Om at genoplive en blog - del 1: USA

*… dyb indånding…*

Kære læser,

Da der er sket en utrolig mængde ting i løbet af det sidste halve år vil jeg gerne starte dette indlæg med at opfordre læseren til at hente en kop kaffe, sætte sig godt til rette, da dette bliver en længere historie.

Hvordan bærer man sig ad med et blog-genoplivnings projekt? Jeg kunne selvfølgelig starte der hvor jeg sluttede, tilbage i marts, men jeg tror ikke jeg ville kunne beskrive begivenhederne særligt nøjagtigt eller med megen spænding. Så i stedet vil jeg springe lidt frem i tiden til d. 25 juni da vi drog af sted mod USA. Som de fleste der læser denne blog nok allerede er opmærksomme på, så tilbragte jeg 5 uger i Guds eget land i sommer. Da jeg netop er begyndt på Jack Kerouac’s bog : På Vejen synes jeg det er meget passende at skrive lidt om mine oplevelser på den anden side af Atlanten.

Vi lagde ud med en tur til New York, byernes by. Dette var så vidt jeg husker en af betingelserne jeg stillede før vi drog af sted; at man ikke kunne rejse til USA uden at have været på Manhattan. Muligvis opstod dette behov fra en del litteratur jeg har læst om New York, blandt andet Paul Auster og Jens Christian Grøndahl (jeg sværger at den sidstnævnte til tider har oversat direkte fra den førstnævnte). Byen var fantastisk, overvældende, forrygende og et smeltedigel af kulturer. Vi var så privilegerede at kunne bo i en lejlighed i Brooklyn så vi også opdagede hvordan byen er udenfor Manhattan. Jeg kan varmt anbefale folk at besøge New York, hvis man vel og mærke tilrettelægger ens tur ordentligt og ved præcist hvad man vil se. Jeg følte at udvalget simpelthen var for omfattende så selvom vi oplevede en masse var det som om vi ikke havde set noget overhovedet. Det er fantastisk med en by så stor at det kunne konstituere flere nationer og alt er indenfor rækkevidde. Jeg mødte en ven i fra Long Island i New York, en som jeg kendte her fra Edinburgh – han var på udveksling sidste år – men vi havde desværre ikke så meget at tale om, så det blev kun et kort besøg. Vi oplevede bøsseparader, anholdelser på fly, undergrundsbaner, enorme parker, skyskrabere og mangfoldighed i overflod. Præcist som det burde være.

En by på farten - New York

Næste stop på rejsen var Minnesota hvor min fars gamle udvekslings kammerat, John bor med sin familie. Det var det første indtryk af hvor forskellig og farvet USA er som nation. New York og Minnesota er som 2 forskellige verdner hvor folk tilfældigvis taler det samme sprog. Skyskraberne blev byttet ud med tusindvis af søer, store villaer og grønne skove. Velkommen til midtvesten. John og Kathy bor i et skønt stort hus på kanten af Lake Minnetonka og tilbringer meget af deres tid på vandet så vidt jeg kunne forstå. De ejer i hvert fald en mindre armada bestående af kajakker, 2 motorbåde samt 2 jetscootere. Det var perfekt for os at kunne slappe af efter hektiske New York og bare tage det roligt på søbredden med en kold øl i hånden. John var meget opmærksom på at vi ikke på noget tidspunkt måtte kede os og mottoet blev hurtigt ”You can do whatever you want!” hvilket jeg synes definerer den Amerikanske gæstfrihed bedre end noget andet. Det er lidt sjovt; før vi begyndte vor rejse tvivlede jeg på hvorvidt jeg overhovedet havde lyst til at tage af sted. Jeg syntes jeg kendte den typiske Amerikaner alt for godt: overfladisk, arrogant, selvretfærdig og lettere overvægtig. Dette billede blev hurtigt gjort til skamme efter et par uger i De Forenede Stater. På hjemmebane oplevede jeg ingen af disse mørke sider, alle vi mødte var utroligt venlige, interesserede i hvor vi var fra, hvordan vi så Amerika, vores holdninger til alt mellem himmel og jord. Det var som at opleve min egen lille oplysnings tid og det er en kendsgerning der har påvirket mig meget siden. Det er så nemt at dømme folk ud fra en håndfuld personer man har mødt gennem tiden, hvorfra xenofobi kan slå rod og vokse sig større og større. Minnesota var en af de bedste oplevelser fra vores tur og Benno og jeg fik også lov til at fejre Uafhængigheds-dag d. 4. juli med en masse Minnesota’nere hvilket var en kanon oplevelse.

