Overstået ferie

Kære læser,

Således slutter sommerferien, i morgen går det løs igen. Jeg lægger hårdt ud med 2 fysikfag (relativitetsteori, kosmologi, sorte huller og dynamik) samt en supplerende matematikfag. Livet har gået sin vante gang siden sidste opdatering, dog med en del udvidelse af vennekredsen. Lørdag stod vi op til et oprørt hav, en anderledes fornemmelse...der var noget i luften der ikke var helt rigtigt. Vi gik en tur ned på stranden, og vores fornemmelse var rigtig, der var røde flag med advarsler om farlige understrømme og kæmpemæssige bølger 4-5 meter høje! Sikke et syn, der var skumsprøjt i luften og det blæste en del men alligvel var der masser af folk som valgte (som altid) at tilbringe hele lørdagen på stranden. Det er ret vildt, de kører herned med pavillioner, badmintonnet, små skovle og spande, weber grills, stole og masser af mad. Så dækker de ellers op og griller hele dagen mens børnene kan lege i vandkanten. Vi har godt lagt mærke til disse grupper tidligere weekender, men det er nu alligevel imponerende at de bevæger sig ud når det er så overskyet. Vi har også lært vores nabo, fyrtårnet, lidt bedre at kende. Når tågen er tyk nok begynder et voldsomt tudehorn at brøle hvert 30. sekund, lidt ligesom at have en bil stående i dagligstuen der dytter konstant. Det kan til tider være rimeligt irriterende, specielt når man gerne vil sove. Forhåbentligt vænner man sig til det, indtil videre har jeg dog tyet til høretelefoner med musik i stedet. Ihvertfald havde vi fornøjelsen af tågehornet hele dagen da solen aldrig viste sig på stranden. Fordi bølgerne var så store var der selvfølgelig surfere ude og prøver kræfter med naturen, imponerende må jeg sige, jeg skulle ikke nyde noget af at blive kastet rundt af disse krabater:

Kæmpe bølger (bemærk surfer i højre side)

I stedet satte Pitt og jeg os i sandet og nød synet af hvilke kræfter det ellers så rolige stillehav kan frembringe. Der er få steder der er bedre at falde i staver og fundere over tilværelsen pudsigheder og betingelser end ved lyden af bølger der brydes mod sandet.

Filosof på stranden

Siden havet var oprørt og rastløs blev jeg af samme sindsstemning - jeg måtte ud, væk, op i bjergene! Så jeg hoppede på min cykel og cyklede op til Scotts Valley (cirka 10 km nordpå) hvor de også har en Loch Lomond og Ben Lomond, som jeg jo har stiftet personligt bekendtskab med i Skotland, hvilket er lidt pudsigt (især fordi de fleste ikke ved at navnene er lånt). Det var en udemærket cykeltur, så snart jeg kom 500 m fra stranden skinnede solen igen og temperaturen var på omkring 25 grader. Heldigvis var der skygge det meste af vejen. Det tog cirka 2 timer alt i alt, men jeg fandt ingen gode udsigter, kun en udemærket bjergvej i en skov. Hjem igen. Ned og tage billeder af solnedgangen:

Hvor jeg mødte vores nabo til den anden side; Bryan, der var ude at fiske. Vi har snakket lidt sammen før, men jeg sad hos ham en times tid og snakkede lidt om løst og fast. Han har boet på Hawaii og tager tilværelsen meget med ro. Til daglig laver han surfboards af glasfiber og synes Santa Cruz er lidt for meget storby til ham. Han erklærede at han aldrig havde læst en hel bog i sit liv, hvilket jeg fandt ret interessant. Så jeg opsummerede kort Hemingway's "Den Gamle Mand og Havet" for ham da han nu engang stod og fiskede. Sjovt, han kunne virkeligt identificere sig med hovedpersonen da han selv havde fisket efter Marlin i Caribien. Han mente at det var undervisningssystemet i USA der var noget galt med, men var på en måde ret stolt af sin literrære uvidenhed. Alt i alt en meget flink person og han lod mig beholde en af fiskene han fangede så Pitt og jeg fik frisk fisk til aftensmad (det var dog en meget lille en, så vi måtte supplere med en del ris). Det giver et lidt andet perspektiv at skulle slå sin aftensmad ihjel før man spiser, så vi huskede at takke både fisken og havet for mad efter middagen.

