Seattle

Kære læser,

Tilbage i Santa Cruz igen, og for første gang i flere uger er jeg rent faktisk foran med lektierne og har god tid til at sætte mig ned og fortælle om vores tur til Seattle. I forrige uge havde vi som bekendt fri om torsdagen da det var Veteran's Day, som ikke kun er en amerikansk helligdag, men bliver fejret af stort set alle vestmagterne fra 1. Verdenskrig for at mindes soldaterne. Det var jo sådan at fredsaftalen med Tyskland begyndte på den 11. dag i den 11. måned på den 11. time, og er derefter blevet en generel mindesdag for alle krigsveteraner. Men nok historie. Vi brugte denne fridag til at tage en tur til Seattle for at besøge vores gode venner fra Estland, Marek og Regina, som vi også boede med i Edinburgh sidste år. Aftenen før tog vi på irsk bar for at fejre at vi nu havde fri dagen efter. Det var en meget hyggelig aften og dejligt endelig at kunne samle en størrere gruppe folk så vi ikke kun var 3 personer denne gang. Min ven Joe fra Manchester var også med, og da han er relativt nybagt far (han har en søn på 9 måneder) var det første gang han var i byen i lidt over et år. Vildt nok. Vi kommer meget godt ud af det med hinanden, og da vi har timer sammen hver dag kender vi efterhånden hinanden rigtigt godt. Det er sjovt at sammenligne hvor forskellige vor livstile er, tingene bliver lidt anderledes prioriteret når man har en lille knægt at holde styr på.

På farten igen

Torsdag morgen skulle vi have taget bussen ved 8 tiden, men da skemaet på nettet viste det forkerte tidspunkt kom vi for sent og missede den første bus. Intet problem tænkte jeg kækt, vi tomler da bare de små 50 km til lufthavnen, piece of cake. Det var det dog ikke, vi fik intet lift og måtte tage den næste bus 1 time senere. Heldigvis passede resten af ruten med tog og bus igen og vi havde næsten 20 minutter i lufthavnen før flyet lettede. 1½ time senere landede vi i et noget køligere miljø (vi fløj fra San Jose der ligger i Silicon Valley og som er betydelig varmere end her ude ved kysten) hvor Regina tog imod os i lufthavnen. Selv samme dag havde Marek netop købt en bil og kom og hentede os 5 minutter senere - luksus at have privatchauffør! Esterne bor lidt nord for Seattle Downtown og lufthavnen ligger lidt sydpå så vi fik et rigtigt godt kig på byen på vej hjem til vor værter. Seattle er endnu en af disse storbyer med skyskrabere og så stor at man kører i timevis uden at komme udenfor byen. Der løber en kæmpe motorvej (I-5) igennem midtbyen i 2 etager, hvilket ikke er specielt kønt, men meget praktisk da man hurtigt kan komme fra den ene ende til den anden.

Motorvejen i Seattle (fotografen undskylder genspejlningen)

Forelsket i Seattle; Marek og Regina

Vi lagde ud med at tage hjem til Marek og Regina, købe nogle øl på vejen og smide tingene af og så ellers med bussen ind til byen for at opleve Seattle by night. Det er sjovt hvor velkommende Seattle føltes, jeg føler mig tit anonym og udsat i store byer, men ikke denne gang, jeg følte mig hjemme og godt tilpas. Vejret er som sagt noget køligere, Seattle ligger cirka 1,500km nord for Santa Cruz og det bliver også mørkt en del tidligere end her. Disse ting, kombineret med løvtræer i stedet for fyr gav også en god efterår/nu-er-det-november-følelse som jeg slet ikke vidste at jeg savnede. Men det var dejligt at komme tilbage til kulden og regnen, jeg nød storbyens melankoli og at se folk gå rundt i tykke jakker og med vanter, det var en påmindelsen om efterårshygge med lange aftener hvor man sidder oppe foran pejsen og drikker te og nyder at være indenfor. Muligvis er det kun fordi jeg nu sidder hernede i varmen hvor vi har haft op til 30 grader i denne uge og hvor folk stadig går rundt i klip-klapper og shorts at jeg kan sige at jeg nød efteråret. Den første aften gik vi rundt i Seattles gader og tog på en lækker bar med masser af lokale bryg samt på "The Cheesecake Factory" for at købe enorme stykker kage til dessert (som var alt alt for lækre).