4th of July - Minnesota

Dernæst gik turen til solrige California og storbyen Los Angeles. Her mødte vi Dennis, min farfars fætter. Dennis bor i det nordvestlige LA, cirka 2 timer fra lufthavnen, så mit første indtryk af byen var en masse biler og superhighways. Ikke voldsomt imponerende. Vi ankom søndag d. 5 juli, så Dennis mente at det måtte selvfølgelig være anledning til en barbecue for hele familien – en lettere overvældene oplevelse. Vi blev introduceret til omkring 10 nye personer der alle var overbeviste om at vi da selvfølgelig var fætre og kusiner, hvilket var meget rart, men også lidt for frembrusende efter min smag. De viste sig dog at være flinke nok, selvom vi ikke havde særligt meget til fælles da vi lever i 2 diametralt modsatte verdner. Temperaturen i LA lå på de 40 grader det meste af tiden hvilket var utåleligt. Jeg var og er ikke særligt begejstret for LA, men jeg er også opmærksom på at jeg baserer min mening på et 2 dages ophold udenfor centrum. Vi tog en tur til Universal Studios hvilket var legemliggørelsen af den Amerikanske drøm for mig – Hollywood i al dens pragt og rigdom hvor alt kan lade sig gøre.

Universal Studios LA

Efter et par dage i LA lejede vi en bil og drog mod ørkenstaten Nevada. I Nevada bor Sherry, Travis, Jenae og Tammy, personer vi kender fra vores tid i Bolivia. Igen havnede vi i en situation der gør det svært at forstå hvordan et land som USA kan forblive en nation. Nevada var stort set bare ørken, ingen huse i alle retningerne, kun tomt landskab indtil vi ramte den farm Sherry og hendes mand bor på. 50km til nærmeste by. Det var en diskussion jeg havde med mange, hvorfor nogle af staterne ikke erklærede sig selvstændige og startede nye nationer – men som folk svarede så er det jo netop på mangfoldighed og tolerance at USA blev dannet. (I hvert fald tolerance for folk med den rigtige hudfarve). Ranchen var meget fed, dog isoleret. Sherrys mand er meget glad for våben og der stod omkring 10 rifler frit fremme i huset, en af dem med ammunition fandt jeg ud af. Noget af et kulturchok. Her var plads til den Amerikanske drøm, til at starte sit eget foretagende uden at skulle tænke på sundheds-reformer og andet ævl der kommer ud af Washington. Vi nåede at tilbringe et par dage med dem, jeg ville gerne have set min gamle ven Travis, men han havde travlt på sit nye job som brandmand. Desuden er der løbet meget vand under broen og jeg tvivler på vi ville have haft så meget til fælles længere, men det er en anden historie.

National parker i USA

Efterfølgende var vi i Salt Lake City – muligvis den underligste storby jeg nogensinde har været i. Tænk sig en millionby hvor alle gaderne er navngivet efter hvor langt de er fra mormonernes tempel og hvor man kan gå gennem centrum en lørdag aften uden at møde en sjæl fordi alle er hjemme sammen med familien. Det må være en smule underligt at komme udefra og skulle bo i den by. Men igen, det er en anden kultur og mormonerne virkede meget flinke, ikke for påtrængende, men meget hemmelighedsfulde når det kom til hvad der var inde i deres tempel. Jeg ville gerne have snakket med Travis om netop dette da han har konverteret og giftet sig med en mormon pige. Turen gik videre gennem de flotteste og mest overvældende nationalparker jeg har været i siden Foz do Iguacu i Argentina/Brasilien. Kameraet kom på overarbejde da vi bevægede os igennem det skønne røde ørkenlandskab. Det var road trip i Amerika for alle pengene – vi kørte 3000 km på en uge! Derefter trængte vi så også til forveksling og drog mod idylliske San Francisco.

På vejen igen

San Francisco er muligvis den fedeste storby jeg har besøgt indtil videre. Så snart vi var ankommet kunne vi alle straks mærke en følelse af dekadenthed og tolerance. Vi boede tæt ved Union Sq. og fik mulighed for at opleve alle de skæve eksistenser der hænger rundt omkring på gadehjørnerne. Alt i denne by var spændende og velkommende, og folk var meget mere nede på jorden og havde ikke så travlt som i NYC. Vi var på MoMa og se fotografi udstilling, vildt inspirerende, samt på Fishermans Wharf hvor en Ægypter prøvede at ”forære” mig et kamera til 1/3 af den danske pris. Sidst men ikke mindst var vi ude at løbe med Frisco’s Hash House Harriers – en fed oplevelser, de var en rigtig omgang festaber. Det er helt klart en by jeg gerne vil tilbage og besøge en dag.

Alcatraz + ubåd

Vi blev desværre ikke så længe i SF, men det gjorde intet så snart vi kom til den vidunderlige by Vancouver. Her bor Mark og Adriana, endnu 2 vi kender fra vor tid i Bolivia. De var gæstfrie nok til at lade os bo hos dem i en uges tid hvilket var kanon. En by bliver altid dobbelt så god hvis man har nogle til at vise en rundt. Vi oplevede Canadas skønne natur, Vancouver ligger lidt nede i en dal, omringet af skove og Stillehavets uendelighed. Vi fik kravlet op af skråninger, ledt efter Bjørne, set Whistler Mtn hvor de vinter-olympiske lege finder sted i år samt river rafted 3 timer på en flod nord for Vancouver. Helt klart et af de smukkeste steder man kan vælge at bosætte sig og byen virker rigtigt spændende. Jeg vil gerne skrive mere, men jeg tror at dette bliver alt for nu.Det var måske meget faktuelt beskrevet, i fremtidige indlæg vil jeg fokusere lidt mere på hvor jeg er nu og hvordan livet forløber her i Skotland. Jeg bliver jo nød til at starte et sted og så er det nemmest at fortælle om de begivenheder der har fundet sted siden sidste indlæg.

