Rejselystig

Kære læser,

Så gik der endnu en uge hvor efteråret efterhånden har gjort sig godt og grundigt bemærket. Sidste weekend blev hovedsaligt tilbragt indendørs da det regnede uafbrudt i 2 døgn. Ikke det mest motiverende vejr, men på den anden side gav det en god undskyldning til at få lavet nogle lektier og få læst op til eksamen i tirsdags. Eksamen gik rigtigt godt, jeg havde frygtet den ville være meget værre, men heldigvis var det nyeste materiale ikke med på testen. Vores professor i matematik er utrolig intelligent, han har virkelig styr på det materiale han underviser, så meget at han stort set aldrig bruger notater, men gengiver 2 timers matematik fra rygraden. Desværre bevæger vi os gennem materialet utroligt hurtigt og visse ting der er åbenlyse for ham er ikke helt så åbenlyse for mig, så til tider ender jeg med at sidde med 5 siders notater uden jeg ved hvad jeg har skrevet ned. I dynamik er tingene lidt mere ligetil, problemerne er relaterede til dagligdags problemer (såsom en flue der glider ned af en skaldet mands isse - det kender vi jo alle sammen) så det er lettere at følge underviserens tankegang. I generel relativitetsteori er der måske et par stykker der rent faktisk forstår materialet, det hele er utroligt langt fra den logik vi kender fra Eulers geometri. Det er dog utroligt interessant, i går diskuterede vi sorte huller og hvilke effekter der kunne obseveres hvis man besluttede sig for at hoppe ned i et.

Visdommens fyrtårn

Generelt føler jeg at jeg er ved at få mere styr på skolesystemet her, hvilke ting der kræves af mig og hvordan man får lavet afleveringerne til en hvis tilfredshedsgrad. Jeg ligger dog ikke i toppen af nogle af mine fag, men det er okay, da jeg har valgt at året ikke kun skal gå op i arbejde da der er meget at udforske her i USA. Plus, til syvende og sidst tæller mine karakterer dette år ikke mod mit endelige resultat fra Edinburgh, jeg skal bare bestå herovre. Nu da vi taler om at udforske, så har Pitt og jeg netop købt billetter til Seattle i staten Washington hvor vores to gode venner fra Estland pt. er bosiddende. Vi tager afsted i weekenden d. 12-14 november da vi har en fridag den 12. november pga Veterans Day. Marek og Regina kender vi fra Edinburgh, hvor jeg læser fysik med Marek og som den ihærdige læser ved at jeg også har cyklet rundt i Skotland med. Marek blev gift med sin kæreste, Regina sidste sommer og Pitt og jeg var med til brylluppet i Tallinn, Estland. Det var en super tur, jeg havde været i Estland en gang før, men det var dejligt at gense den smukke hovedstad og være med til at fejre med deres venner i et sommerhus i det sydlige Estland. Sidste år boede vi alle 4 sammen i Edinburgh og uden at fortælle os andre det søgte Marek også om at komme på udveksling og kom faktisk ind på CalTech, et af de mest anderkendte videnskabelige universiteter i verden. Desværre må man ikke være gift og læse til en bachelor grad på CalTech, de mener ikke at man ville have tid til begge dele, så han måtte pænt vente til han måske kunne komme tilbage og tage en PhD. Det var lige groft nok efter min mening og Marek var heller ikke helt tilfreds med den besked. Desværre var der intet at gøre, så han valgte at tage på udveksling i Seattle i stedet. Derfor tager vi nu op og besøger dem i en weekend og får set byen hvor Starbucks blev grundlagt.

Marek og Regina

Smukke Tallinn (klik for større format)

