Mountainbikes, Kvantefysik og Canada

På ski i Canada

Kære Læser,

Så er det endelig blevet tid til endnu et nyt indlæg fra det solrige Californien hvor jeg p.t. sidder på biblioteket og har lidt tid til overs da laboratorie arbejdet blev overstået forbavsende hurtigt i dag. For tiden undersøger jeg hvordan magnetiske felter ændrer energi niveauerne i kviksølv atomer ved at analysere det lys som kviksølvet afgiver når man skaber et elektrisk spændingsfelt rundt om gassen. Det er rigtigt spændende og det er dejligt endelig at føle at jeg rent faktisk arbejder med fysik som er relevant og ikke bare folkeskole eksperimenter der genskaber de samme kedelige resultater igen og igen. Det jeg studerer lige nu har f.eks. relevans for MRI scannere som man finder på hospitalet og bliver også brugt til at studere andre kemiske elementer i nærmere detaljer. Ud over det eksperimentelle arbejde læser jeg også kvantefysik og elektromagnetisme i dette sidste quarter i Santa Cruz. Det er sjovt at bevæge sig tilbage ind i kvantefysikkens verden hvor intet opfører sig som man forestiller sig det ud fra sine daglige betragtninger om naturen hvilket stiller mange gode filosofiske spørgsmål - er naturen naturligt tilfældig eller er der noget galt med teorien? Hvilken rolle har vi som bevidste observatører (det gode gamle spørgsmål om en rød postkasse stadig er rød når ingen ser på den). Heldigvis tilbringer jeg meget tid sammen med mine antropologi-venner som er meget glade for at diskutere alt mellem himmel og jord, specielt subjektivitet vs. objektivitet. Det bliver dog til tider lidt for... "humanistisk", så det er dejligt at kunne vende tilbage til fysikken hvor der som regel kun er ét svar.

Majken og jeg der nyder øl i stuen.

Ben - Antropologi studerende

Udover det er der som altid sket en hel del i April. Sidste indlæg blev lavet i begyndelsen af April hvor min ven fra Island, Olaf, netop havde fuldendt sit besøg til Santa Cruz og vendte tilbage til Island. Han er en super flink gut der er vild med at rejse og han ejer også et videokamera, hvilket giver mig en god mulighed for at dele lidt "levende billeder". Nedenstående video er fra en tur ud til en strand der ligger lidt nord for Santa Cruz der hedder Panther Beach og muligvis er en af de smukkeste strande jeg nogensinde har set. Vi var derude i 2 omgange samme weekend, først med Ben og nogle andre gutter hvor vi spillede Amerikansk fodbold og klatrede rundt på klipper og blev fuldstændigt gennemblødte af meget store bølger. Vi fandt dog en fantastisk grotte hvor man kunne sidde inde og kigge ud på havet og ikke se andet end havet, så det var ligesom at være på en øde ø midt i stillehavet hvor det kun er en selv og naturen! Efter denne succesrige tur om fredagen tog vi tilbage igen Søndag eftermiddag med Italienerne og 2 danske piger. Vi tog ned for at spille lidt fodbold og se solnedgangen efterfulgt af et bål. Desværre havde Ben (der organiserer alt dette her halløj) glemt at tidevandet ændrer sig med årstiderne, så vi fandt os selv i en lettere uheldig situation da vi gerne ville tilbage til bilerne men bølgerne skyllede langt op på stranden ved det sted hvor vi tidligere havde vadet igennem. Jeg havde kun shorts på så jeg gik bare igennem vandet med ølflaskerne og taskerne og gik derefter tilbage for at bære nogle af pigerne over på den anden side af stranden. Desværre er en af de italienske piger ikke specielt vild med eventyr, så hun var lettere hysterisk over at skulle ud at svømme i et meget koldt hav efter solnedgang. Derfor tilbød Ben at bære hende, men han snublede så da han var halvvejs inde og de blev begge gennemblødte og den stakkels pige havde computer i tasken (der dog overlevede) men hun var ikke så begejstret for Ben efterfølgende. Vi fik dog reddet os selv op på tørt land igen og kørte tilbage til Santa Cruz og fik varmen, men det var lidt for vildt for nogle på en Søndag aften.