Bjergene omkring Vancouver

Mere igen snarest!

Bofællesskab, Besøg fra Danmark og Forår

Kære læser,

Som overskriften antyder, er der sket en del at berette om siden sidst, da jeg lige havde fået karakterer. Det havde også lige været snevejr i Skotland med temperaturen godt nede i minusgraderne. Dette vendte heldigvis hurtigt! Et par dage efter jeg skrev det sidste indlæg vendte vejret til det bedre, temperaturen sneg sig op omkring 10-12 grader, hvilket resulterede i at jeg måtte ud og løbe en tur i shorts og t-shirt!! Vidunderligt! Temperaturen har dog ikke helt været lige så god siden, selvom det har været rigtigt mildt vejr og omkring de 10 grader. Herligt herligt! Og blomsterne er også begyndt at titte frem, men som Rasmus og jeg postulerer, så skal vi have mindst én vinter-agtigt-omgang mere før det rigtigt bliver forår. Forhåbentligt bliver det uden frostgrader, så blomsterne overlever...

Forår i Skotland

I fredags ankom Rebekka og Ditte til Edinburgh. Sofie var også på besøg og efter at have tjekket fly-tiderne (de var ½ time forsinket) tog vi ned til stationen for at vente på tøserne, i regnvejr! Den ene bus ankom efter den anden og intet spor af 2 danske piger. Endelig tog de sig så sammen til at komme ud af bussen, de havde ikke opdaget at det var endestationen, så chaufføren måtte op og hente dem! Hjem til Queens Park Court med taxa og derefter ned og handle ind. Et par dage før havde min Russiske veninde inviteret mig til en Skotsk Ceihlid (udtales ”kay-lee”) som er traditionel skotsk folkedans hvor et lille orkester spiller folkemusik og viser nogle danse. Det var rigtigt sjovt (og gratis!!), en super god måde at få lidt kultur på samtidig med at man også får rørt sig lidt. Folk hyggede sig gevaldigt og stemningen var i top. Efter et par timer tog vi dog videre på en lille café, fik en øl og tog derefter hjem. Jeg tror det var lidt overvældende for pigerne at skulle gå så meget rundt, vi bor som tidligere sagt ret langt fra midtbyen. Lørdag tog vi ind til byen for at lege lidt turister, sammen med to af Sofies veninder der havde taget toget fra Dundee. Vi var oppe på Calton Hill og lidt i et shopping center og fik rigtig lækker frokost: fast-food-bagt-kartoffel! Desværre blæste det en stiv pelikan, så energien slap hurtigt op.

Bek og Ditte på Calton Hill i blæsevejr

Samme aften var jeg også i teatret med et par venner (havde desværre ikke fået billetter til Sofie, Ditte og Bek) og vi så en parodi på svanesøen plus noget andet... Og ja.. Det er lidt svært at beskrive men for at opsummere: transvestitter i balletkostumer. Skuespillerne lagde ud med en præsentation på engelsk med russisk accent, hvorefter alle disse mandlige balletdansere i ballerina sko og tut-skørter kom ind (rimeligt sjovt i sig selv). Derefter begyndte de at opføre svanesøen, med små sketches så som at tabe hinanden, sjove ansigtsudtryk osv. Det var ret underholdende, syntes jeg, men resten af publikum var fuldstændig ellevilde!! Bare det at en af fyrene kom ind på scenen udløste hysterisk latter og en begyndte endda at klappe i takt med balletmusikken?!?! Efter at have siddet gennem svanesøen og en akt af noget andet (der ikke gav mening) besluttede vi os for at flygte, til trods for at billetterne kostede 12 pund. Men stykket stod altså ikke til at redde og jeg forstod ikke publikums vanvittige ekstatiske udbrud. Det var som om at de var fast besluttet på at NU skulle det altså være sjovt når de nu havde betalt for at blive underholdt.

Måske egner jeg mig bare ikke til at gå i teatret.