Billeder fra Downtown Seattle

Dagen efter skulle Marek i skole, og Pitt og jeg burde egentligt også have været i skole, men pjækkede da Seattle lød mere tiltrækkende. Vi stod sent op, dejligt endelig at kunne dette med god samvittighed og fik os noget morgenmad før vi hoppede på bussen ned til University of Washington for at se hvordan Marek's universitet så ud. Marek læser som tidligere sagt også fysik så jeg var spændt på at se hvordan deres fakueltet så ud samt resten af campus. Vi fik os noget af en overraskelse! Jeg havde forventet at finde et stort grimt beton byggeri der var mere praktisk anlagt og som kunne huse de ca 45,000 studerende der går der, men jeg tog grueligt fejl. Deres campus er utroligt smukt, bygget i røde murstensbygningerne med flotte facader og en stor katedral der huser et af de største biblioteker i Amerika! Det var virkeligt fedt at være tilbage i noget der mindede om et Europæisk universitet med prestige og tyngde bag sig, ikke som vores campus der til sammenligning minder mere om en feriekoloni i skoven. Det mindede mig meget om Edinburgh's Old College fra 1580'erne selvom bygningerne her selvfølgelig ikke var så gamle. Muligvis giver billederne et bedre indtryk:

University of Washington Campus

Fysikfakueltet på UW med flotte søjler

Flotte røde murstensbygninger

Et af de største biblioteker i USA

Marek er ikke så glad for elektromagnetisme

Efter at have set universitetet tog vi bussen ned til midtbyen og gik rundt og så lidt mere af Seattle, vi var nede på Pike Place Market, som jeg husker jeg har hørt noget om fra et COWI personale kursus. Det er nemlig sådan at der er nogle folk der besluttede sig for at gøre deres fiskebod til den bedste arbejdsplads i verden ved at tænke positivt og bringe en masse energi med på arbejde, hvilket vistnok ender i en masse shows hvor de kaster rundt med fisk og råber jokes til hinanden. Desværre fandt vi ikke denne bod og da der var fyldt med turister smuttede vi hurtigt igen. Vi fik dog set verdens første Starbucks (wow..) hvor der også var fyldt med turister. Pike Place Market ligger dog ned til vandet og vi en god udsigt til Seattle's industrihavn der vistnok er en af de største og travleste i verden. Vi fik også set 2 stadions der ligger klods op og ned af hinanden, det ene er til amerikansk fodbold, det andet til baseball. Typisk amerikanere at bygge de 2 op og ned af hinanden, men man kan åbenbart ikke deles om banen. Efter at have oplevet Pike Place Market gik vi en tur op til Seattle's varetegn - The Space Needle der blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1962. Det ligner mest af alt en stor UFO der er landet på et form for spinkelt stillads. Det er desværre rimeligt dyrt at komme op i den, så vi blev på jorden og smuttede kort ind og så et science fiction/musik museum der ligger ved siden af. Før vi tog hjem igen var vi en tur på et Klondike museum der beskrev historien om guldgraverne der kom til Seattle for at købe proviant før de drog nordpå til Yukon og Klondike i Canada og historierne om de få der kom tilbage som rige mænd. Til de læsere der kender til Don Rosa's beskrivelse af Onkel Joakims eventyr kan jeg kun sige at han ikke har skudt meget fejl, de selv samme billeder Don Rosa bruger i sin historie findes som fotografier i dette museum. Virkeligt spændende, det må have været en vild tid at leve i hvor man opgav alt i søgen for en formue i guld.

Det berømte Pike Place Market

Seattle Skyline

Historiske Downtown

Space Needle

UFO kommunikation?