Nabo-fisker

Apropos mad, så slap vi helt for at købe eller lave mad om Søndagen. I avisen havde vi noteret os at et lokalt supermarked havde en gratis barbeque så der fandt vi frokost hvorefter vi tog op til universitetet for at se lidt på nogle præsentationer af klubber man kunne være med i. Her viste det sig så at der også var gratis snacks og jeg fik skrevet mig op til en fotoklub, som dog ikke virkede voldsomt aktiv, men der er et mørkekammer jeg kan bruge gratis og folk med fælles interesser, så forhåbentligt bliver det godt. Jeg fandt også ud af at der er en "World Cafe" med gratis mad og te hver Mandag hvor man kan komme og diskutere alt mellem himmel og jord - en slags snakkeklub formoder jeg. Jeg er ikke helt overbevist om det er en god ide eller spild af tid (det kommer vel an på hvad der bliver diskuteret) men jeg prøver at deltage på Mandag og se hvad de egentligt laver. Derefter tog vi op til ILC - International Living Center som jeg havde på fornemmelsen var noget lig ISC som jeg var formand for i Edinburgh sidste år. Det viste sig dog at det er et sted hvor internationale studerende kan bo på campus (til vanvittige høje priser) og lære hinanden samt nogle lokale studerende at kende. Vi fik ihvertfald lært en masse at kende, folk var meget åbne og inden vi fik set os om var vi inviteret på middag - endnu en barbeque! Vi mødte Australiere, Mexicanere, Franskmænd og en pige der også er på udveksling fra Edinburgh! Fantastisk! Således fik vi kickstartet vores vennekreds og i løbet af de sidste dage har vi set en masse til dem alle sammen.

ILC- International Living Centre

Mandag skulle jeg deltage i nogle obligatoriske præsentationer fra universitetet, en om akademiske forhold og en anden om "Sexual Assualt and Relationship Violence" hvilket lød som en ordentligt mundfuld at skulle igennem sådan en Mandag formiddag. Det viste sig at være en hel del fakta om hvor mange der bliver voldtaget og mishandlet blandt unge hvert år. Skræmmende statistikker og historier der blev fortalt samt en del råd om at hvis man bliver slået skal man søge hjælp og at man skal kontakte politiet hvis man føler sig forfulgt. Der var dog meget lidt information om hvad man som ven/familie kan gøre hvis man befinder sig i en situation hvor en man holder af har seriøse problem i dennes forhold. Dette vil jeg umiddelbart synes er relevant og ikke kun skrækhistorier samt statistikker der får en til at konkludere at man næsten med garanti ender som voldtægtsoffer. Hvilket minder mig om en anden pudsig kommentar fra det første møde. Der er åbenbart gratis psykolog ydelser her på universitetet, men vores fremlægger lagde vægt på at man altså skulle til at reservere tid allerede nu, fordi ventelisterne er lange- som om det var en selvfølge at vi skulle til rådgivning indenfor de næste måneder. Det bliver der forhåbentligt ikke brug for - men det er da rart at vide hvilke services er til rådighed.

Billedet ovenover er fra om eftermiddagen hvor vi gav en lille tour for vores nye venner rundt i centrum, da ingen af dem havde været udenfor campus endnu. De fleste ankom Fredag, så det hele var nyt for dem, så os gamle landkrabber med 2 uger på bagen kunne virkelig slå om os med sightseeing guldkorn og gode råd. Det var næsten som at være præsident for ISC i Edinburgh igen! Vi endte med at tage på italiensk restaurant hvor Pitt og jeg desværre havnede i selskab hos 2 ualmindeligt kedelige personer vi ikke havde meget til fælles med, men efterfølgende tog vi ud og spillede pool og drak et par øl på forskellige barer med de der er over 21. Tirsdag var vi til et andet møde om at legitimere vores visum status her i USA, det skulle kun have varet 2 timer, men endte med at være næsten 3 da de samme fire personer blev ved med at stille meget personlige spørgsmål som efter min mening godt kunne have ventet til efter fremlæggelsen. Men der var en del gode ting at få at vide, som at jeg f.eks. sagtens kan rejse til udlandet og komme tilbage til USA uden problemer - noget jeg troede ville volde problemer. Så vi må lige se om vi ikke kan komme en tur til Vancouver og Mexico City (hvis der er tid). Min gode veninde fra Rusland, Jane, er på udveksling i Vancouver så det ville jo være oplagt at besøge hende, og vi har lært et par Mexicanere at kende i løbet af de sidste par dage så vi kan muligvis drikke noget tequila med dem hvis vi finder en billig flybillet. Jeg fik også taget et godt billede der viser udsigten fra campus:

Udsigten fra universitets-bakken

Om aftenen var der lagt op til en stor fest da universitet havde reserveret hele "The Boardwalk" til de nye studerende. Pitt og jeg havde tænkt os at tage med, men kun for selskabets skyld da ingen af os havde lyst til at bruge $20 og mange timer på at stå i kø for at prøve forlystelserne. Det kunne vi dog ikke få lov til, enten betalte man ellers kom man ikke ind. Heldigvis mødte vi en tysker vi havde lært at kende tidligere på dagen som var i samme situation og tog ham med på det lokale bryggeri der som før nævnt har billige øl om Tirsdagen. Her snakkede vi så i et par timer og ventede på at de andre skulle blive færdige i forlystelsesparken - de endte dog med at tage hjem i stedet. Til gengæld mødte vores tyske ven hans nye lejlighedsmakker (han flytter ind her i dag tror jeg - tyskeren altså) som gav en omgang. Fair nok. Så lærte vi også ham at kende. Så dumpede jeg ind i 2 piger vi mødte sidste Tirsdag da vi sad samme sted med Stephan. De har boet i det sydlige Californien og imponerede os med deres overfladiske opførsel (citat: "Ja, altså, nede sydpå skal man være smuk for at få venner. Herop er det meget lettere, så bare rolig"...!!!) Men de introducerede mig ihvertfald til en ven der netop fyldte 42, var sygeplejerske og var glad for at give øl. Han var fra Louisiana og talte med rigtig sydstats accent og var utrolig flink omend en smule fuld. Så vi endte med at tage videre med ham til en anden bar hvor en dame genkendte min Hash House Harriers trøje, alt i alt en god aften.

Så i dag har mest været plaget af tømmermænd og en punktering der måtte fikses. Vi var dog så heldige også at få besøg af 2 veninder, Natalia fra Mexico og Lucie fra Frankrig der meget gerne ville se hvor vi boede. Vi havde en meget fornøjelig eftermiddag med en badetur i havets iskolde bølger (den var pigerene ikke helt med på) og en omgang (utroligt dårligt spillet) volleyball som sikkert har underholdt de lokale tilskuere. Det er dejligt at allerede kunne invitere folk på besøg og begge var meget imponeret over beliggenheden samt selve huset. Som Lucie udbrød med tyk Fransk accent "It is like paradise!" Hvilket meget vel beskriver hvordan vi om end ikke altid, så til tider har det; vi har fundet et lille paradis - jeg havde aldrig forestillet at jeg skulle bo så tæt på en så lækker strand i Californien (okay- måske som pensionist). Og nu har vi endda fået købt en kedel samt termokande så vi kan lave mere end en kop kaffe om dagen. Hvad mere kan man forlange??

Selvom kvaliteten ikke er så god, så har jeg vedlagt dette billede for at vise hvordan resten af campus ser ud; hele universitetet ligger inde i en skov oppe på en stor bakke. Så for at komme fra den ene bygning til den anden skal man til tider over disse broer hvor der er rig mulighed for at se rådyr, egern og vaskebjørne! Det er virkeligt et unik universitet, meget anderledes en København og Edinburgh hvor campus ligger midt inde i byen. Desværre betyder det dog at vi har meget langt i skole - heldigvis er busserne gratis for studerende! Men nu må jeg til at komme i seng da jeg skal cykle op til dette sted i morgen for komme til første time!!

Velkomstugen begynder!

Kære læser,

Så er det i aften ved 22 tiden lokal tid at jeg har tilbragt 2 hele uger i USA, selvom det dog føles som mindst en måned. Det er underligt hvor smertefrit alting er gået indtil videre, i Mandags gik jeg f.eks. ned til en internet udbyder med mit pas og en adresse og bad om at få internet. En time senere kunne jeg logge mig på herhjemme - noget der sidst tog 2 måneder at få ordnet i Edinburgh!! Så det må man give dem, de er sgu noget mere effektive herovre. Jeg har også fået mig en Amerikansk bankkonto, hvilket også var dejligt nemt. Så nu mangler jeg bare nogle flere venner!! Men det lader ikke til at være det helt store problem, folk er meget nemme at falde i snak med, men det lader til at være svært at komme under overfladen. De unge fyre og piger vi har mødt har været meget tilbøjelige til at snakke, men kun om praktiske hverdagsting, det er svært at få meningerne frem. Men det kan selvfølgelig være som jeg skrev før at de gerne vil have at vi får det bedste indtryk af det Amerikanske samfund og er bange for at støde os. Det er dog lidt sjovt. Som det muligvis er læseren bekendt er "How are you" brugt som hilsen her på samme fod som et normalt "hej". Det er lidt sjovt at skulle indstille sig selv på at bevidst svare igen med det samme "hvordan går det" for at komme videre med samtalen.