I denne weekend tager vi også på tur, da det jo er Halloween aften på lørdag. Vi er 5 der sammen lejer en bil og kører 5 timer sydpå til en anden studieby, cirka på størrelse med Santa Cruz, der hedder Santa Barbara. Dette skulle efter sigende være "the place to be" til Halloween, hvilket jeg da også håber eftersom vi kører 5 timer for at komme til fest!! Det ville jo være lig at køre fra Aalborg til Sverige eller sydsjælland for at komme til fest en lørdag aften - folk har et lidt andet forhold til distancer herovre. Vi tager ihvertfald afsted ved ni tiden lørdag morgen og regner med at være tilbage søndag aften. Så har vi forhåbentligt også haft tid til at se os lidt omkring dernede og nyde turen frem og tilbage. Det bliver dog spændende at se om vi kan finde et sted at sove, det lader til at der ikke er så meget plads på vandrehjemmene, men en af vores veninder har vistnok fundet et sted vi kan overnatte. Apropos alt der her med fest så var jeg med til en musikalsk fest i fredags sammen med min nye danske ven, Christian fra København. Han synger i et A Cappella kor og spiller også guitar og inviterede mig med til en privat fest hos nogle andre fra koret. Det var super sjovt at være med til en fest hvor alle er så talentfulde; det ene øjeblik står man og drikker øl med en pige og det næste øjeblik sidder hun og spiller en concerto på flygel. Det flød med instrumenter i lejligheden og folk gik lidt rundt og drak eller snakkede og så samlede man et instrument op og begyndte at jamme. Super god aften som desværre resulterede i en del tømmermænd.

Tømmermænd: bulldozer vs. stillehav analogi

I denne uge er der ikke sket så forfærdeligt meget, jeg har haft travlt med at læse til eksamen og lave lektier, men jeg nåede dog med til vores ugentligt Bike Coop møde i tirsdags hvor vi normalt diskuterer hvad der skal købes ind af nye reservedele og hvordan vi kan være mere effektive. I denne uge havde vi dog besøg af et par gutter som var medejere af Coop'et for flere år siden, men har rejst rundt efter de fik deres universitetesgrad. En fyr som folk kaldte "McGoat" havde brugt de sidste 4 år på at cykle fra toppen af Alaska til spidsen af Sydamerika- 4 år!! Ham og nogle venner havde special byggede nogle mountainbikes, søgt om sponsorater fra diverse cykel firmaer og så ellers bare taget af sted. Eftersigende har de kørt så lidt som muligt på asfalterede veje og mest offroad, langs bjergryggen der strækker sig over hele kontinentet. Utroligt spændende bekendtskab, og da han også havde tilbragt en del tid i La Paz fik jeg lige genopfrisket nogle stednavne og hørt hvordan det står til nu. Sikke et eventyr, det kunne jeg godt tænke mig, dog ikke på mountainbike da jeg synes disse er lidt for klodsede. Hans næste projekt er vistnok at cykle til New York, en tur der kun burde tage 3 måneder.

Tænk sig at cykle over Golden Gate!

I går tog jeg i byen med Christian og David, min ven fra Tyskland for at lege at vi stadig var i Europa. Det er vist ikke et så velset fænomen at gå i byen her udover i weekenderne, det lader ihvertfald ikke til at der er så stor opbakning fra vores amerikanske vennekreds. Så vi tre drog i stedet afsted til et pizzaria der også sælger fadøl til $1 om onsdagen (den første koster dog $5, men det er stadig billigt). De lukkede desværre kl. 12, så det blev ikke til noget vildt, men det var rart bare at komme lidt ud. Christian læser også fysik og har det på mange punkter som jeg - at når man har en hel del andre interesser udover fysik er det svært at være virkeligt nørdet og opnå de høje karakterer. Det er bekræftende at høre at der også er andre der læser fysik for interessens skyld, men ikke fordi man vil vie sit liv til studierne. I dag brugte jeg et par timer på at fikse en cykel for en veninde, jeg er efterhånden ved at kunne klare de fleste opgaver når det kommer til at reparere cykler, og så var jeg også hyret som fotograf til den lokale uni-sprøjte. Natalia, Pitt's kæreste fra Mexico, er journalist for avisen "City on a Hill Press" som udgives/drives af studerende på UCSC. Hun skulle interviewe en 13 årig knægt som er den yngste deltager i de professionelle surfkonkurrencer i Californien og som kommer fra Santa Cruz. Så jeg var med nede på stranden og tage nogle billeder som forhåbentligt kommer i avisen hvis de er gode nok. Mere om det senere! Faktisk har jeg været en hel del ude at fotografe i denne uge pga. godt vejr, hvilket forklarer nogle af billederne i dette indlæg.