Søndag er der ikke så meget at skrive om, jeg lå syg med maveinfluenza hele dagen, så Sofie, Bek og Ditte måtte kravle op på Arthurs Seat selv, men de havde vistnok en god tur. Mandag stod jeg tidligt op og lavede de lektier jeg ikke nåede pga. sygdommen og kl. 11 tog jeg Bek og Ditte med til en fysik forelæsning. Ikke det mest spændende i verden, jeg tror endda mange af de fysik studerende faldt i søvn. Men jeg ville gerne give pigerne et indtryk af hvordan det er at gå på Uni, samt dele min hverdag med dem, og jeg tror da også at de syntes det var lidt sjovt at deltage. Plus, det var kun 45 min fysik/kemi tortur om hvordan kvantemekanikken dikterer elektroners position i et atom. Pigerne tog derefter i zoologisk have for at se på løver og pingviner mens jeg tilbragte eftermiddagen i et laboratorium. Det lød til at pigerne havde haft en super tur i zoo, de havde i hvert fald taget tonsvis af billeder. Om aftenen så vi Wall-E med Marika og Rasmus:)

Tirsdag var store turist dag; jeg havde kun timer til kl. 11 hvorefter jeg skrev under på vores nye hus (mere om det senere) og sloges med rådhuset så vi ikke behøvede betale skat.. Derefter spenderede Bek, Ditte og jeg dagen på The Royal Mile med at shoppe efter nips og gaver samt tage på museum og booke en spøgelsestur til om aftenen. Vi var på et museum som hedder Camera Obscura, som er absolut fantastisk! Selve museet ligger lige oppe ved slottet, hvilket giver en fantastisk udsigt. Indeni er der en meget stort mørkekammer (camera obscura = mørkt værelse) hvor lys fra en lille linse oppe på taget bliver projekteret ned på et hvidt bord. Dette giver billeder i realtime af hvad der sker rundt om i byen og er utroligt fascinerende! Det er lige som at se en videofilm ud over at det rent faktisk bare er lys på en hvid overflade. Det bedste er dog at det blev bygget i 1850'erne, hvor det blev som forgængeren for biografen. Helt klart et besøg værd! Foruden mørkekammeret er der 4 andre etager med ting og sager man kan prøve, lidt a la eksperimentariet i København.

De Danske skottedamer på shoppetur

På eksperimentarium

Foran Edinburgh Castle

Om aftenen spiste vi så på en lille burgerbar og tog derefter på spøgelsestur. Det er anden gang jeg er med på sådan en omgang, men det var en del anderledes denne gang. Første gang var jeg sammen med Benno og Karna hvor vi bare fulgte efter en fyr der fortalte en masse om Edinburghs historie og så et kvarters spøgelseshistorier i en dunkel grotte. Denne gang var vores tour guide klædt ud som vampyr og havde en pisk med! Hun lagde ud med at fortælle hårrejsende, grusomme historier om tortur og vold i 1800-tallets Edinburgh og fik nogle publikummer til at spille med som ”gidsler”. Foruden det så råbte hun rigtigt højt en gang i mellem for at få os op på nerverne. Derefter gik vi ned i Edinburghs undergrund (der er mange steder en ”by under byen”) hvor der var både skomager-, børne- og dræber-spøgelser. Desværre så vi ikke nogen på denne her tur, men det var spændende alligevel. Selvom vores guide talte rimeligt hurtigt og med skotsk accent, så tror jeg Ditte og Bek fik fat i det meste.

Ditte og Bek tog så hjem onsdag morgen og dagligdagen gjorde sit indtog endnu en gang. Forresten; ugen før om onsdagen havde jeg gaflet mig en billig billet til Edinburgh Castle der ligger midt i byen! Det var godt endelig at få set det, og specielt til den pris (normalt er det 10£, jeg gav 2£). Selve slottet er faktisk ikke så slotsagtigt, mere bare en klump bygninger på toppen af en vulkan med mur rundt om. Det var dog stadig spændende at se det, selvom jeg ikke tror jeg vil give 10 pund for at se det igen. Foruden udsigten (billedet øverst i dette indlæg) er der kun et krigsmuseum og kronjuvelerne at se. Hvis man befinder sig på slottet kl. 13 kan man dog få lov til at se en kanon bliver affyret. Men så er det vist også det.

Edinburgh Castle

Det er mere en lille by end et slot

Af andet nyt at berette, så kan jeg nu meddele at jeg/vi har fundet et sted at bo til næste semester! Vi har været rundt omkring i byen, og har set mange flotte lejligheder og nogle knap så flotte. For et par uger siden var vi dog ude og kigge på et hus (!) i 3 plan. Det skal så lige pointeres at det er et meget smalt hus, så du må endelig ikke få indtryk af at jeg skal bo i sus og dus. Vi er 5 der skal dele, og huset har 3 dobbeltværelser og 2 enkelt. Dette er meget heldigt da vi er 3 drenge der har kærester og de sidste 2 er stadig single. Dem jeg skal bo sammen med er Jane (Russer), Pitt (Luxembourger), Marek (Ester) og Rasmus (Dansker). Vi kan flytte ind i begyndelsen af september, så vi må lige finde et sted at opbevare alt vores habengut hen over sommeren. Lejligheden vi bor i nu er nu blevet opsagt pr. 31/5. Det bedste er dog at huslejen kun er 240£ i måneden i det nye hus, så jeg bliver en rig mand da jeg til den tid også får SU.