Her er lidt generelle billeder fra Santa Cruz den sidste uges tid som jeg gerne vil dele da det muligvis vil give læseren en ide om de omgivelser jeg befinder mig i:

Forlystelsesparken Santa Cruz Boardwalk der ligger ud til havet

Udsigten fra vores stuevindue

Den gamle mole der ligger ved siden af Boardwalk, godt sted at fiske

...Og kigge på søløver!

Som sagt ligger der en stor forlystelsespark midt i Santa Cruz, lige ud til havet som er vistnok blevet stemt til at være den bedste af sin slags i verden. Vi har ikke været dernede endnu da den kun er åben i weekenden og fordi man skal betale penge for at komme op og køre i rutchebanerne og de andre vilde adrenalin-indsprøjtere. Men hvis man har lyst til den slags tror jeg sagtens man kan få størstedelen af en dag til at gå med det, og hvis ikke så ligger stillehavet 50 m derfra så man kan kombinere det med en dag på stranden. Dette er ikke en specielt ny ting, der har været tivoli, cirkus osv siden begyndelsen af 1900 tallet her. Faktisk er Santa Cruz bedst kendt for at være en ferieby og en favorit blandt pensionister indtil universitetet åbnede i 1965 og hippierne gjorde deres indtog (og blev hængende). Så i dag er byen meget præget af at folk enten er meget rige eller meget fattige, mellemklassen er relativ lille i forhold til resten af USA. Så der er masser af rigtig fede huse med den perfekte udsigt og så en masse hjemløse der sover på stranden og tigger på gaden. Det er dog stadig surfernes paradis og det der tiltrækker flest turister. Surfing kom til byen i 1885 da 3 prinser fra Hawaii var på ferie her fra deres millitærakademi lidt længere sydpå da de bad om at få nogle Redwood planker skåret i surfboard facon og derefter spredte de den royale sport fra Hawaii som hurtigt blev populær. Et af de bedste steder er ikke langt fra den mole der er vist ovenfor hvor skibene plejede at lægge til - surfstedet fik derfra navnet "steamers lane" da den lå lige i dambskibenes passage.

Så det er helt klart noget Pitt og jeg skal tage os sammen til at prøve, der burde være en del steder der tilbyder noget undervisning. Ellers har vore gode naboer hentydet at vi nok godt kunne låne et surfboard og en våddragt af dem! Dem har vi det meget godt med, når de engang imellem er hjemme. For det meste har de travlt med deres studier og arbejde plus at rende efter piger ude i byen. De har begge to biler (selvfølgelig) og kan nemmere komme rundt. Apropos bil så havde Pitt og jeg en utrolig god sidste weekend. Som før nævnt har Pitt's store drøm været at få sig en motorcykel, så min gode ven gennemførte sin træning her i sidste weekend. Herovre er det muligt at erhverve sig et MC kørekort for $25o (ca 1450 kr) og en weekends træning på en parkeringsplads. Det lyder noget hasaderet, men vi talte med Lacey om det og hun mente at når man har kørekort til bil burde man være sikker nok i trafikken. Det skal lige nævnes at kørekortet også kan erhverves uden denne træning, men så er forsikringspræmien højere. Så jeg er glad for at Pitt valgte at gennemføre dette kursus hvis jeg skal ud og køre med ham senere hen. Nu må vi se, han skal jo først lige have sig en cykel. Det jeg ville fortælle var dog at siden hans træning er i Gilroy, ca. 45 min kørsel fra Santa Cruz lånte Lacey og Brendan os en af deres biler!!! Det er helt vildt hvilken gæstfrihed de viser os - vi har trods alt kun kendt dem i under 2 uger! Pitt og jeg kørte så begge til Gilroy, jeg smed ham af på parkeringspladsen og kørte selv videre syd på til en nationalpark som hedder Big Sur, hvilket også er en roman af Jack Kerouac som jeg er svært glad for. Kære læser, hvis de nogensinde får chancen så er denne tur langs Californiens highway 1 en absolut nødvendighed! Jeg har sjældent set en så smuk og betagende vej. Man kører ude langs kanten af en bjergkæde med stillehavets dybe brøl 100 m under sig til tider og en fantastisk udsigt. Så lige pludselig kommer tågen væltende ind fra havet og indehylder vejen i en tyk suppe der kommer så hurtigt at man skulle tro der var gået ild i havet. 2 min længere henne ad vejen forsvinder den så igen og i stedet har man igen den smukke udsigt over det uendelige stillehav. Jeg havde en fantastisk dag, jeg kørte ca 200 km sydpå, gik en tur på en halvanden times tid i en nationalpark og kørte tilbage og hentede Pitt. Det er helt klart en grund til at lede efter en billig bil mens jeg er herovre, bare for at kunne køre derned over en weekend og komme ud og gå langs klipperne!