På vej til Seattle fik jeg en besked fra min veninde Jane, som læser i Vancouver, Canada, hvor hun beklagede sig over at vi ikke havde informeret hende om at vi kom til Seattle. I vores iver for at komme ud at rejse havde vi helt glemt at tænke over at Vancouver kun er omkring 200 km fra Seattle og at Jane sagtens kunne komme ned og besøge os. Jane boede også sammen med Marek, Regina, Pitt, Rasmus og jeg sidste år, så det var selvfølgelig meget nærliggende at invitere hende ned når vi nu var der alligevel. Så Jane købte sig en billet til Seattle med udrejse lørdag og hjemrejse søndag morgen. Marek skulle desværre en tur til Portland for at repræsentere the University of Edinburgh til et åbent hus arrangement, men Regina, Pitt og jeg kørte ned til bus stationen og hentede Jane. Det var herligt at se hende igen og være samlet alle samme (næsten, Marek kom dog tilbage samme dag om aftenen). Vi tilbragte dagen med at tage til en nærliggende by, Bellevue der ligger lidt øst for Seattle hvor vi spiste sushi og ledte efter et software firma som Pitt er stor fan af. Desværre havde han ikke lige fået tjekket adressen ordentligt så vi brugte et par timer på at lede for blot at finde ud af at firmaet for nyligt havde flyttet. Typisk. Om aftenen vandrede vi rundt i Seattle's gader selvom det regnede og så var der en lille fest hvor Marek og Regina's venner kom på besøg. Super hyggeligt, selvom jeg var lidt træt morgenen efter da vi skulle ud til lufthavnen ved 7 tiden.

Dobbelt Stadium?

Nattefotografi fra Pike Place Market

Turen hjem gik smertefrit og vi ankom til cirka 30 grader i San Jose og mindst 20 i Santa Cruz hvilket prompte førte til en tur i det kolde stillehav, dejligt forfriskende. Vi var heldigvis tilbage allerede ved middagstid så der var masser af tid til også at få lavet lidt arbejde denne dag. Ugen efter var dog rimelig hård da vi så småt skal til at runde undervisningen af og skal lige nå at lære det sidste inden eksamen om 2 uger. Ugen gik utroligt hurtigt, som altid, det er ikke til at fatte at det snart er December! Det føles stadig som om jeg lige er ankommet!! Forhåbentligt bliver det ikke ved da jeg stadig har meget at opdage her i USA før jeg tager hjem til Europa.

Jane og Pitt i Seattle

I løbet af ugen var jeg til fransk aften i the ILC hvor jeg mødte nogle nye flinke studerende som jeg forhåbentligt kommer til at se mere til. Det var en hyggelig aften med fransk mad og musik samt en paratviden quiz om Frankrig, alt sammen arrangeret af de franske studerende på the ILC. Onsdag var der International Mingle med gratis pizza på et lokalt pizzaria hvor man havde mulighed for at møde nogle flere internationale studerende. Heldigvis var der en hel del amerikanske studernede der brugte det som en undskyldning for at komme ned og få gratis pizza og lære noget mere om andre lande. En af mine venner fra fysik kom også med, det er en fyr fra New Mexico hvis forældre bor i Stanford (syd for San Francisco) og som har inviteret mig med til at fejre Thanksgiving i morgen hvilket er super fedt! Så nu får jeg lov til at opleve Thanksgiving fra et ægte amerikansk synspunkt! Torsdag var jeg i byen med nogle nye venner, og endte med at tage til privatfest 3 forskellige steder i løbet af aftenen. Fredag var jeg i teatret med nogle venner for at se "eksperimentielt teater" som var super sjovt. Det var et satirisk stykke om en mand hvis hustru har forladt ham og taget hans møbler, sølvtøjet og hans pickuptruck. Det viser sig at hun forlod ham til fordel for en kristen sekt der beviser guds eksistens ved at holde klapperslanger i hænderne uden at blive bidt af dem. Skuespillerne var utroligt gode og da det var en meget lille setup, hvor man sad helt op til scenen var der meget engagement fra publikum. Stykket handlede mest om religiøs fanatisme, men også om hvordan alle har nogle skeletter vi bærer rundt på og hvordan vi håndterer personlige kriser eller modgang. Det var dejligt at være i teatret, jeg nyder det meget mere end at se film da jeg føler jeg kan skabe en bedre forbindelse med skuespillerne når der ikke er en glasplade i mellem os. Samtidig er det en mere "ru/ærlig" oplevelse da man får det hele med, der er ingen scener der tages om eller lyde der bliver filtreret væk.