Lille video fra Panther Beach

Når vi nu alligevel taler om vilde ting og adrenalin så har jeg gennem mit frivillige arbejde på det lokale cykelværksted her på campus fået mulighed for at komme ud og køre på mountainbike! Det viser sig nemlig at nogle af de bedste steder i verden at køre på mountainbike i skoven er her på University of California, Santa Cruz! Så jeg lånte en cykel og handsker, tog min hjelm på og drog med 4 andre venner ude i skoven for at afprøve dette sindssyge koncept. Det går mere eller mindre ud på at nogle flinke unge mennesker i tidernes morgen har fundet nogle små ruter ned af meget stejle skrænter, ind og ud mellem træer, og så kørt nok på dem så der efterhånden er kommet et spor. For os andre er det så bare at kaste sig ud i det, ikke bremse for meget, læne sig ned i hjørnerne og så ellers bare prøve at se frem.. Det var et vildt adrenalinkick for mig og jeg faldt kun en gang og kørte kun ind i et træ 1 gang (der dog gav mig en rimelig øm skulder). Jeg fandt det dog en meget "ærlig" sport, idet at man bliver nød til at stole på sig selv og cyklen og sine evner og overkommen ens skræk for at køre ud over en skrænt på en cykel. Vi tog også nogle videoer den dag, men jeg har desværre ikke modtaget dem endnu. Så snart de er i min besiddelse skal jeg nok lægge dem herind!

Cykelstien op til Campus

Fedt billede af Jane og jeg på tandem i Vancouver (taget af Pitt)

I forrige weekend havde en af de italienske piger fødselsdag så der blev holdt stor fest og jeg bagte kagemand (kagedame for at være præcis) sammen med mine danske veninder. Det var superlækkert at finde brunsviger opskriften frem igen, det er virkelig toppen af danske kager jeg savner når jeg ikke er hjemme (udover farmor's hjemmebagte rabarber tærte måske). Det endte dog med at blive til endnu en weekend der bare blev tilbragt i Santa Cruz med diskussioner på værtshuse, en hyggelig koncert i et tilfældigt hus, vin i rygsækken, hvilket altsammen er herligt; dog blev jeg en smule rastløs. Specielt nu da der ikke er så lang tid til at jeg kommer hjem (datoen siger omkring 17. juni lige nu) vil jeg gerne ud og opleve mere af Californien før jeg vender tilbage til Europa.

Udsigten fra Mount Seymour

Derefter var det en velkommen mulighed at Jane (Russisk veninde jeg boede med i Edinburgh) inviterede Pitt og jeg på besøg i Vancouver, Canada før hun forlader sin lejlighed i dag for at rejse rundt i USA før hun tager tilbage til Finland (hvor hendes familie bor). Pitt og jeg skyndte os derfor at smide pas, penge og kamera i tasken og fare ud til San Francisco lufthavn og hoppe på et fly til Canada. Vi tog afsted tidligt fredag morgen i sidste uge og kom hjem mandag morgen igen, så det endte med kun at blive en kort - men vidunderlig- tur. Vi havde super godt vejr, næsten bedre end i Californien og fredag blev tilbragt i Downtown Vancouver med at se på turist ting og leje cykler og cykle rundt i Stanley Park. Der er utroligt mange asiatiske personer i Vancouver (det er åbenbart nemt at få Canadisk statsborgerskab) så fastfood'en i Vancouver er sushi!! Derfor spiste vi sushi hver eneste dag mens vi var der, til fantastisk billige priser. Lørdag hoppede vi på en bus og drog op til Mount Seymour, et skisportssted der stadig havde åbent (vi ankom dog på den næstsidste dag) og brugte hele dagen på at stå på ski! Det var vidunderligt at komme tilbage på pisterne med 2 brædder spændt fast til fusserne og suse derudaf. Jeg har ikke været på skitur siden jeg var af sted med Sofie's familie i 2008 til Sverige, så det var rart at opleve at færdighederne jeg havde tillært mig ikke var helt forsvundet. Jeg kom ud og køre på de sorte pister, der til tider var rimelig skræmmende og endte da også med at havne i et træ, men det var også den eneste gang jeg faldt. Oveni var vejret også perfekt - det var så varmt at man sagtens kunne have stået på ski i t-shirt, men nu havde jeg lejet både bukser og jakke, så følte det ville være spild ikke at bruge dem. Da solen skinnede hele dagen og vi havde glemt solcremen blev både Jane og jeg rimelig forbrændte (Pitt bliver bare brun... uretfærdigt!). Vi havde ihvertfald en dejlig dag og blaffede ned i byen efterfølgende og spiste sushi igen, men efter sådan en omgang ski kunne vi ikke holde til andet end at tage hjem og falde om. Søndag regnede det desværre, og vi var alle lidt sumpede efter den forrige dags udskejelser, så vi gik en tur rundt på universitetet og så en film om aftenen (efter at have spist sushi, igen).

Vi er helt tossede med sushi

Jane og Pitt i Canada

Jane, Pitt, Kornelia og jeg på ski i Canada

Vi sov i Vancouver lufthavn søndag nat og kom heldigvis helskindet tilbage ind i USA igen selvom immigrations myndighederne ikke er særligt venlige og Pitt måtte give afkald på en godt moden banan. Selvom vi havde set frem til den banan er jeg dog glad for at vi fik lov til at komme tilbage til Santa Cruz. Ugen her har dog været rimelig hektisk da jeg skulle aflevere en rapport og havde en eksamen om onsdagen. Men det gik alt sammen, heldigvis. I går var jeg til fest hos nogle Svenske venner og fik lov til at holde en slange - endnu en frygt der blev overvundet! Det var heldigvis ikke en giftslange men en cirka 1m lang kvælerslange der var cirka 2 tommelfinger-breder tyk. Ubehagelig oplevelse til at starte med, men efter et stykke tid vender man sig til at have et kold, skællet, glidende dyr rundt om armen - jeg tror dog aldrig at jeg ville have en slange som kæledyr.

