Overstået ferie

Kære læser,

Således slutter sommerferien, i morgen går det løs igen. Jeg lægger hårdt ud med 2 fysikfag (relativitetsteori, kosmologi, sorte huller og dynamik) samt en supplerende matematikfag. Livet har gået sin vante gang siden sidste opdatering, dog med en del udvidelse af vennekredsen. Lørdag stod vi op til et oprørt hav, en anderledes fornemmelse...der var noget i luften der ikke var helt rigtigt. Vi gik en tur ned på stranden, og vores fornemmelse var rigtig, der var røde flag med advarsler om farlige understrømme og kæmpemæssige bølger 4-5 meter høje! Sikke et syn, der var skumsprøjt i luften og det blæste en del men alligvel var der masser af folk som valgte (som altid) at tilbringe hele lørdagen på stranden. Det er ret vildt, de kører herned med pavillioner, badmintonnet, små skovle og spande, weber grills, stole og masser af mad. Så dækker de ellers op og griller hele dagen mens børnene kan lege i vandkanten. Vi har godt lagt mærke til disse grupper tidligere weekender, men det er nu alligevel imponerende at de bevæger sig ud når det er så overskyet. Vi har også lært vores nabo, fyrtårnet, lidt bedre at kende. Når tågen er tyk nok begynder et voldsomt tudehorn at brøle hvert 30. sekund, lidt ligesom at have en bil stående i dagligstuen der dytter konstant. Det kan til tider være rimeligt irriterende, specielt når man gerne vil sove. Forhåbentligt vænner man sig til det, indtil videre har jeg dog tyet til høretelefoner med musik i stedet. Ihvertfald havde vi fornøjelsen af tågehornet hele dagen da solen aldrig viste sig på stranden. Fordi bølgerne var så store var der selvfølgelig surfere ude og prøver kræfter med naturen, imponerende må jeg sige, jeg skulle ikke nyde noget af at blive kastet rundt af disse krabater:

Kæmpe bølger (bemærk surfer i højre side)

I stedet satte Pitt og jeg os i sandet og nød synet af hvilke kræfter det ellers så rolige stillehav kan frembringe. Der er få steder der er bedre at falde i staver og fundere over tilværelsen pudsigheder og betingelser end ved lyden af bølger der brydes mod sandet.

Filosof på stranden

Siden havet var oprørt og rastløs blev jeg af samme sindsstemning - jeg måtte ud, væk, op i bjergene! Så jeg hoppede på min cykel og cyklede op til Scotts Valley (cirka 10 km nordpå) hvor de også har en Loch Lomond og Ben Lomond, som jeg jo har stiftet personligt bekendtskab med i Skotland, hvilket er lidt pudsigt (især fordi de fleste ikke ved at navnene er lånt). Det var en udemærket cykeltur, så snart jeg kom 500 m fra stranden skinnede solen igen og temperaturen var på omkring 25 grader. Heldigvis var der skygge det meste af vejen. Det tog cirka 2 timer alt i alt, men jeg fandt ingen gode udsigter, kun en udemærket bjergvej i en skov. Hjem igen. Ned og tage billeder af solnedgangen:

Hvor jeg mødte vores nabo til den anden side; Bryan, der var ude at fiske. Vi har snakket lidt sammen før, men jeg sad hos ham en times tid og snakkede lidt om løst og fast. Han har boet på Hawaii og tager tilværelsen meget med ro. Til daglig laver han surfboards af glasfiber og synes Santa Cruz er lidt for meget storby til ham. Han erklærede at han aldrig havde læst en hel bog i sit liv, hvilket jeg fandt ret interessant. Så jeg opsummerede kort Hemingway's "Den Gamle Mand og Havet" for ham da han nu engang stod og fiskede. Sjovt, han kunne virkeligt identificere sig med hovedpersonen da han selv havde fisket efter Marlin i Caribien. Han mente at det var undervisningssystemet i USA der var noget galt med, men var på en måde ret stolt af sin literrære uvidenhed. Alt i alt en meget flink person og han lod mig beholde en af fiskene han fangede så Pitt og jeg fik frisk fisk til aftensmad (det var dog en meget lille en, så vi måtte supplere med en del ris). Det giver et lidt andet perspektiv at skulle slå sin aftensmad ihjel før man spiser, så vi huskede at takke både fisken og havet for mad efter middagen.