Weekenden ankom lige pludselig, det slår mig igen og igen hvor hurtigt tiden går dette efterår. Måske er det fordi det ikke rigtigt er efterår. Sidste uge havde vi flere dage med omkring 25 graders varme i løbet af dagen men en del køligere om aftenen. Det er underligt, jeg tror det forvirrer mit indre ur og jeg derfor oplever at tiden går hurtigere end normalt. Det kan dog være at dette snart ændrer sig da efteråret virkeligt gjorde sit indtog sidste weekend. Jeg tror ikke jeg nåede at blive ordenligt tør på noget tidspunkt da det næsten konstant regnede. Lørdag tog jeg med min ven Joe, hans kæreste og søn, samt min ven David til San Francisco. David og jeg ville gerne en tur op og opleve byen mens Joe og familien tog i zoologisk have og besøgte dyrene. Det lod ikke til at der var særlig meget billet kontrol ved zoologisk have, så David og jeg nåede faktisk ind og se girafferne før vi besluttede os for at tage ind til byen i stedet for at risikere at blive fanget uden at have betalt for indgangen. Men det lader til at det er en super zoo de har sig deroppe.

San Francisco

Jeg tror det var turen til Seattle der fik mig til at længes efter storbyens gader og udvalg af barer og hvilket førte til at David og jeg endte i San Francisco. Vi havde skrevet til nogle folk på Couchsurfing (forklaret i et tidligere indlæg) og havde fundet os et sted at sove relativt centralt hos en fyr der var fysiklærer. Det viste sig også at Laura, som for noget tid siden lærte Pitt og jeg at surfe, også var i San Francicso samme dag, så hun og en veninde viste os rundt. Planen var egentligt at tage på SFMoMA, men planerne blev skubbet lidt og vi fandt desværre ikke tid til det. Der er ellers en fed udstilling om fotojournalisme for tiden. I stedet gik vi rundt i gaderne, besøgte en anden udstilling samt en af de ældste kirker i byen og spiste frokost i Chinatown. Vi prøvede også at komme op i nogle af skyskraberne for at se udsigten, men restauranten på øverste etage var desværre lukket den dag. I stedet tog vi på bar da det selvfølgelig begyndte at styrtregne. Da det ikke så ud til at klare op hoppede David og jeg på en bus ned til vores værter, men fandt det desværre rimelig svært at kommunikere med fysiklæreren da han havde en tendens til kun at svare ja eller nej. Til gengæld var hans bofælle en meget snaksalig type der gav os en 2 timers lektion i amerikansk historie - ret overvældende! Vi prøvede så hurtigt som muligt at komme ud i byen igen, men endte først med at komme afsted ved 10 tiden, desværre. Bus-sporvogn og hopsa, så var vi tilbage i San Franciscos natteliv. Det var fedt at være tilbage i en anonym storby hvor man rigtigt kunne gå på opdagelse, og vi mødte Laura igen og rendte rundt i natten indtil kl. 2 hvor alting lukker her i landet. Dog fandt vi en åben Diner og spiste amerikanske pandekager kl. 3 om morgenen før vi væltede hjem til kollektivet vi boede hos, heldigvis havde de givet os en nøgle!

Søndag tomlede vi hjem til Santa Cruz - eller det vil sige, vi blaffede til San Jose (desværre med en rimelig kedelig person), og tog bussen, og var tilbage hen på eftermiddagen. Efter en kort lur var det af sted på cyklen igen, jeg skulle igen i teatret, men denne gang for at se universitetets jazz ensembles og big band! Det var lækkert at høre noget live jazz igen, der er desværre kun en rigtig jazz bar her i byen og den er rimelig dyr, så jeg har ikke haft overskud til at tage derned endnu. Desværre var de musikere vi så i søndags ikke særligt professionelle, det mindede mest af alt om et gymnasieband, de fleste var meget nervøse og lavede en del fejl, mens andre slappede lidt for meget af og gjorde oplevelsen en smule kedelig. Der var dog 2 super gode sangerinder der virkeligt fangede alles opmærksomhed! Jeg må se at komme tilbage til San Francisco og gå på opdagelse i nogle af de mere berømte jazz klubber.

Hvor er jazzbarerne?