Downtown Vancouver

Skelettet af en blåhval på UBC

Jane er ikke så vild med plys-fugle edderkopper (taget af Pitt)

En lille sidste historie: i USA fejrer man en gang om året glæden der kan opnås ved at ryge marijuana på den 20 April kl. tyve over fire om eftermiddagen (det såkaldte 420 event). Det er mest bare en undskyldning for at samle en masse mennesker og ryge tjald sammen. Det forholder sig dog sådant at Santa Cruz byråd vedtog for nogle år siden at potrygning er noget af det mindst illegale man kan foretage sig. Så politiet kan godt give dig en bøde for besiddelse af fjolletobak, men så skal der helst ikke ske andet på samme tidspunkt i hele kommunen (som f.eks. en person der går over for rødt). Derfor holder de studerende på Santa Cruz en kæmpe forsamling af rygehoveder hvert år på den 20 April og jeg var med i år og tog billeder. Desværre regnede det dog hvilket lagde en lille dæmper på forsamlingen, men det var stadig sjovt. Lidt som at tage på festival. Billederne taler for sig selv:

Forsamlingen af potrygende unge mennesker...

...med farvestrålende paraplyer...

...og store joints!

Man kan lære mere på dette link.

Ellers ikke så meget, som sagt så bevæger jeg mig hastigt hen mod datoen for hjemrejsen til Danmark og muligvis nye eventyr i Lesotho... mere om det senere!

Kærligste hilsner,

Jonathan

Jeg fanger fly med mine bare næver!

Det er April!!

Kongen af Californiens marker

Kære Læser,

Det er på tide at bryde stilheden. Solen er kommet ud af sit vinterhi og jeg følger trofast efter. Foråret er ankommet til Santa Cruz, vi har haft mellem 25 og 30 grader stort set hele ugen, "spring break" er overstået og det er tid til at gå igang med nye fag og nyde de sidste 3 måneder i USA. Jeg undskylder det lange stræk med stilhed på bloggen, årets første 3 måneder har været hektiske og fyldt med besøgende, rejser, skolearbejde og en tsunami. Sidste indlæg endte med at familien ankom til San Francisco - hvilket var utroligt fedt. Jeg endte med at måtte tilbringe et par ekstra dage i New York pga snestormen der ramte østkysten så resten af Riisebanden måtte vente tålmodigt på vestkysten indtil jeg ankom d. 28. december. Vi havde nogle utroligt gode dage sammen, nytåret blev spenderet i San Francisco hvor vi havde lejet en super fed lejlighed i det nordlige San Fran (nærmere betegnet Presidio) hvorfra der var en super udsigt til Golden Gate broen hvis man gik en tur ud i parken. Derefter gik turen til Santa Cruz, Rebekka og Jesper måtte desværre vende snuden hjemad før de andre da skole og arbejde kaldte. Benno og jeg fik festet igennem i Santa Cruz mens de gamle var på opdagelse i Californiens naturparker. Heldigvis var vejret stadig godt og vi kom endda også ud at svømme i havet. Efter en uges tid tog forældrene til Hawaii mens Benno og jeg fik drukket de sidste øl sammen og jeg fik introduceret ham til min omgangskreds i Santa Cruz. Dette familiebesøg blev mere eller mindre startskuddet for et trimester fyldt med besøgende og rundvisninger.

Ungdommen i San Francisco

Udsigten fra Point Reyes (hvor vi så på hvaler!)

San Francisco Panorama taget fra Alcatraz

Som det måske er læseren bekendt så kører University of California på et trimester-system, eller rettere sagt, der er 4 "quarters" på et år hvoraf jeg skal deltager i de 3 ud af 4. I Januar begyndte jeg på nummer 2 quarter og i sidste uge på det sidste, hvilket føles ret underligt. Tiden er forsvundet utroligt hurtigt dette år og det er sjovt at tænke på at det allerede er April. Der er dog sket en hel del selvom det føles som om at tiden går stærkt. For ikke at ende med en novelle i stedet for et indlæg vil jeg derfor kort opsummere årets første 3 måneder:

Januar - Som sagt var året første måned startet i familiens skød, med Benno som sidste mand der forlod Santa Cruz og efterlod sig en and der nu bor i vores køleskab. Se billede. Kort efter kom min gode ven Lars (som vi også havde mødt i San Francisco) på besøg i Santa Cruz da han havde et par måneders rundrejse i Californien. Det var super fedt at gense hinanden og vi fik gået nogle gode ture på campus, jeg fik introduceret ham til mange af mine venner og vi havde mange gode samtaler på stranden. Lars læser psykologi på Københavns Universitet og vi kender hinanden gennem en fælles god ven, Kasper, der var på udveksling i Edinburgh sidste år. Desværre måtte jeg tilbringe et par dage i sengen mens Lars var på besøg da jeg fik pådraget mig noget influenzavirus. Lars ville rigtigt gerne ud og vandre i Californiens skønne natur; så snedige, som vi er, fik vi smuglet ham med til universitetets vandreklub hvor han sneg sig med på en 3 dages vandretur til Big Sur! Ergo indkøb af vandrestøvler:

Ny bofælle...

Lars med vandrestøvler

Lars' ophold blev efterfulgt at et besøg fra Søs og Tim som jeg kender fra gymnasiet. Søs har tidligere været på et udvekslings ophold i USA så hun havde en hel del personer at besøge på østkysten. Så jeg fik endnu en mulighed for at leje turistguide i Santa Cruz og vise både byen, universitetet og de lokaler vandhuller frem! Desværre blev der af underlige årsager ikke taget specielt mange billeder mens de var på besøg (selvom det varede 4 dage). Alt i alt blev der ihvertfald et lettere hektisk start på året med masser af oplevelser og rundvisninger. Det nåede også at blive til en vandretur i bjergene lidt nord for Santa Cruz hvor der er nogle utroligt gode stier ved et sted der hedder Wilder Ranch State Park.

På vandretur i bjergene nord for Santa Cruz

Februar - I et forsøg på at fokusere mere på studierne og mindre på de sociale forpligtelser valgte jeg ikke at have en mobil telefon hele Februar måned. Det var et interessant projekt, og det kan sagtens lade sig gøre, selvom det til tider nok ville have været en del nemmere at kunne komme i kontakt på andre måder end internettet. Måneden blev skudt af med en stor fest da jeg fyldte 23 d. 4 Februar. Datoen faldt heldigvis i år på en fredag, så jeg inviterede alle jeg kendte ned på en strand for at samles om et stort bål og grille lidt. Det endte med at blive en fantastisk dag, jeg tror der kom omkring 65 personer og jeg havde købt en hel del snacks og brænde så vi kunne holde kulden ud. Jeg var endda også ude og svømme i havet (det tror jeg aldrig jeg har gjort på min fødselsdag før) inden gæsterne ankom til stranden. Jeg havde godt nok skrevet i min invitation at politiet ikke er så glade for at man drikker alkohol på stranden og at vi kun måtte have bål til kl. 10, men det var der ikke så mange der tog sig af. Så der var masser af drikkevarer og mad og vi hyggede os gevaldigt indtil politiet så kom kl. halv ni og selvfølgelig fandt en flaske åbnet vin. Heldigvis var betjenten en flink gut og han var ikke i humør til at skrive bøder til de cirka 40 personer der var der på det tidspunkt - så vi blev bare bedt om at pakke sammen og slap med en advarsel! Det kunne ellers have været en dyr affære. Derefter gik turen selvfølgelig bare videre ned i byen med guitar og højt humør og jeg endte med at fejre i ordentligt manér der dog resulterede i en lettere kvalmende fornemmelse og hovedpine dagen efter.

Billeder fra min fødselsdags fest (solnedgangen var helt fantastisk!)

Dagen efter var jeg til middag hos en god fransk ven der hvert måned holder sammenskudsgilde med forskellige internationale gastronomiske temaer og i Februar var det i Italien's ånd at der blevet lavet mad. Vi laver så forskellige hold og omkring 5-6 personer laver så mad til 10 andre. Ugen efter fik vi besøg af Jane, som Pitt og jeg boede sammen med i Edinburgh. Jane er fra Rusland men har boet de sidste mange år i Finland før hun flyttede til Edinburgh for at læse fysik ligesom jeg. P.t. er hun på udveksling i Vancouver, Canada, så det var nemt for hende lige at tage en smuttur ned og besøge os. Ugen op til hun ankom havde vi haft super godt vejr med 20 grader og solskin, men 2 dage efter hun ankom kom vinteren til Santa Cruz. Vi havde dog en dejlig dag hvor vi igen var ude at vandre med universitets vandreklub endnu en gang:

3 gode venner i blomster mark

Pitt og Jane på sporet

Kysten lidt nord for Santa Cruz

Det var super lækkert at have Jane på besøg og bo sammen igen, omend kun for en kort stund. Så selvom vejret var skuffende fik vi stadig det bedste ud af dagene sammen. Som jeg måske tidligere har fortalt om, så bliver Santa Cruz meget hurtigt en lille by hvor man konstant render ind i de samme personer og ser de samme ting hver dag og jeg var så småt begyndt at få lidt udlængsel igen. Heldigvis kom min gode ven fra Danmark, Troels på besøg selv samme weekend som Jane skulle tilbage til Vancouver, så det var jo en oplagt mulighed for at tage til San Francisco og hente Troels samtidig med at vise Jane rundt. Skæbnen ville endda også at det kinesiske nytår blev fejret i SF samme weekend så vi kom til gratis parade (desværre ville skæbnen også at det regnede uafbrudt). I fødselsdagsgave havde jeg givet mig selv den store fest på stranden samt et virkeligt lækkert gammelt spejlreflekskamera (Pentax K1000) som jeg er begyndt at tage billeder med. Jeg er godt klar over at jeg allerede ejer et fornemt digital kamera, men der er en hvis charme ved at tage film og jeg har mulighed for selv at fremkalde sort/hvid billeder i et mørkekammer på campus, så der er masser af lære! Dog kom kameraet (købt på den amerikanske version af den blå avis) med 3 farvefilm, så jeg har ikke fået taget nogle S/H billeder endnu. Men kvaliteten af billederne ser ud til at være god selvom mit scan ikke er så godt:

Tilbage til filmfotografi!

Så vi fik et par dage i San Francisco med kinesisk parade og fik lov at sove på gulvet hos en gut der er en ven af en ven så vi sparede lidt penge der. Vi nuppede bussen tilbage til Santa Cruz sent lørdag aften og jeg kørte Jane til lufthavnen søndag morgen. Troels var på den helt store tur gennem USA; han startede i New York, fløj til San Francisco, besøgte mig i 5 dage og købte så et greyhound buskort til hele USA og ville køre med bus tilbage til New York. Så dagene i Santa Cruz blev tilbragt med mig på uni (jeg havde eksamen samme uge) og Troels der fik gået nogle lange ture og snakket med havet. Jeg havde dog ret travlt med skolen, så jeg ville gerne have haft lidt længere tid, men vi ses jo heldigvis til sommer. Troels' besøg markerede mere eller mindre enden af besøgende, udover en tysk veninde, Kathi, der også kom besøg, men som kun blev i et par dage. Så var det ellers også tid til at komme tilbage til studierne og få læst op inden de endelige eksamener i Marts.

Troels og jeg på bar i San Francisco

Marts: Det netop overstået måned var også fyldt med eventyr. Lige omkring tidspunktet hvor Troels tog afsted, fik jeg foden indenfor en god ny vennekreds bestående af en masse italienere, en gut ved navn Ben, et par svenskere og 5 andre danskere som er super flinke og på udveksling fra Københavns Universitet. Ben arrangerede en lækker fest oppe i bjergene nord for Santa Cruz hvor han boede; et dejligt stor 3 etagers træ hus med stor have og en skøn terrasse hvor man kunne se ud over Redwood skovene. Dog lå eksamenerne også i Marts og jeg fik pludseligt meget travlt med at læse op, specielt da jeg ikke havde klaret mig specielt godt på 2 ud af 3 midtvejs-eksamener. Pitt havde utroligt travlt sidste quarter, han havde på en eller anden måde forvildet sig ind i det sværeste fag man kan tage på Santa Cruz der omfatter at bygge robotter fra bunden af og lære dem at tyrefægte i en arena. Så han endte med at have nogle uger hvor han var oppe det meste tiden, jeg tror rekorden var ikke at sove 36 timer i streg. Så d. 12 marts da han var færdig med projektet hoppede han på et fly til Mexico for at besøge sin kæreste. Så for første gang siden jeg flyttede hertil havde jeg hytten for mig selv i 2 uger, hvoraf den første uge dog bestod af at låse mig selv inde og studere. På mirakuløs vis endte jeg dog med at bestå alle 3 fag og endda ende i top 15% af eksamens karakterene i 2 af mine fag!! Og så var der ellers dømt "spring break" - en uges ferie før det gik løs igen.

Det skal dog lige nævnes, som de fleste sikkert har hørt at der var et ordentligt jordskælv i Japan d. 11 marts og det har været mig meget nært da jeg har en god veninde hvis familie bor i det ramte område. Der skete heldigvis intet med hendes familie, de nåede at evakuere i tide, men det blev jo hurtigt tydeligt at mange andre ikke var så heldige. Det er ærefrygtindgydende at se hvor store kræfter der være på spild i naturen og frygteligt at se hvor hurtigt de ting vi skaber kan ødelægges og hvor skrøbelige livet kan være. Tsunamien der ramte Japan''s østkyst rejste også hen over stillehavet og ramte blandt andet Santa Cruz fredag morgen ved 8 tiden. Vi blev vækket af vores naboer ved halv syv tiden der sagde at vi muligvis måtte evakuere, men efter at have set at Hawaii ikke var synligt skadet tog vi det med ro og gik i seng igen. Kl. 8 cyklede jeg i skole og det var lige omkring det tidspunkt hvor bølgen ramte havnen vi bor ved siden af; hvilket jeg optog en video af (jeg undskylder kvaliteten):