Billeder fra dagens photoshoot

Ellers ikke så meget i denne omgang, jeg har endnu to midterm eksamner i næste uge, så jeg kan forestille mig at jeg ikke kommer så meget ud efter denne weekend i Santa Barbara. Jeg håber de har det godt kære læser, og nyder livet hvorend de befinder dem!

-Jonathan

Indflytterfest, politi og eksamen

Kære læser,

Så gik der endnu en uge, tiden flyver af sted nu da efteråret og studiet er kommet ordentligt igang. Dette er noget jeg har gået og tænkt over et stykke tid, tiden altså, og ikke kun fordi vi netop studerer dette fænomen i den generelle relativitetsteori. Undervisningssystemet er en smule anderledes her end i Danmark og Skotland, skoleåret er delt op i kvartaler, hvoraf jeg er skal deltage i 3. Dette betyder at materialet er mere kompakt end semester systemet, plus at der er mere fokus på kontinuerlig evaluering end i Skotland hvor størstedelen af karakteren er baseret på den endelige eksamen. Så det er en smule stressende at komme ind i dette nye system; i Skotland var jeg meget involveret i aktiviteter om aftenen, sociale sammenkomster, filmaftener eller pubquizzes. Her i USA sidder jeg for det meste oppe til midnat hver dag og arbejder på en aflevering, så det er noget af en omvæltning. Jeg skal ikke kunne sige hvilket system er bedre, som De måske husker følte jeg mig en smule snydt af Edinburgh de første par uger, men denne følelse har gradvist fortaget sig. Jeg har en fornemmelse af at jeg ville svede lige så meget i Skotland, men nok først til eksamenstid. Så her tager jeg slæbet i løbet af kvartalet og klarer forhåbentligt eksamen uden at skulle låse mig inde i en måned som var tilfældet i April da jeg havde eksamner i Edinburgh. Jeg må dog sige at jeg foretrækker den Europæiske model da jeg nu engang nyder at opdage en bys herligheder ved aftentide. Her er der selvfølgelig også det faktum at de fleste af mine venner bor oppe på campus og ikke er så tilbøjelige til lige at smutte en tur i byen til en godnat øl.

Vennerne i Edinburgh

Til tider savner jeg det sociale liv i Skotland

(Dette billede er taget af Violette Vauchelle)

Når vi nu taler om de sociale udskejelser, så er der sket en del siden sidste indlæg. Jeg tog til det føromtalte "International Friends Programme" sidste Torsdag og mødte en forfærdeligt masse mennesker. Mine 2 tildelte venner, Sara og Mackenzie var super flinke, de er begge lige vendt tilbage fra et studieophold i København, dog uden at have mødt hinanden før. De tilbragte begge et år udenlands og var meget begejstret for Danmark og vores liberale holdning til alkohol. Det var dejligt at kunne snakke om hvordan udenlændinge oplever Danmark og deres indtryk af vores kultur. Mackenzie havde sågar lært udemærket dansk da hun havde fundet sig en kæreste fra København. Alt i alt var vi omkring 200 personer til denne forsamling, halvdelen var os besøgende og den anden halvdel de hjemvendte Amerikanere der var på udveksling sidste år. Jeg mødte endda en dansk fyr, Christian der også læser fysik og er på sviptur fra KU!! Desværre havde arrangørene ikke booket lokalet i særlig lang tid og efter 2 timer blev vi bedt om at gå (desværre, der var ellers gratis mad!). På vej ud af døren bliver jeg stoppet af en Amerikansk pige der spurgte om hun ikke havde set mig før. Jeg kunne ikke lige genkende hende, men det viste sig at hun havde været på udveksling i Edinburgh sidste år og genkendte mig fra ISC! Kleine Welt, kleine Welt. Vi smuttede ned til en bar efterfølgende men tog nogenlunde tidligt hjem da Christian desværre havde glemt sit ID.