Det var vist alt for denne gang, i morgen tager jeg som sagt hjem til min ven Max's familie for at fejre Thanksgiving, det skal nok blive en god oplevelse! Pitt er taget med sin kæreste, kærestens bror og David til Los Angeles, så jeg håber at der stadig er nogle folk tilbage i Santa Cruz i weekenden. Ikke fordi jeg har de store planer, de endelige eksamner er om 2 uger, så der er masser at læse, men lørdag regner jeg med at skulle bygge et mørkekammer hos en af mine venner så vi kan begynde at fremkalde sort/hvid film! Desuden skal jeg også se at få bugt med en invasion af myrer i vores lejlighed, det er ved at udvikle sig til et størrere problem..

Jeg håber De har det godt, kære læser og nyder vinterens kommen, forhåbentligt bliver den ikke så hård som dette års!

Kærlig hilsen,

Jonathan

Studiestress

Kære læser,

Først og fremmest en undskyldning for de manglende opdateringer i den sidste uges tid, jeg har haft utroligt travlt med skolen da jeg har haft midtvejs eksamner i 2 fag i sidste uge hvilket har krævet stort set alt min energi. Nu er de heldigvis overstået, og forhåbentligt også til en hvis tilfredshedsgrad, selvom jeg ikke er overvældende optimistisk. Jeg føler mig dog rimelig sikker på at have bestået, hvilket er det vigtigste. Som sagt så ofte før har jeg haft lidt svært ved at integrere i den amerikanske undervisningsform, men jeg tror jeg har fået rimelig godt styr på det. Jeg har fundet et par studie grupper som jeg kan arbejde sammen med. En fyr der hedder Joe, der er på udveksling fra the University of Manchester, og jeg kommer godt ud af det med hinanden og tilbringer rimelig mange timer på biblioteket med at diskutere Einstein's ligninger. Det er rigtigt spændende, men kræver utroligt meget tid at forstå, så jeg tror det meste af min "Thanksgiving" ferie kommer til at gå med at forberede mig til den endelige eksamen i begyndelsen af December. Vi slutter vores kvartal her d. 10. december og så har jeg ellers næsten en måneds ferie før vi begynder igen. Allerede nu er fagene for næste kvartal dog kommet op på universitetets hjemmeside og jeg har kigget nærmere på hvad jeg mon skal vælge i næste omgang. Jeg tror det bliver en omgang laboratorie arbejde, elektromagnetisme og termodynamik. Hvis jeg finder et ekstra fag der ikke kræver så meget nupper jeg måske også det med i købet, forhåbentligt noget computer programmering.

Der er sket en del ting siden sidst. Vi havde en rigtig god tur til Santa Barbara for at fejre Halloween, selvom jeg synes det var lige lovligt langt at køre for en aftens herligheder, og det endte med at koste lidt mere end jeg havde budgeteret med. Det tog cirka 5 timer at køre derned og vi var 5 venner af sted, Pitt med sin kæreste og Lucie med sin kæreste Jed der bor i Seattle men var på besøg hernede. Jed og jeg kom godt ud af det med hinanden og havde mange gode samtaler på vej sydpå. Vi tog motorvejen derned som ikke var specielt sindsoprivende, men som dog gav os muligheden for at besøge Solvang, et lille dansk samfund i sydcalifornien. Det var super kitsch at besøge med gadenavne som Copenhagen Drive, Atterdag Road og Vester Hof. Det var ret overvældende, lidt som Disneyland med Danmark tema... Jeg var inde og snakke med en dame på turistbureauet som fortalte at cirka en femtedel af befolkningen stadig taler dansk og er direkte efterkommere af de første danske missionærer. Syret oplevelse, vi var der dog kun i cirka en halv time men nyd endelig billederne:

Mini Danmark

Julehus hvor man kan få æbleskiver året rundt

Akvavit!

Våbenbutik på H.C. Andersens plads?