Billeder fra den fantastiske tur langs Big Sur

Søndag var jeg ude og løbe en god lang tur rundt i byen og lede efter nogle gode ruter. Det blev hurtigt rimeligt varmt men jeg fandt en rimelig god rute at løbe langs, selvom det nok kun blev til 5km. Her er det næsten altid meget tåget og ret koldt (15 grader) om morgenen, så bryder solen igennem ved middagstid og temperaturen stiger til cirka 25 grader midt på dagen. Om aftenen kommer tågen så væltende ind fra havet igen, det er et meget interessant fænomen, men det gør det lidt svært at vælge den rigtige beklædning. Heldigvis kan man altid hoppe i bølgerne hvis man er ude og løbe for længe og synes det er for varmt. Jeg har været i havet næsten hver eneste dag i denne uge! Det er vildt koldt, men efter et par minutter vænner man sig til det og der er nogle kanon store bølger der gør at man gerne accepterer kulden for at kunne blive kastet rundt som et stykke tang af bølgernes evige kommen og gåen. Som et af billeder i dette afsnit viser så kan vi se direkte ud til havet og et flot lille fyrtårn samt lystbådhavnen. Søndag blev Pitt færdig med sin motorcykel træning og vi fejrede med et lille bål i grillen på terassen og masser af øl. Så Mandag var han ikke meget værd, men jeg fik skaffet internet og cyklede en lang tur for at finde et supermarked.

Tirsdag var vi begge ude at løbe og ved 1 tiden fik vi besøg fra Tyskland! En god ven fra Edinburgh, Stephan, er på rundrejse her på vestkysten og kiggede forbi i et par dage. Desværre ankom han på et lidt dumt tidspunkt da vi måtte bruge et par timer i banken for at få betalt husleje - vores internationale overførsel var ikke gået igennem. Det fik vi dog ordnet og kunne vise Stephan rundt resten af dagen. Han skulle videre sydpå Torsdag morgen, så det var bare med at få set så meget som muligt. Tirsdag eftermiddag var vi igen i havet og svømme og lege i bølgerne og om aftenen fandt vi det lokale bryggeri, Seabright Brewery, der serverer god billig øl hver Tirsdag. Det er faretruende tæt på hvor vi bor, så forhåbentligt har jeg ikke timer Onsdag morgen! Onsdag stod vi tidligt op og gik langs The Boardwalk, som til Stephans store skuffelse jo er lukket undtagen i weekenden, op til det lokale Surf-Museum! Desværre var dette også lukket, men vi brugte næsten 2 timer på bare at kigge på surfere der lå i vandet og ventede på bølgerne. Det er en meget betagende sport da bølgernes rytme hurtigt virker meditativ og når det så lykkedes at fange en bølge er der 10 sekunders action og så ellers tilbage til at vente på næste bølge. Det er helt klart noget vi skal prøve! På vejen hjem købte vi en volleyball og spillede nede ved fyrtårnet og løb derefter ud i bølgerne igen. Om aftenen var vi alle rimeligt smadret så det blev middag på den lokale burgerbar og en øl på et rigtigt fint sted inde i byen med gode øl og lækker stemning.

Tom forlystelsespark

Tysker på stranden i Santa Cruz

Stephan smuttede videre Torsdag morgen og vi kunne komme i gang med introugen på uni. Desværre er deres orientation week ikke nær så storslået som Freshers Week i Edinburgh hvor der er et hav af muligheder for at lære en masse mennesker at kende, gennem coffeecrawls, society pubcrawls osv. Her er der en del ting der sker for de studerende der bor oppe på campus i de forskellige colleges, men for resten af os virker det lidt tamt. I går var vi oppe på campus og se hvad der sker, der er en hel del flere elever, men de fleste var vist lige begyndt, de havde ihvertfald forældre med, så vi følte os lidt udenfor. Men der er dog nogle aktiviteter som fotografi kursus og udendørsfestival som vi tager med til og forhåbentligt lærer nogle folk at kende ved. Da jeg kom tilbage fra turen til campus ville jeg egentligt have været med til hash, men da jeg var godt smadret efter masser af cykling og for lidt vand de sidste mange dage endte jeg med at falde i søvn i stedet for. Om aftenen blev jeg dog inviteret med til fest af naboerne hvilket var ret sjovt, det er nogle piger der bor 200m fra os og vi fik spillet bordtennis, drukket nogle øl og jeg lærte et par stykker at kende. Desværre var de fleste til festen rimelig fulde så det var begrænset hvor meget de kan huske i dag. Resten af planen for i dag er at få lavet fotokopier af vigtige dokumenter til et møde med immigrations myndighederne i næste uge og cykle op til campus endnu en gang. Jeg håber alt står vel til hvorend de befinder dem, kære læser, og på gensyn i næste uge!

