Hallo kære læser!Så har Jonathan igen været på banen med kamera og andet godt! Overstående billede er fra vores cykeltur fra i lørdags og fungerer ganske glimrende som baggrundsbillede til computeren! Det er semi-dedikeret til Hr. Obama som nu står med en massiv omgang udfordringer foran sig, lidt ligsom træet står ubeskyttet mod elementernes rasen på marken. You get the point... Det var med stor interesse at jeg lukkede op for BBC og så The Inauguration, storstilet var det! Faktisk lidt for storstilet... I forhold til sådan en omgang politik fest virker Roskilde Festival jo som en børnehave! Hehe, ej, måske ikke helt, men syntes godt nok at der er gået MTV i ceremonierne. Det var godt at høre at den nye præsident ikke lagde fingre imellem men talte lige ud af posen og advarede mod at der vilde komme hårde tider forude. Hvis han formår at holde den linje hele vejen igennem ser fremtiden lys ud! Der skal på den anden side heller ikke så meget til efter 8 år med vores allesammens favorit: George W. Bush.
I tirsdags stod der fotoklub på skemaet, vi havde i bestyrelsen arrangeret en natte-foto-tur op på Calton Hill for at fange magien ved Edinburgh by Night. Desværre tog vinden til i løbet af dagen, og vi endte med at have meget kraftige vindstød der gjorde de lange eksponeringer umulige. Jeg endte dog med ca. 5 gode fra 2 timers renden rundt i kulden, men som altid er det god øvelse og det var også dejligt at kunne hjælpe andre med lidt teknisk.
Her er resultaterne:
Udsigt fra Calton Hill om natten med kanonen der peger mod Princes Street
Edinburghs "Folly"
Der er nogle der kalder Edinburgh "Athens of the North".. men ikke særlig mange (mest pga. vejret tror jeg)Onsdag var det så blevet tid til at få en kulturindsprøjtning af høj kaliber! Min ven fra Estland, Marek, havde på magisk vis fremskaffet gratis billetter til det (vistnok) største teater i Edinburgh hvor vi skulle ind og se Beethovens 5. symfoni fremført af RSNO (Royal Scottish National Orchestra)!
Det var noget af en oplevelse! Godt nok fik vi de værste pladser (eftersom de var gratis) men musikken var uovertruffen!
Vores udsigtOrkestret lagde ud med Willem Tell Overture, derefter et Italiensk stykke der hed noget i retningen af Adiago e ....? og sluttede første halvdel af med Haydn's Cello Koncert # 1. Her fik orkestret så besøg af en solocellonist(?); den mand håndterede den Cello så fermt at folk var ved at falde ned fra stolene!!! Så var der pause hvor alle selvfølgelig skulle benytte sig af det lille hus, hvilket resulterede i en kø der var enhver rock-koncert værdig! Dog med et lidt ældre publikum...
Efter pausen blev der så fyret op under Beethoven's 5. Skøn musik, dog en smule for.. ja, hvad skal man kalde det, arrogant? I forhold til f.eks. Brahms og Schumann cello-koncerter så minder Beethoven's musik mig mere om en marcherende hær, ledt af en charismatisk men dog militaristisk leder. Det er klassisk med stort K, som jeg finder imponerende og opildende, men jeg foretrækker dog stadig det lidt mere stille klassiske musik. Teatret i sig selv var rigtigt flot og jeg har nu fået købt mig et "wildcard" til RSNO, så jeg får rabat i fremtiden:)
Efter pausen blev der så fyret op under Beethoven's 5. Skøn musik, dog en smule for.. ja, hvad skal man kalde det, arrogant? I forhold til f.eks. Brahms og Schumann cello-koncerter så minder Beethoven's musik mig mere om en marcherende hær, ledt af en charismatisk men dog militaristisk leder. Det er klassisk med stort K, som jeg finder imponerende og opildende, men jeg foretrækker dog stadig det lidt mere stille klassiske musik. Teatret i sig selv var rigtigt flot og jeg har nu fået købt mig et "wildcard" til RSNO, så jeg får rabat i fremtiden:)
Nu da vi rigtigt er kommet i gang med Uni igen kan jeg godt mærke at den eksplosion af overskud jeg havde i sidste uge ikke varer ved. Materialet dette semester er noget sværere end før, og jeg skal bruge meget mere tid på afleveringerne. Heldigvis føler jeg stadig at jeg er rimeligt godt med i undervisningen, men skal lige have givet den en ekstra tand her i weekenden.
På trods af dette har jeg alligevel skrevet mig op til et tysk kursus på nettet via BBC!! Det varer 12 uger og burde give en god basis forståelse af tysk, herligt! Det foregår vistnok på den måde at der kommer mail hver mandag med opgaver, læseting og andre godter som man så kan arbejde på i løbet af ugen. Jeg starter på mandag, og så må vi se hvordan det går!
Det var vist alt for denne gang, Rasmus og jeg skal ned og deltage i en bordfodboldturnering i aften, håber det går godt!
-Jonathan