Solvang, CA

Selve Halloween blev fejret lidt uden for Santa Barbara i collegebyen Isla Vista. Der var ca. 40,000 unge mennesker på et par kvadratkilometer og det mindede i den grad om en Roskilde Festival hvor alle havde besluttet sig for at klæde sig ud. Det var super fedt at gå rundt i gaderne og se hvor kreative folk havde været med deres kostumer. Personligt gik jeg efter at være den ældre Skotske golfspiller og havde endda købt en driver til formålet (cirka 10kr i en genbrugsforretning) men denne blev dog taget af politiet efter cirka to timer da de mente det var en trussel mod den offentlige sikkerhed. Og det var ikke kun mig der kom i kontakt med lovens lange arm; jeg ved ikke hvor mange tusinde betjente der var den aften, men overalt var der sat checkpoints op og store projektører oplyste hovedgaden så politiet kunne holde øje med folk. Det er som bekendt ulovligt at drikke på gaden i USA og en åben beholder med alkohol gav en bøde på omkring $700 i dagens anledning. Plus, vi så en del personer blive anholdt samt en helt kavaleri af betjente på heste. Ret skræmmende og irriterende da det virkelig ødelagde stemningen. Vi blev dog ikke nuppet for spiritus besiddelse (heldigvis) og fandt endda et sted at sove hos nogle venners venner. Alt i alt, en success udover den mistede golfkølle (det var ligesom essensen af mit kostume, uden den lignede jeg bare et fjols). Jeg har desværre ingen billeder fra aftenen udover de stjåne fra Facebook da jeg ikke var i humør til at slæbe et dyrt kamera rundt i pøbelen af fulde unge.

Hvor er Holger? (Min ven Nathan)

Turen hjem var super flot, ihvertfald indtil solen gik ned. Vi kom først afsted fra Santa Barbara - hvor vi spiste morgenmad - omkring kl. 3 og tog så kystvejen langs Big Sur hjem. Jeg kørte det meste af vejen og blev ingen helt bidt af hvor smuk og fantastisk den rute er. Vilde hårnålesving langs klipperne med bølgerne der brøler under en. Vi stoppede på vejen og så på søelefanter som har hjemme langs Californiens kyst. Utroligt uchamerende dyr, de ligner store stykker blæver der bare ligger på stranden og udstøder lyde der er midt imellem en prut og en bøvs. Men meget underholdende.

Søelefanter

Fordi vi nu valgte at tilbringe weekenden i alkoholens og festgudernes tegn var der ikke helt så meget tid til at lave lektier som der nok burde have været. Ergo har jeg ikke så meget at berette om fra den sidste uges tid udover at jeg havde mega travlt og sad oppe til midnat næsten hver dag for at lave lektier. Jeg har som sagt fundet ham her Joe plus et par andre, blandt andet en fyr der hedder Erik som er halvt Nordmand som jeg kan lave lektier sammen med. Det hjælper en hel del, da som ordsproget siger "To hoveder tænker bedre end ét". Jeg havde dog kun ét hoved til rådighed i torsdags til min eksamen, men som sagt tror jeg det gik okay. Da denne var overstået tillod jeg mig selv et lille hvil og tog i byen med et par venner, men kun for en aften da det igen gik løs fredag med endnu en eksamen. Denne eksamen var dog en "tag-med-hjem-på-weekend" eksamen som jeg tilbragte det meste af min weekend med. Det var dog også i denne weekend at festen for min ven David, der mistede sin taske med pas, visum og computer, fandt sted. Det var fedt, en rigtig amerikansk college fest med røde kopper, store mængder øl og ølspil i baghaven. Det var super fedt at opleve og jeg mødte en del flinke personer som jeg forhåbentligt kommer til at se igen.

Jeg har masser at læse for tiden

Men er dog stadig i festligt humør

Der er desværre ikke så meget mere at fortælle, jeg har rasende travlt i denne uge også da Pitt og jeg tager til Seattle torsdag morgen for at besøge vores venner fra Estland. Jeg havde fået ind i mit hovede at det var fredag vi skulle flyve, så det var godt jeg fik tjekket billetten i dag før det var for sent. Det bliver dejligt at se vores venner igen og jeg glæder mig til at opleve Seattle! Herovre har vinteren dog også så småt gjort sin indtog og vi har haft helt nede omkring 10 grader de sidste par dage, hvilket er i stor kontrast til de omkring 20 grader vi har ligget stabilt på indtil videre. Plus det er begyndt at regne en hel del (ja, det regner faktisk lige nu) så jeg må ud og købe mig noget varmere tøj. Til den nysgerrige læser der måske husker noget omkring en avisartikel fra sidste indlæg så vil jeg nøjes med at dele dette link og sige at det var fedt at få sit navn i avisen!

Hvad?! Regnvejr i Californien?

Det er vist alt for denne gang, jeg vender stærkt tilbage i næste uge med en opdatering fra Seattle!!!

-Jonathan