Her bor vi!

Første uge i Santa Cruz

Kære læser,

Selvom denne blog nu har været oppe at køre i 2 år har det været noget sløjt med at få skrevet indlæg. Sidste gang var November 2009, det er næsten et år siden – så rimeligt dårligt gået af mig må man sige. Nu er der dog kommet andre boller på suppen og forfatteren befinder sig i nye omgivelser, nærmere betegnet Santa Cruz, Californien. Med denne ændring i tingenes tilstand vil jeg således prøve mit bedste for at opdatere bloggen jævnligt så den ikke kommer i forfald som sidst jeg forsøgte at genoplive. Muligvis var det tidligere genoplivningsprojekt dødsdømt på forhånd da der simpelthen var for meget at fortælle om. Der er skam ikke blevet mindre at fortælle om nu, men jeg vil nøjes med at starte her fra September og så håbe at læseren kan følge med. Det skal dog siges at jeg søgte om at komme på udveksling tilbage i December og fik svar i Januar. Siden da har det været en lang proces med at søge visum, få godkendt min finansielle situation og bestille billetter. Men nu er jeg landet og har været i USA i godt en uge. Jeg skal læse fysik på University of California – Santa Cruz i 9 måneder og skoleåret begynder d. 21 september. Ved et tilfælde kom jeg ind på samme universitet som min gode ven fra Luxemborg, Pitt. Han læser informatik og kunstig intelligens og vi boede sammen i Edinburgh sidste år. Det er super fedt at have en makker med herover og det har helt klart gjordt alting meget nemmere.

Pitt og jeg på motorcykel

Vi ankom til San Francisco sidste torsdag aften og fik snakket om sommerferien og tilværelsens tilstand på et vandrehjem. Næste morgen gik turen dog direkte til Santa Cruz med offentligt transport – vi ville gerne finde et sted at bo så hurtigt som muligt. Det tager cirka 3 timer at komme med tog og bus fra San Francisco centrum til Santa Cruz (SC) selvom der kun er cirka 120km, men man bliver nød til at skifte en del gange. På vejen derned mødte vi en cubaner der bor i Miami men skulle besøge nogle venner fra Paris i SC. Han var meget åben og flink og vi fik nogle gode tips om Amerikansk samfund, at køre bil, indenrigs flyrejser osv. Det lader til at man nemt og billigt kan komme fra stat til stat, så det skal vi helt klart undersøge. Det var et godt første indtryk at få, selvom den herre vi talte med var meget påpasselig med at være politisk korrekt, han ville ikke give et negativt indtryk af USA, selvom han måske ikke altid syntes det er så fedt her. F.eks. snakkede vi om at tomle rundt, han mente at man sagtens kunne, men han skulle ihvertfald ikke pga. Han var fra Cuba. Da jeg så spurgte hvorfor – altså om han mente at mange var uvenligt stillet mod latin-amerikanere slog han det hen og sagde at det var han ikke helt sikker på men at vi bare skulle prøve.