Udover det så kan jeg vist kun sige at tiden flyver af sted. I weekenden var jeg oppe hos Sofie i Dundee, og vi tog bussen op til et forstadsområde (lidt lig Hørsholm) som hedder Broughty Ferry. Her er der både et fint slot samt en lækker strand. Det var dog lidt for koldt til at bade og det begyndte desværre også at regne så vi måtte skynde os tilbage til Dundee igen. Alt i alt var det en rigtig dejlig weekend, specielt også fordi der endelig er blevet gjort (og holdt) rent i Sofies køkken så jeg fik en dejlig mulighed for at lære hendes bofæller lidt bedre at kende. Det er nogle rigtige hyggelige tøser!

Idyllisk forstad til Dundee

Sofie foran Broughty Castle

Skolen kører sin vante gang for tiden, selvom det efterhånden er ret udfordrende og stressende. Vi har kun under 4 ugers skolegang tilbage før eksamens perioden begynder!!! Lige pt. er jeg ved at designe en dæmning i Civil Engineering, lære om kvanteteoriens mange aspekter i fysik og lave statistik samt multi-variabel differentiel regning i matematik. Så der er nok at se til!

Der er arbejde nok til 3 for tiden!

Resten af Marts er dog også allerede så småt planlægt. På fredag kommer mine gode venner Troels og Line fra Berlin (de er dog danskere) og besøger mig. Weekenden efter skal vi på cykeltur vol. 3 til Falkirk, hvis vejret tillader det og ugen efter kommer min moster, onkel og fætter på besøg. Så går der lige en uge hvor jeg nok tager til Dundee og derefter kommer 2 andre gode venner, Thomas og Maria (de smutter lige forbi før de tager til Amerika) og lige i hælene på dem kommer hele familien samt Benjamin der til den tid burde være hjemme fra Sydamerika!!

Good times ahead!

-Jonathan

På vej mod et forhåbentligt dejligt forår

Fødselsdag og andet godt

Kære læser;

Så er det vist endnu en gang på tide at få proppet lidt flere minder på den offentlige dagbog. Der er sket meget siden sidst, så meget at det har føltes som om at tiden var ude af kontrol og jeg kun kunne se på fra sidelinjen mens den piskede fra mig. Først og fremmest lidt gode nyheder: Jeg har fået mine karakterer nu! Og bestået med en helt igennem tilfredsstillende resultat. Karaktererne bliver her udregnet ved at eksamenskarakteren og karaktererne fra afleveringer i løbet af semester og så tildele dem hver en procentdel af den samlede karakter. Det bliver til en procentdel for hvert fag og for mig så det således ud:

Ingeniørfag: 87%

Matematik (Methods): 80%

Matematik (Applied): 79%

Fysik: 72%

Så, til min store overraskelse blev ingeniør faget det fag med højest karakter selvom det var det fag jeg tog mindst seriøst (det er et valgfag). I fysik klokkede jeg lidt i det på eksamen, men er stadig meget tilfreds med den samlede karakter. Alt over 70% får bogstavs karakteren ”A”, så jeg kan, hvis jeg har lyst, kalde mig selv for en ”straight A student”. Hehe. Good times! Til gengæld tror jeg nu at dette semester resulterer i noget lavere karakterer da tempoet for det første er skruet godt i vejret, samtidig med at meget af materialet er nyt for mig (specielt kvantemekanik som vi har om i fysik p.t.). Jeg prøver dog at følge så godt med som muligt, og håber på det bedste.

For at starte fra hvor sidste blog indlæg sluttede så tog jeg weekenden efter op til Sofie i Dundee hvor vi om lørdagen tog bussen til St. Andrews som ligger ca. 20 min. fra Dundee. St. Andrews er en berømt studieby, hvor blandt andet Prins William af Wales har gået, med det ældste universitet i Skotland. Det er også kendt som ”the home of golf” og nogle af verdens mest berømte baner ligger her. Selve byen er dog ikke så spændende igen, den er meget lille (3 hovedgader) og i løbet af de 2 timer vi var der fik vi set stort set alt der var at se. Byen er dog til gengæld utrolig flot med både et gammelt slot og ruinerne af den største katedral i Skotland. Helt klart et eftermiddags besøg værd !

Billeder fra St. Andrews

Fredagen efter var det så Sofies tur til at komme til Edinburgh, og jeg havde arrangeret (med et par medstuderende) at tage ud på The Royal Observatory of Edinburgh. Dette er et gammelt observatorium lidt syd for byen med et stort spejlteleskop som blev brugt til at analysere nattehimlen fra starten af 1900 tallet helt indtil 1970’erne. Det udtjente dog sin levetid da lyset fra byen blev for stærkt og fordi nyere teleskoper gjorde det overflødigt. Det var dog stadig en meget interessant tour, selvom vi desværre ikke måtte kigge på stjerner da det blæste for meget. Vi fik dog et godt foredrag om solsystemet og meteorer.