Nabo-fisker

Apropos mad, så slap vi helt for at købe eller lave mad om Søndagen. I avisen havde vi noteret os at et lokalt supermarked havde en gratis barbeque så der fandt vi frokost hvorefter vi tog op til universitetet for at se lidt på nogle præsentationer af klubber man kunne være med i. Her viste det sig så at der også var gratis snacks og jeg fik skrevet mig op til en fotoklub, som dog ikke virkede voldsomt aktiv, men der er et mørkekammer jeg kan bruge gratis og folk med fælles interesser, så forhåbentligt bliver det godt. Jeg fandt også ud af at der er en "World Cafe" med gratis mad og te hver Mandag hvor man kan komme og diskutere alt mellem himmel og jord - en slags snakkeklub formoder jeg. Jeg er ikke helt overbevist om det er en god ide eller spild af tid (det kommer vel an på hvad der bliver diskuteret) men jeg prøver at deltage på Mandag og se hvad de egentligt laver. Derefter tog vi op til ILC - International Living Center som jeg havde på fornemmelsen var noget lig ISC som jeg var formand for i Edinburgh sidste år. Det viste sig dog at det er et sted hvor internationale studerende kan bo på campus (til vanvittige høje priser) og lære hinanden samt nogle lokale studerende at kende. Vi fik ihvertfald lært en masse at kende, folk var meget åbne og inden vi fik set os om var vi inviteret på middag - endnu en barbeque! Vi mødte Australiere, Mexicanere, Franskmænd og en pige der også er på udveksling fra Edinburgh! Fantastisk! Således fik vi kickstartet vores vennekreds og i løbet af de sidste dage har vi set en masse til dem alle sammen.

ILC- International Living Centre

Mandag skulle jeg deltage i nogle obligatoriske præsentationer fra universitetet, en om akademiske forhold og en anden om "Sexual Assualt and Relationship Violence" hvilket lød som en ordentligt mundfuld at skulle igennem sådan en Mandag formiddag. Det viste sig at være en hel del fakta om hvor mange der bliver voldtaget og mishandlet blandt unge hvert år. Skræmmende statistikker og historier der blev fortalt samt en del råd om at hvis man bliver slået skal man søge hjælp og at man skal kontakte politiet hvis man føler sig forfulgt. Der var dog meget lidt information om hvad man som ven/familie kan gøre hvis man befinder sig i en situation hvor en man holder af har seriøse problem i dennes forhold. Dette vil jeg umiddelbart synes er relevant og ikke kun skrækhistorier samt statistikker der får en til at konkludere at man næsten med garanti ender som voldtægtsoffer. Hvilket minder mig om en anden pudsig kommentar fra det første møde. Der er åbenbart gratis psykolog ydelser her på universitetet, men vores fremlægger lagde vægt på at man altså skulle til at reservere tid allerede nu, fordi ventelisterne er lange- som om det var en selvfølge at vi skulle til rådgivning indenfor de næste måneder. Det bliver der forhåbentligt ikke brug for - men det er da rart at vide hvilke services er til rådighed.

Billedet ovenover er fra om eftermiddagen hvor vi gav en lille tour for vores nye venner rundt i centrum, da ingen af dem havde været udenfor campus endnu. De fleste ankom Fredag, så det hele var nyt for dem, så os gamle landkrabber med 2 uger på bagen kunne virkelig slå om os med sightseeing guldkorn og gode råd. Det var næsten som at være præsident for ISC i Edinburgh igen! Vi endte med at tage på italiensk restaurant hvor Pitt og jeg desværre havnede i selskab hos 2 ualmindeligt kedelige personer vi ikke havde meget til fælles med, men efterfølgende tog vi ud og spillede pool og drak et par øl på forskellige barer med de der er over 21. Tirsdag var vi til et andet møde om at legitimere vores visum status her i USA, det skulle kun have varet 2 timer, men endte med at være næsten 3 da de samme fire personer blev ved med at stille meget personlige spørgsmål som efter min mening godt kunne have ventet til efter fremlæggelsen. Men der var en del gode ting at få at vide, som at jeg f.eks. sagtens kan rejse til udlandet og komme tilbage til USA uden problemer - noget jeg troede ville volde problemer. Så vi må lige se om vi ikke kan komme en tur til Vancouver og Mexico City (hvis der er tid). Min gode veninde fra Rusland, Jane, er på udveksling i Vancouver så det ville jo være oplagt at besøge hende, og vi har lært et par Mexicanere at kende i løbet af de sidste par dage så vi kan muligvis drikke noget tequila med dem hvis vi finder en billig flybillet. Jeg fik også taget et godt billede der viser udsigten fra campus:

Udsigten fra universitets-bakken

Om aftenen var der lagt op til en stor fest da universitet havde reserveret hele "The Boardwalk" til de nye studerende. Pitt og jeg havde tænkt os at tage med, men kun for selskabets skyld da ingen af os havde lyst til at bruge $20 og mange timer på at stå i kø for at prøve forlystelserne. Det kunne vi dog ikke få lov til, enten betalte man ellers kom man ikke ind. Heldigvis mødte vi en tysker vi havde lært at kende tidligere på dagen som var i samme situation og tog ham med på det lokale bryggeri der som før nævnt har billige øl om Tirsdagen. Her snakkede vi så i et par timer og ventede på at de andre skulle blive færdige i forlystelsesparken - de endte dog med at tage hjem i stedet. Til gengæld mødte vores tyske ven hans nye lejlighedsmakker (han flytter ind her i dag tror jeg - tyskeren altså) som gav en omgang. Fair nok. Så lærte vi også ham at kende. Så dumpede jeg ind i 2 piger vi mødte sidste Tirsdag da vi sad samme sted med Stephan. De har boet i det sydlige Californien og imponerede os med deres overfladiske opførsel (citat: "Ja, altså, nede sydpå skal man være smuk for at få venner. Herop er det meget lettere, så bare rolig"...!!!) Men de introducerede mig ihvertfald til en ven der netop fyldte 42, var sygeplejerske og var glad for at give øl. Han var fra Louisiana og talte med rigtig sydstats accent og var utrolig flink omend en smule fuld. Så vi endte med at tage videre med ham til en anden bar hvor en dame genkendte min Hash House Harriers trøje, alt i alt en god aften.

Så i dag har mest været plaget af tømmermænd og en punktering der måtte fikses. Vi var dog så heldige også at få besøg af 2 veninder, Natalia fra Mexico og Lucie fra Frankrig der meget gerne ville se hvor vi boede. Vi havde en meget fornøjelig eftermiddag med en badetur i havets iskolde bølger (den var pigerene ikke helt med på) og en omgang (utroligt dårligt spillet) volleyball som sikkert har underholdt de lokale tilskuere. Det er dejligt at allerede kunne invitere folk på besøg og begge var meget imponeret over beliggenheden samt selve huset. Som Lucie udbrød med tyk Fransk accent "It is like paradise!" Hvilket meget vel beskriver hvordan vi om end ikke altid, så til tider har det; vi har fundet et lille paradis - jeg havde aldrig forestillet at jeg skulle bo så tæt på en så lækker strand i Californien (okay- måske som pensionist). Og nu har vi endda fået købt en kedel samt termokande så vi kan lave mere end en kop kaffe om dagen. Hvad mere kan man forlange??

Selvom kvaliteten ikke er så god, så har jeg vedlagt dette billede for at vise hvordan resten af campus ser ud; hele universitetet ligger inde i en skov oppe på en stor bakke. Så for at komme fra den ene bygning til den anden skal man til tider over disse broer hvor der er rig mulighed for at se rådyr, egern og vaskebjørne! Det er virkeligt et unik universitet, meget anderledes en København og Edinburgh hvor campus ligger midt inde i byen. Desværre betyder det dog at vi har meget langt i skole - heldigvis er busserne gratis for studerende! Men nu må jeg til at komme i seng da jeg skal cykle op til dette sted i morgen for komme til første time!!