Santa Cruz stranden

Havnen vi bor lige ved siden af

Santa Cruz strand plus Wharf

Vi ankom til Santa Cruz midt på dagen Fredag og chekkede ind på et billigt motel – vandrehjemmet havde udsolgt. Det var dejligt autentisk amerikansk, som man ser det på film med små værelser med et køleskab, tv og dobbeltseng. Så snart tingene var læsset af var det bare om at komme ud i byen og se hvad vi havde rodet os ud i. Santa Cruz er en lille kystby som er specielt kendt for sine meget gode surf strande, faktisk så meget at SC ofte er en forkotelse for Surf City. Byen er utrolig smuk med Redwood dækkede bjerge mod nord og det enorme stillehav mod syd. Der er en kæmpe strand lige syd for byens centrum med en stor forlystelsespark, The Santa Cruz Beachwalk, men som vistnok kun kører om weekenden. Vi kom lige i Labour Day festlighederne så byen var fuld af turister fra resten af USA, hvilket var en smule overvældende. Vi fandt hurtigt en alternativ cafe meget lig Forrest Cafe i Edinburgh hvor man kunne få billig kaffe, anarkist litteratur, yoga klasser og andet godt. I det hele taget er byen meget liberal og alternativ, der er masser af økologiske supermarkeder, busserne kører på naturgas i stedet for diesel og man må ikke ryge tobak på stranden eller byens gågade. Til gengæld er de ret afslappet mht rygning af hash, hvilket også er meget atypisk for det billede af USA jeg havde hjemmefra. Faktisk skal Californiens befolkning stemme om at gøre hash helt lovligt til November – et vildt initiativ som kunne indbringe staten mange penge i skatter og afgifter. Ved siden af cafeen ligger der et establissement der hedder Bike Church og er en tro kopi at ”The Bike Station” som har været omtalt i tidligere indlæg her på bloggen! Super fedt igen at have et sted at kunne komme og fikse cykler. Jeg var dernede i dag da jeg havde set en pæn cykel med påskriften ”Kør dansk” på – det kunne kun være et tegn at jeg måtte have den cykel! Så selvom jeg måtte bruge 3 timer på at reparere den så står kværnen nu ude bag ved med en god solid lås på!

Tilbage til den mere kronologiske fortælling: Efter at have chekket mails spiste vi en vegetar middag og drak god lokal øl for derefter at smutte tilbage til motellet. Fin fin, indtil kl. 3 om natten da vi bliver vækket af råb og skrig nede fra parkeringspladsen. Da dette ikke er usædvaneligt i Skotland (folk råber tit på gaden uden der rent faktisk sker noget) tænkte jeg ikke særligt over det indtil jeg kom i tanke om våbenlovgivningen herovre. Heldigvis skete der ikke så meget, politiet kom kort efter, en fyr var vist blevet overfaldet af nogle hjemløse da han gik hjem fra en bar med sin kæreste. Stadig en lidt ubehagelig velkomst til byen. Dagen efter chekkede vi ud, det var for dyrt, og smuttede videre til nogle kollegieværelser som Universitetet lejer ud til folk som søger efter bolig. Dette var meget billigere og mere centralt, plus det var sjovt at se hvordan værelserne for de nye studerende ser ud. Her er det normalt at deles om værelse, hvilket jeg nok ville finde lidt for socialt til tider. Men værelserne er store og faciliterne var gode, så man kunne godt blive fristet til at bo der, hvis bare ikke huslejen var cirka 6000kr i måneden. Som sagt var beliggenheden i top og vi tilbragte tiden med at lede efter lejligheder gennem hjemmesider og i aviser og var ude at se cirka 5 i alt. Der var utroligt mange der aldrig vendte tilbage og et par stykker der virkede lidt for uærlige (send-os-pengene-så sender-vi-nøglerne-agtigt) men til sidst lykkedes det os at finde et sted! Vi var først ude at se på huset her Søndag, men sagde at vi gerne ville vente med at give svar til Tirsdag.