Det Kongelige Observatorium syd for Edinburgh

Ugen efter var det så blevet tid til at runde de 21 år!! Skæbnen ville at 2 af mine venner herovre havde fødselsdag henholdsvis mandag og tirsdag, og jeg selv onsdag. Så der var lagt op til den helt store festuge! Mandag blev fejret med pubtur og det samme tirsdag, hvilket endte med at Anders (min Svenske ven der har fødselsdag d. 3) tog på bytur til kl. 4 om morgenen med mange tømmermænd onsdag morgen som bivirkning. Av for den! Selve fødselsdagen forløb stille og roligt, jeg var til timer, folk sagde tillykke og jeg fik et shot whisky af min Skotske ven. Da jeg så kom hjem havde Rasmus købt en flaske whisky som gave! Lækkert! Så det var alt i alt en rimelig alkoholpåvirket dag. Torsdag kom Sofie på besøg og havde bagt mega stor chokolade lagkage!!

Herligt!

Vi lavede også herlig stor middag og hyggede med en film om aftenen. Fredag holdt jeg så kombineret fest med min svenske ven og min polske veninde der begge har haft fødselsdag i denne uge. Super fest med masser af øller og høj musik! Ellers forløb weekenden stille og roligt og skolearbejdet tog over igen efter en uge med masser af fest.

Back to school

I sidste uge er der ikke sket så forfærdeligt meget, jeg er stadig meget aktiv med fotografi, tirsdag aften brugte jeg 3 timer i kulden på at fotografere månen mm. sammen med min fotoklub.

Som sagt så kræver skolen en del mere nu, jeg har min. 4 afleveringer om ugen og til tider kan det godt føles som et uoverskueligt projekt at nå det hele. Vejret har heller ikke været for godt på det seneste, vi har haft masser af sne og minusgrader, men det ser ud til at vende nu (vi havde omkring 8 grader i dag!). Dog er vi ikke så slemt ramt som det sydlige England, men meget af kaoset skyldes altså også at det ikke er lovpligtigt at have vinterdæk på her! Så 5 cm sne resulterer i at bilerne ligner ænder på en frossen sø!

Snevejr på Universitetet

På den anden side finder jeg dog alligevel tid til at dyrke en ny passion: bordfodbold! Rasmus og jeg har startet en forening til at fremme spillet og hver torsdag holder vi turnering på en lokal bar med 2 kasser øl til vinderen! I sidste uge kom jeg i finalen sammen med min Kenyanske ven, Zahid, men vi tabte desværre til to meget målrettede tyskere. Verdammt! Udover det og skolen så leder vi p.t. efter ny lejlighed til næste semester. Vi er 5 venner der gerne vil flytte sammen, men det er ret knebent med ledige lejligheder af den rette kaliber for tiden, desværre. Vi leder dog fortsat videre og venter på den rette! På fredag får vi besøg af Rebekka og Ditte, det glæder jeg mig vildt meget til da det er første gang de kommer på besøg! Mere om det senere…

Det var alt for denne gang, håber alle har det godt, og tak til alle for hilsnerne på min fødselsdag!

-Jonathan

P.S. I den sidste tid har der været mange brandalarmer på skolen hvilket resultere i at alle skal ud i kulden og vente 10-15 min mens brandfolkene går det hele igennem! Lige et ekstra gram drama til en ellers normal hverdag:

Højkulturel og med knap så meget overskud

Hallo kære læser!

Så har Jonathan igen været på banen med kamera og andet godt! Overstående billede er fra vores cykeltur fra i lørdags og fungerer ganske glimrende som baggrundsbillede til computeren! Det er semi-dedikeret til Hr. Obama som nu står med en massiv omgang udfordringer foran sig, lidt ligsom træet står ubeskyttet mod elementernes rasen på marken. You get the point... Det var med stor interesse at jeg lukkede op for BBC og så The Inauguration, storstilet var det! Faktisk lidt for storstilet... I forhold til sådan en omgang politik fest virker Roskilde Festival jo som en børnehave! Hehe, ej, måske ikke helt, men syntes godt nok at der er gået MTV i ceremonierne. Det var godt at høre at den nye præsident ikke lagde fingre imellem men talte lige ud af posen og advarede mod at der vilde komme hårde tider forude. Hvis han formår at holde den linje hele vejen igennem ser fremtiden lys ud! Der skal på den anden side heller ikke så meget til efter 8 år med vores allesammens favorit: George W. Bush.

I tirsdags stod der fotoklub på skemaet, vi havde i bestyrelsen arrangeret en natte-foto-tur op på Calton Hill for at fange magien ved Edinburgh by Night. Desværre tog vinden til i løbet af dagen, og vi endte med at have meget kraftige vindstød der gjorde de lange eksponeringer umulige. Jeg endte dog med ca. 5 gode fra 2 timers renden rundt i kulden, men som altid er det god øvelse og det var også dejligt at kunne hjælpe andre med lidt teknisk.