Video taget da Tsunamien ramte Santa Cruz

Som man måske kan se fra videoen så er det ikke rigtigt en bølge, men meget vand der bevæger sig meget hurtigt. Lidt som at se tidevandet der hurtigt susede ind og ud igen omkring 8 gange. Det blev for meget for en hel del både der blev revet løs og noget af havne anlægget og samlet set var skaderne på omkring $15 millioner. Der skete dog ikke andet en materiel skade og efter at have set hvordan Japan blev ramt tog folk det med ophøjet ro. Der var dog en hel del politi, helikoptere, kystvagt og nyhedsvogne på stedet og skabte store trafikale problemer.

Så er det bare med at komme væk..!

Det var meningen at jeg skulle have været ude og vandre en hel del i løbet af ferien, men selvfølgelig blev det heftigt stormvejr lige da ferien begyndte så de planer røg i vasken. Første plan var faktisk at jeg ville have været med Pitt og nogle andre venner til Mexico, men jeg følte ikke at mit budget kunne overkomme sådan en tur. Så i stedet talte jeg med nogle amerikanske venner om at tage på små ture hist og her. Som sagt tillod vejret dog ikke denne plan. I stedet kom jeg spontant med på en tur til San Francisco med nogle danske piger hvor vi havde en super bytur og jeg kunne bo hos en islandsk ven der havde en lejlighed i SF, men som nu (efter et kort stop i Santa Cruz) er taget tilbage til Island. Efter San Francisco fik vi et lift op nordpå til en by der hedder Santa Rosa og blev inviteret på middag hos en venindes familie så vi fik alle endnu en autentisk amerikansk oplevelse og en super dejlig aften! Min gode ven Ben er også fra Santa Rosa og vi sov hos ham og dagen efter blev vist rundt og besøgte det lokale bryggeri efterfulgt af en picnic i det fri som dog måtte afbrydes af regnvejr. Jeg fik så et lift tilbage til Santa Cruz da Marek og Regina (se indlæg fra Seattle) var på roadtrip gennem Californien og stoppede et par dage i Santa Cruz. Det var lækkert at gense hinanden og vi nåede at se en hel del, inklusiv en sviptur til San Fran igen!!

Marek og Regina på besøg

Jeg havde før ferien talt med en italiensk veninde og min amerikanske ven James om at tage op til Portland da vi havde hørt det skulle være super fedt, men vi havde ikke fået fastlagt noget konkret. Derfor blev det en lettere spontan beslutning om at leje en bil og køre nordpå om torsdagen. Det endte dog med at være en super fed tur. Der er cirka 1200km op til Portland, så der blev tilbragt rigtigt mange timer i bilen, men da vi kørte op langs kysten kunne vi nyde det fantastiske landskab, så det gik uden problemer. I Portland måtte vi sove i bilen første nat da det ikke havde lykkedes os at finde en couchsurfer den første aften. Dagen efter kunne vi dog bo hos en fotograf, en ung pige midt i tyverne der netop var flyttet til Portland fra New York. Jeg ville gerne have tilbragt lidt mere tid med bare at gå rundt i Portland, det virker som en utrolig ung, spændende og boblende by med masser af potentiale. Vi var dog lidt splittet mht. hvordan byen skulle opleves og endte med at være en del på barer og klubber i stedet for museer og ligende. Jeg fik dog et godt indtryk hen over weekenden og mødte nogle flinke mennesker, fik smagt en lækker donut (køen på billedet er til donut forretningen!), set en koncert, så folk breakdance, og var på galleri. Helt klart et sted der er værd at besøge, det mindede mig en del om Berlin, bare ikke helt så "rå". Turen hjem igen tog vi i et stræk (på vej derop overnattede vi et sted i nord-Californien på en campingplads) og efter 15 timers kørsel var jeg færdig efter ferien og klar til en lidt mere rolig hverdag igen :)

Federica i Portland

Kysten i nord Californien (tæt ved Eureka)

"Portlandia" statuen i Portland

Kø foran den berømte butik: "Voodoo Donuts"

Mere om hverdagen nu da det er blevet rigtigt forår senere. Jeg bliver nød til at slutte her, men håber at De finder dette indlæg overskueligt og informativt og så kan vi sikkert fortsætte i et lidt mere roligt tempo herfra da De nu er ajourført med mine seneste eskapader. Jeg håber tilværelsen befinder Dem vel, kære Læser, hvorend de befinder dem.