I mellemtiden havde vi fundet nogle couchsurfere der gerne ville have os boende. Så Mandag morgen blev vi mødt foran uni-vandrehjemmet af et super flinkt ungt par, Lacey og Brendan. De samlede os op i deres bil og så kørte vi en tur op og så campus der ligger oppe på en kæmpe bakke lige nord for midtbyen. Det er et af de mindst skole-agtige campuser jeg nogensinde har set: alle bygningerne ligger ude i et kæmpe skov område hvor man skal finde en masse små stier for at komme til time. Det er vildt flot, men med masser af bakker, så det kan godt være vi vælger at tage bussen i skole. Vi gik en tur i skoven og lærte hinanden at kende og ledte efter et super godt klatre-træ hvor man eftersigende sagtens kunne komme helt op i toppen og se ud over byen. Desværre var alle de nederste grene blevet savet af pga. Sikkerhedsmæssige årsager. Surt show, men vi havde stadig en rigtig god tur rundt og så campus og lærte hinanden at kende. Derefter kørte vi hjem til Lacey og Brendan, de bor i en trailerpark lidt øst for hvor vi nu bor. De fik dog hamret alle forestillinger om folk i trailerparks i jorden da de er utroligt udadvendte, tolerante og afslappede mennesker. De ejer f.eks. ikke TV da de synes det er kedeligt, spiser helst vegetar mad, gror egne grøntsager, rejser utroligt meget og elsker at gå på vandreture. Vi var virkeligt utroligt heldige med at finde så flinke mennesker efter kun at have været her 2 dage. Brendan havde været på udveksling i København af 2 omgange så han kunne også lidt dansk og jeg kunne opdatere ham om hvordan tingene er i dag. Vi havde mange gode samtaler og var enige på mange punkter. De var af den overbevisning at ofte kan man klare sig igennem tilværelsen med meget få ting – det simple liv – hvilket jo passer godt til os da vi kun har 1 kuffert hver til hele dette år. De har også blaffet fra Alaska til Californien, så vi kunne dele nogle gode tomle-historier. De var også så venlige at lade os låne deres cykler så vi nemt kunne komme rundt i byen, vi cyklede endda hele vejen op til universitetet, men blev hurtigt enige om at det var en lidt for lang tur hver dag og at bussen er et bedre alternativ. Heldigvis er busserne gratis for studerende her. Lacey har haft motorcykel i et par år, og da hun hørte at Pitt’s stor drøm var at eje en motorcykel mente hun at vi ihvertfald skulle have lov at prøve at køre lidt rundt på hendes. Super sjovt, omend lidt skræmmende. Jeg havde lidt problemer med at styre gassen og Pitt og Lacey blev vist ret forskrækket da det så ud til at jeg ville køre galt. Heldigvis skete der intet og Pitt var et naturtalent. Så nu er han begyndt at tage motorcykelkørekort – noget der kun tager en weekend her og koster omkring 1500kr!! Det er helt vildt, og jeg har sagt til ham at han nok ikke skal tro det er ensbetydende med at man er klar til de helt store ture når man kun har en weekends erfaring. Han er heldigvis en rolig person der nok skal tage det stille og roligt i starten. Lacey havde sin motorcykel til salg, så muligvis står der en kværn foran vor dør indenfor den næste måneds tid.

Ting hos Lacey og Brendan

Pitt på motorcykel

Onsdag flyttede vi ind i vores nye lejlighed med udsigt til havet. Lejligheden er ikke særlig stor, det er faktisk kun en 1-værelses, men da huspriserne er så høje herovre besluttede vi at den ene får soveværelset mens den anden sover i stuen. Så bytter vi efter nytår. Jeg lægger ud med soveværelses tjansen mens Pitt får stuen med den gode udsigt men den lille seng. Der er en stor terrasse til huset vi bor i som vi deler med vores naboer, to 27-årige falckredder studerende som også lige er flyttet ind. De bankede på døren onsdag after og spurgte om vi ikke alle sammen skulle smutte ned på den lokale bar og nuppe nogle øller. Super flinke fyre, selvom de er rimelig smarte. De er fra Orange County nede sydpå, og de er vistnok fra en lidt mere konservativ opvækst. De har det ihvertfald lidt svært med det store hippie miljø og alle de homoseksuelle her i byen, hvilket da også kan virke lidt overvældene, specielt at se hvor mange udbrændte hippier der sidder og tigger på gaden. Vi lærte Brian og Jared rimeligt godt at kende den første aften, de er meget åbne og velkomne og nogle rigtige festaber. De er vist begge lige kommet ud af langvarige forhold, så de har travlt med at rende efter piger konstant. Jared er mormon og drikker ikke mens Brian er katolik og drikker en masse så de virker nogle gange som et meget umage par, men de siger de er bedste venner fra 8-års alderen. Det er ihvertfald fedt at have dem som naboer og da de begge har biler er det også muligt at få et godt lift ind til byen! Væggen ind til dem er desværre rimelig tynd og specielt Brian har en tendens til at råbe meget, så det kan godt være vi bliver lidt trætte af dem nogle gange. Alt tyder dog på at vi får et super år her!

I går var jeg inde i byen og som sagt skaffe mig en cykel mens Pitt var ude og tage teoretisk undervisning til sit MC kort og i dag står programmet på at skaffe en bank konto da vi har meget store problemer med at lave internationale overførsler for at betale huslejen. Forhåbentligt er ejeren af huset venligt stillet, men det bliver ikke så sjovt at fortælle ham at han må vente lidt længere med at få sine penge. Men det er nu bare endnu en kedelig historie om penge. Jeg vil hellere snakke om byen og om menneskerne vi møder. Forhåbentligt kan jeg komme lidt ud her i weekenden og møde nogle andre studerende, selvom jeg ikke lige ved hvor det skulle være. Måske tager jeg mig bare en lang cykeltur efterfulgt af en dukkert i bølgerne. Jeg vil bestræbe mig på at lave en opdatering en gang om ugen fra nu af og send endelig vrede emails hvis der ingen aktivitet er!!

Santa Cruz

Kærlig hilsen - Jonathan