Her er resultaterne:

Udsigt fra Calton Hill om natten med kanonen der peger mod Princes Street

Edinburghs "Folly"

Der er nogle der kalder Edinburgh "Athens of the North".. men ikke særlig mange (mest pga. vejret tror jeg)

Onsdag var det så blevet tid til at få en kulturindsprøjtning af høj kaliber! Min ven fra Estland, Marek, havde på magisk vis fremskaffet gratis billetter til det (vistnok) største teater i Edinburgh hvor vi skulle ind og se Beethovens 5. symfoni fremført af RSNO (Royal Scottish National Orchestra)!
Det var noget af en oplevelse! Godt nok fik vi de værste pladser (eftersom de var gratis) men musikken var uovertruffen!

Vores udsigt

Orkestret lagde ud med Willem Tell Overture, derefter et Italiensk stykke der hed noget i retningen af Adiago e ....? og sluttede første halvdel af med Haydn's Cello Koncert # 1. Her fik orkestret så besøg af en solocellonist(?); den mand håndterede den Cello så fermt at folk var ved at falde ned fra stolene!!! Så var der pause hvor alle selvfølgelig skulle benytte sig af det lille hus, hvilket resulterede i en kø der var enhver rock-koncert værdig! Dog med et lidt ældre publikum...
Efter pausen blev der så fyret op under Beethoven's 5. Skøn musik, dog en smule for.. ja, hvad skal man kalde det, arrogant? I forhold til f.eks. Brahms og Schumann cello-koncerter så minder Beethoven's musik mig mere om en marcherende hær, ledt af en charismatisk men dog militaristisk leder. Det er klassisk med stort K, som jeg finder imponerende og opildende, men jeg foretrækker dog stadig det lidt mere stille klassiske musik. Teatret i sig selv var rigtigt flot og jeg har nu fået købt mig et "wildcard" til RSNO, så jeg får rabat i fremtiden:)

Pause!

Teater der tømmes for folk

Nu da vi rigtigt er kommet i gang med Uni igen kan jeg godt mærke at den eksplosion af overskud jeg havde i sidste uge ikke varer ved. Materialet dette semester er noget sværere end før, og jeg skal bruge meget mere tid på afleveringerne. Heldigvis føler jeg stadig at jeg er rimeligt godt med i undervisningen, men skal lige have givet den en ekstra tand her i weekenden.
På trods af dette har jeg alligevel skrevet mig op til et tysk kursus på nettet via BBC!! Det varer 12 uger og burde give en god basis forståelse af tysk, herligt! Det foregår vistnok på den måde at der kommer mail hver mandag med opgaver, læseting og andre godter som man så kan arbejde på i løbet af ugen. Jeg starter på mandag, og så må vi se hvordan det går!

Det var vist alt for denne gang, Rasmus og jeg skal ned og deltage i en bordfodboldturnering i aften, håber det går godt!

-Jonathan

Om at have overskud - Skotsk Hverdag og Cykeltur Vol. 2

Back.

Eftersom det nu engang er blevet 2009 er det mest passende at starte det nye år med.... de nye år! Jeg skød det nye år ind med 13 venner i Berlin hos min gode ven, Troels, som bor lige midt i byen med sin kæreste, Line. Vi var 6 drenge der hoppede på et tog d. 28 Dec. og blev der helt til d. 3 januar. Line havde også inviteret 6 andre fra Slagelse, så der var til tider lidt trængt i deres 50kvm store lejlighed. Ligemeget, plads er jo bare et luksusproblem! Vi/jeg havde ihvertfald en herlig tur som kan beskrives nogenlunde kort:

Det var KOLDT! (-10 grader sådan generelt)
Der var MEGET at drikke (specielt nytårsaften)
Vi fik IKKE så meget at spise (fordi de våde varer tiltrak mere)
Jeg fik taget 400 BILLEDER, hvoraf en del faktisk var rigtigt gode
Det var DEJLIGT at være tilbage i Berlin samt at være sammen med den gamle vennekreds!





Efter sådan en omgang fest tur var det lidt trist at komme hjem igen eftersom Frederik tog på skiferie, Troels blev i Berlin, Pelle skulle snart af sted til Sydamerika og familien skulle på arbejde. Rastløsheden kom snigende og lagde sig som en stor dyne på min hverdag den sidste uges tid før jeg skulle tilbage til Edinburgh. Så selvom det ikke var så sjovt at skulle sige farvel til familien og den dejlige mad; var jeg nu alligevel en smule spændt på at komme tilbage til en struktureret hverdag.

Og hvilken hverdag!

Vi lagde ud med at tage på gensyns-hygge på en bar rimelig tæt på hvor vi bor med en masse af vennerne herovre, hvilket var en dejlig måde at starte det nye skoleår på. Jeg gik desværre glip af den første dag men jeg har heldigvis fået læst det op igen. Tirsdag gik det løs med nye fag og lektier igen. Jeg har Civil Engineering (bygnings-ingeniør) dette semester, hvilket ser ud til at blive rigtigt spændene og masser af arbejde. F.eks. skal vi designe en ny vej over en sø i det skotske højland til at give adgang til et nyt (fiktionelt) whisky distilleri; hvor vi både skal tænke på broer og tunneler. Så der er udfordringer forude!

