nemt at small talke, men jeg har ikke fornemmelsen af at blive taget seriøst. Sagt på en anden måde, det er nemt at snakke med folk men svært at blive venner med dem. Heldigvis er der stadig den store internationale gruppe af studerende hvor vi efterhånden har fået en hel del venner. Men formålet med at komme herover er jo ikke at møde folk fra Europa, men at lære Amerikanere at kende!!

Godt jeg altid har Pitt

Fredag tog jeg med Pitt og en veninde fra Frankrig, Lucie, ud og klatre i et stort indendørs klatrecenter der ligger lige ved siden af hvor vi bor. Jeg har ikke været på en klatremur siden 7. klasse, så det var ret vildt at prøve igen - men såvidt jeg husker var jeg rimelig begejstret for at klatre dengang. Det var ihvertfald mega sjovt og skræmmende at komme 12 meter op ad en lodret mur og hænge i snor. Pitt er en meget ivrig klatre entusiast, så det er nærliggende at tage med ham op og se hvad han render rundt og laver. Medlemskabet er ret billigt for studerende, så jeg overvejer at tilmelde mig så jeg kan komme derop igen, selvom mine arme og fingre er fuldstændig smadret efter strabadserne.

På muren

Godt fodarbejde

Tre gode venner

Højt at flyve - dybt at falde (medmindre man har et reb)

I weekenden har vi været i San Francisco for at udleve en drengedrøm: Pitt har købt sig en motorcykel!!! Vi ville have lejet en bil gennem et firma der giver rabat til studerende, men det koksede, så heldigvis lod naboen os låne hans bil. Det skal dog lige påpejes at "bil" her nærmere beskriver en mellemstor båd (se billede) så jeg var lettere nervøs ved at skulle navigere sådan en kolos gennem San Francisco's stejle gader. Der var også en gratis jazz og blues festival i SF så vi tænkte at vi kunne slå 2 fluer med et smæk. Ergo samlede vi 3 veninder op i hangarskibet, rettedede kompasset mod nord og lod motoren brøle derudaf. 1½ time siden var vi faret vild i San Francisco, hvilket jo næsten måtte ske. En time senere sad vi stadig fast i trafikken, men var dog tættere på målet. Endelig fandt vi adressen, Pitt ordnede papirer og vi andre spiste frokost. Tilbage til Pitt; flot motorcykel, flot fyr, dejlig dyb torden fra motoren. Så afsted mod Golden Gate Park - det skal lige siges at Pitt først fik sit motorcykelkørekort i Mandags og har alt i alt kørt 3 dage rundt på en parkeringsplads. Så naturligt nok var han en smule nervøs (ligesom os andre der holdt øje med ham fra frigatten) da han kørte efter mig gennem San Francisco's mylder af biler og bakker. Det gik dog og vi ankom for at finde ud af at det var umuligt at parkere (specielt med en bil på størrelse med Kolding). Efter 1 times søgen måtte vi give op, klokken var 3 og vi skulle aflevere bilen igen om aftenen. Så der var kun ét at gøre: finde det nærmeste supermarked, købe 30 øl og en flaske tequila plus 2 pizzaer og vende snuden hjemaf på den underskønne Highway 1 der løber langs stillehavet hele veje til Mexico. Hvilken vidunderlig tur tilbage og Pitt må have nydt det endnu mere, han var som en fisk i vandet, et naturtalent på kværnen og ræsede derudaf. Hjem til strandhuset, knappe øllerne op og vågne op med tømmermænd - for første gang i lang tid skal det lige siges! I dag har vi gjort rent, kørt på bæstet op for at købe ind og nu skal jeg igang med lektierne igen. Forhåbentligt bliver der tid til en mere opdatering i løbet af ugen for at gå i detajler om motorcykel eventyret og den Amerikanske livstil.

Indtil da ønsker jeg dem alt vel kære læser, hvorend de befinder dem.

-Jonathan

Bil eller båd..?

Motorcykel mirakel!

Lige et billede til: vores stue/Pitts værelse/køkken