Kærlige hilsner,

Jonathan

Tilbageblik -1. Blaffetur

Tomle-eventyr

(billedet her er taget i Frankrig fra min tur til Barcelona sidste forår)

Kære læser,

Så er det vist efterhånden også på tide at få opdateret bloggen en smule. Der er sket en hel del siden sidst, ikke mindst fordi jeg har haft næsten konstant besøg fra Danmark i de sidste 2 måneder. Som læseren sikkert erindrer fra sidste indlæg, så kom Pelle på besøg selv samme dag som jeg blev færdig med eksamnerne. Det var anledning til stor gensynsglæde og vi festede sammen i Santa Cruz i en uge før vi drog videre på eventyr. Heldigvis var alle andre også blevet færdige med deres eksamner til den tid, så der var masser af lejligheder til at komme hjem og besøge folk og jeg lærte en hel del nye mennesker at kende samtidigt. I bakspejlet er det muligvis lidt af et vendepunkt for mig her i Californien, da jeg først der virkeligt fik indblik i hvor festlig byen også kan være. Jeg var ellers blevet en smule negativt indstillet og syntes at Santa Cruz var en for lille by hvor der ikke rigtigt var muligheder nok. Den illusion forsvandt dog i December og til dels også her i Januar hvor jeg er begyndt at lære en hel del flere amerikanere at kende. Det er lidt en bevidst beslutning at aktivt søge amerikansk selskab da jeg jo muligvis ikke får denne mulighed for at bo i USA igen i den nærmeste fremtid.

Vilde tider med Pelle i December

Tilbage til December. Sidste indlæg sluttede med at Pelle og jeg ville blaffe til New Mexico dagen efter, men der blev lavet lidt om på planerne aftenen før. Ser de, kære læser, Pelle havde som sagt blaffet helt fra New York tværs over kontinentet for at besøge mig og havde haft en vidunderlig eventyrlig tur. Det skal måske lige pointeres at ved eventyrligt taler vi om at møde en masse flinke mennesker samt sove i det fri kun med en sovepose hvis han da ikke var blevet inviteret hjem til nogle Amish eller i en trailerpark. Det lød voldsomt tiltrækkende, og da Pelle alligevel skulle blaffe helt tilbage til New York for at mødes med 2 andre venner, Frederik og Julian, så besluttede jeg mig for at holde jul i New York. Flybillet fra NYC til San Francisco blev købt så jeg kunne nå at komme tilbage til vestkysten d. 26. December da familien Riise kom på besøg og så drog vi ellers derudaf! Det er muligvis en af de vildeste ture jeg nogensinde har været på, komplet ansvarsløsts og uden en plan, men det gik alt sammen! Vi snød en lille smule og fandt et "rideshare" på den amerikanske version af den blå avis hvor en fyr der skulle køre til Florida gerne ville have nogle at dele benzinen med. Så vi fik et godt langt 4-dages lift fra Los Angeles til Atlanta, Georgia med en italiener der skulle holde jul i Florida med sin kone. Desværre havde han dog ikke fået sig et visa til USA endnu, så han kunne ikke flyve og var derfor nødsaget til at køre. Det betød dog at vi konstant var opmærksomme på politiet da han muligvis kunne blive deporteret til Italien hvis vores papirer blev tjekket. Så det var bare Pelle, jeg, Simone og hans hund i en bil i 4 dage og det var rimeligt kedeligt. Vi kørte cirka 800 km om dagen og jeg skiftedes til at køre mens Pelle for det meste sov eller læste på bagsædet.

Således kom vi til Atlanta hvor vi sad fast det meste af eftermiddagen - en hjemløs fortalte os at det var ulovligt at blaffe i Georgia, men politiet kørte forbi os mange gange og sagde intet. Det kan dog være at alle troede at det var ulovligt, for vi fik ihvertfald intet lift og måtte give op da solen gik ned. Vi prøvede at finde en bus ind til midtbyen, men bussen kom aldrig. Jeg faldt dog i snak med en gut der viste sig at være lastbilchauffør og han fortalte os hvordan vi kunne komme ud til en af de store rastepladser hvor vi kunne tale med andre truckere om at få nogle gode lange lift. Så vi fandt endelig en bus og tog og kom ud til et mega cafeteria/butik/rasteplads hvor vi drak kaffe, spillede kort og bad om lift. Vi ventede nok 3 timer før en gut sagde ja til at tage os med (normalt må de ikke pga. forsikrings-ansvars-bøvl) da han opdagede at vi ikke var amerikanere. Han var ellers rimelig mistroisk overfor unge hvide mænd (han var selv sort) da han mente at de alle slog hinanden ihjel. Gutten viste sig dog at være mega flink, han var fra Haiti, men forlod landet under borgerkrigen i 2004 da det ikke længere var sikkert. Han havde en masse at fortælle, specielt om livet i Haiti hvor han havde gået på universitet og havde et godt job, men nu kørte lastbil i USA.