Muligvis, som reaktion på den lidt uproduktive uge før jeg kom tilbage, er jeg gået helt amok med at engagere mig i diverse projekter. Tirsdag kom jeg med i 2 bestyrelser på én aften! Nu er jeg både med i den Internationale cafés bestyrelse (og jeg har fået tildelt rollen som housekeeper) samt i PhotoSociety hvor jeg passer på hjemmesiden. Det er virkeligt dejligt at have lidt inflydelse på hvad der kommer til at ske her i løbet af dette semester samt bare det at komme igang med noget. Jeg er også gået helt seriøst til værk med studiet og læser både før og efter forelæsninger, så jeg føler mig godt med i pensum indtil videre.

Onsdag tog jeg ned og fiksede min cykel (endnu en gang) så nu er der nye bremser, nye lygter, nye bremsekabler samt et styr der ikke føles som om det er ved at falde af... Torsdag planlagde vi så en cykeltur om lørdagen (i dag) og jeg fik også mere introduktion til hvad det her bygnings-ingeniør går ud på og om aftenen blev det til en lille tur ned på stambaren med de 300 øl! Fredag gik hurtigt med skole og den internationale café og endda også et kig på en ny lejlighed!
Pitt (fra Luxemborg), Marek (fra Estland), Rasmus og jeg har valgt at flytte sammen efter sommeren så vi er nu på udkig efter nye residens muligheder. Den lejlighed vi besigtigede lå fuldstændigt perfekt og værelserne var enorme! Desværre var der ikke rigtigt noget "socialt-hygge-rum" og køkkenet og badeværelset så lidt for slidte ud. Så selvom det næsten var guld i første hug, kigger vi nu videre og håber at finde noget med startleje dato d. 1/9.

Om aftenen havde vi inviteret på Wii fest, da Rasmus nu har importeret sin spillemaskine til Brite-landet. Det var rigtigt hyggeligt, der kom næsten 20 venner som alle skulle være i stuen, så lidt trængt blev der til sidst. Wii er en ny måde at spille på der involverer at man bevæger sig rundt og "smider" rundt med en slags fjernbetjening... Så mens der blev drukket øl i det ene hjørne var der et seriøst golfspil igang i det andet :)

I dag gik det så løs fra kl. 10 af. Sofie skulle tilbage til Dundee og jeg havde jo udpeget mig selv til arrangør af cykeltur Vol. 2 som denne gang gik nord-vest på til en by der hedder Queensferry. Queensferry er i sig selv ikke særlig spændende, det er en lille hyggelig kystby hvor færgerne lagde til. Det interresante ved den er dog at 2 af de største broer i Skotland starter i Queensferry (se øverst), og de er meget imponerende må jeg sige!!

Denne gang, som billedet viser, var det ikke kun Marek og jeg der var på 2 hjul, men hele 5 i alt! Fra venstre er det: Claire (fra Canada), Loïc (foto-fætter fra Frankrig), mig, et kamera, Sybilla (fra Polen) og Marek (med de muskuløse ben). Turen havde jeg planlagt hjemmefra med hjælp fra Google Maps og et kort jeg havde købt. Desværre var turen anderledes i virkeligheden end på kortet og vi endte med at køre for langt af de store veje, som jeg egentligt prøvede at undgå. Det gik nu fint nok alligevel, der var ikke så meget trafik og efter en time kunne vi køre fra den store hovedvej og ind på de mindre veje der kørte rundt i det smukke skotske landskab. Dert gik så over stok og sten rundt og rundt indtil vi kom til Edinburgh lufthavn... UPS! Tilbage igen, hvor vi så fik spurgt om vej og fandt en god lille vej ned af små stier, igennem en skov og over en flod!
Dejligt udfordrende og en god måde at se mere af Skotland på, mens flyene susede hen over hovederne på os. Endelig fandt vi så vejen ud, men den endte på et lukket område der ikke var med på kortet. Om igen, ud over hovedvejen en gang til, hvor vi så endelig fandt en reel cykelrute der tog os direkte til broerne! Selvom vi kørte af omveje endte det stadig med at kun være 25km og turen i sig selv var rigtig god. Vejret var også helt perfekt, faktisk er Skotland ganske varmt disse dage! Ihvertfald en del varmere end Danmark var da vi forlod det.

Efter at have taget en del billeder ved broerne tog vi så på en hyggelig lille Inn hvor vi fik kaffe, te og en suppe. Rigtig hyggelig atmosfære og en god mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende (Claire og Loïc er både relativt nye bekendtskaber). Derefter blev det så lige til et natteshot af broen og derefter med toget hjem til Edinburgh. Alt i alt en rigtig god tur og vi blev alle enige om at vi må finde ud at arrange nogle flere ture.

Det var vist det for denne gang. Der sker rigtigt meget for tiden og det er dejligt at være tilbage. Nu er det bare eksamenresultaterne jeg venter på...