Næste morgen vågnede vi i North Carolina på en stor rasteplads hvor Woodly (vores ven) havde kørt ind på for at sove. Han havde ellers kørt hele natten og havde håbet på at komme længere nordpå, men endte med at være for træt (Pelle og jeg havde sovet hele natten i hans køje omme bag i kabinen. Vi fik os lidt morgenmad og snakkede med nogle andre truckere for at høre om der var nogle der skulle nordpå - Woodly skulle nemlig til West Virginia, og vi ville jo gerne til New York. Folk fortalte os så at der var forfærdeligt meget politi på vejene og at de tjekkede alle lastbiler ved stats-grænserne for blinde passagerer osv. Så vi måtte sige til Woodly at vi altså ikke ville risikere at han skulle miste sit job pga os og selvom han var villig til at køre os længere nordpå sagde vi nej tak og prøvede at se om vi kunne finde nogle andre der måske ikke ville få problemer. Vi mødte en fyr der sagde at han sagtens kunne tage os til Pennsylvania, men det endte med at han ikke skulle den vej alligevel. Så vi brugte stort set hele dagen indtil bestyrelsen for tankstationen kom og bad os om at gå selvom vi var flere kilometer fra nærmeste by og solen var ved at gå ned. Så der var moralen godt nok lav og vi havde intet sted at sove. Der var ikke andet at gøre end at gå ud til motorvejsrampen og stikke tomlen ud, og 5 min efter fik vi sgu et lift! Det var en gut der selv havde blaffet meget som ung og boede 25 km nordvest fra hvor vi var. Han kørte os ud til en universitetsby (Chapel Hill) i en skov og smed os af ved et bryggeri med et tlf. nr. hvis vi manglede et sted at sove. På dette tidspunkt indså Pelle og jeg så at det eneste rigtige at gøre var at drikke en masse øl med de lokale og forhåbentligt finde et sted at sove... Og dagen efter vågnede vi op i Washington DC!

Der skete en hel del mærkelige ting den aften. Vi blev begge rimeligt fulde og snakkede med en masse mennesker om at komme til New York (vi var stadig næsten 1000 km syd for New York og havde 3 dage til juleaften) men ingen gav os et sted at sove. I stedet betalte vi $30 for at komme til en anden by med en sort taxa hvor der så var en busstation. Her lagde vi os til at sove, men fandt en gratis bus til Washington DC kl. 3 om natten - spørg mig ikke om hvorfor den var gratis eller hvorfor den lige netop kørte da vi var der, det hele foregik lidt som i en drøm. Så kl. 7 næste morgen ankom vi i nationens hovedstad og smuttede ned på en lokal diner og fik nogle æg og bacon. Vi brugte et par timer på noget sightseeing, men nu var det efterhånden rimelig koldt, så vi ville gerne videre hurtigts muligt. Vi vedtog at det var for koldt til at blaffe, så vi gik ned på tog stationen for at finde et tog til NY, der dog kostede næsten 1000kr per mand!! Tilfældigvis sagde damen bag skranken at der til tider gik en billig bus rute fra et parkeringshus i nærheden, som vi skyndte os hen til - og tænk sig! Bussen gik 5 min efter vi kom og der var akkurat lige 2 pladser tilbage til $25 per mand! Så op på bussen og afsted og 5 timer senere stod vi på Manhattan!!!

New York!!! (billedet er dog taget i 2009- jeg rejste uden kamera)

Alt i alt havde vi rejst 5400km på 6 dage og var ret godt smadret, men på samme tid også helt ekstatiske over at have gennemført rejsen! Frederik og Julian var ankommet dagen før og vi mødtes med dem på en bar på Manhattan - Pelle havde ikke sagt at jeg kom med så det var en fed måde at overraske Frederik på! Julian's far ejer et par akupunktur klinikker i New York, men bruger kun den ene, så vi fik lov til at bo i den anden hvor vi fik snakket en masse, hørt masser af musik og fik drukket en hel del vin. Juleaften blev også tilbragt i klinikken hvor Pelle og Frederik sørgede for det helt store julebord med risengrød, skinke og brunede kartofler! Det var desværre rimeligt koldt i New York og som den Californien dreng jeg efterhånden er blevet havde jeg ikke helt det rigtige tøj med, så meget af tiden blev spenderet indendørs. Den 26. December, dagen hvorpå jeg skulle tilbage til vestkystens strande blev USA's østkyst ramt af en ordentligt snestorm og alle flyafgange var aflyst! Heldigvis fik jeg en af de første billetter ud af New York 2 dage senere, men det betød desværre at familien måtte tilbringe 2 dage selv i Santa Cruz uden mig til at vise dem rundt. Jeg kom dog tilbage og igen var der stor gensynsglæde og optakt til fest i Santa Cruz og San Francisco med familien Riise i farvandet!

Riise søskende på en strand i Californien

Men mere om det en anden dag, jeg bliver nød til at smutte i seng nu da jeg har eksamen i morgen og en rapport der skal afleveres Fredag. Jeg opdaterer dog igen i denne weekend med mere om Januars udskejelser! Indtil da ønsker jeg Dem alt vel!

Kærlig hilsen,

Jonathan