Fredag var der lagt op til stor fest hjemme i det lille strandpalæ. Pitt har ikke timer om fredagen og jeg har kun 1 så der var masser af tid til at gøre rent og få købt ind til om aftenen. Tro det eller ej, men der er rent faktisk et pant system i denne stat, de giver omkring 25 øre per dåse og 50 øre per flaske (noget min kære søster sikkert vil synes godt om) og da vi efterhånden havde opbygget et mindre depot, besluttede vi at det var tid at få indløst skejserne. Så både cykel og motorcykel blev læsset op med tasker og poser og afsted mod et "recycling center" vi havde fundet adressen på på nettet. Det var kun omkring 2 km væk, men da jeg ankom var der ikke skyggen af noget der lignede en flaskeautomat (det skal lige siges at disse heller ikke findes i supermarkeder). Pitt og jeg drønede rundt på en stor parkeringsplads i omkring et kvarter før jeg spurgte en lokal flaskesamler/bums om han vidste hvor det var. Jooo, han mente nok det lige var på den anden side af motorvejen og til højre. Fint nok, vi cykler tilbage over broen, stadig intet spor. Ind i en butik og spørge; muligvis var der et sted i den anden ende af byen, men de var ikke sikre. Pokkers. Tilbage til første sted. Jeg var til sidst inde og spørge i et supermarked og fik svaret at de da modtog pant, men kun Søndag og Mandag. Hvad!?! Efter en times ufrugtbar søgen endte jeg med at give alle mine dåser til bumsen der først prøvede at hjælpe. Det er da klart at ingen tænker på at indløse panten hvis det skal være så svært!

Fest

Grillmad!

Vi fik dog købt øl, kød og grillbriketter. Omkring halv 8 blev der tændt op i BBQ'en og gæsterne ankom så småt i løbet af den næste times tid. Vi havde en super hyggelig aften, det var en dejlig fornemmelse at kunne invitere sine venner hjem til aftensmad og øller. Pitt og jeg var endda ud og bade i havet ved midnat! Det er en ret skræmmende oplevelse da man ikke kan se hvornår bølgerne kommer så pludselig bliver man skyllet ind mod land. Festen gav også et pusterum hvor vor venner der er under 21 kunne deltage i festlighederne uden at skulle frygte at blive opdaget af gangvagterne på kollegierne. Forrige fredag blev 4 af vore venner noteret for at have været til stede ved en fest hvor der blev drukket alkohol på campus. Selvom ingen af dem drak eller gav øl til mindreårige skulle de alligevel til samtale i denne uge og skal alle skrive et essay om hvorfor de godt kunne tænke sig at blive boende på campus (hvis de bliver fanget igen risikerer de at miste deres lejekontrakt). Det er et tåbeligt system efter min mening og behandler de studerende som 12-13 årige i stedet for voksne mennesker. Det undergraver lidt meningen med universitetet; at forberede de unge til "voksenlivet". Men det er nu engang sådan systemet er skruet sammen herovre og jeg kan kun være glad for at jeg ikke besluttede mig for at bo på campus.

Til tider føler man sig behandlet som et barn

Lørdag var jeg inviteret til en udklædningsfest hos en Italiensk veninde, den anden fundraiser fest er først den 6. november viste det sig. Temaet til denne fest var "eventyr" så jeg forsøgte halvhjertet at klæde mig ud som Pinnochio, dvs. shorts, en lang næse af papir, seler, en hat og snore bundet om håndleddene. De fleste troede jeg var en fugl, så mit kostume kan vist ikke stemples som en success... Det var også heldigt nok at jeg ikke gik ud og smed et par hundrede kroner efter noget ordentligt for politiet dukkede op 2 timer efter festen startede. Jeg var meget forarget da vi ikke havde larmet specielt meget (i forhold til visse fester i Europa) og folk opførte sig efter min mening pænt og ordentligt - også selvom der var en fyr der kun var klædt i underbukser og gul tape (jeg aner ikke hvilket eventyr det var, han sagde selv "Lady Gaga"). Men man må åbenbart ikke holde fest i sit eget hjem hvis der er for mange til stede. Det er åbenbart normalt at politiet dukker op til de fleste fester og beder folk om at tage hjem, simpelthen fordi de mistænker at der er mindreårige til stede. Heldigvis fik jeg lov til at gemme mig på min venindes værelse med 5 andre Italienere og nogle Amerikanere og efter at have skiftet tøj tog vi i i byen og fik en øl. Jeg fik snakket med nogle rigtige flinke folk som jeg forhåbentligt snart ser igen.

Måske en tur til Yosemite i weekenden?

Som sagt er der dog så meget arbejde at det stort set kun er fredag og Lørdag jeg har tid til at være social, hvilket deprimerer mig en smule. Pitt og jeg havde tænkt os at tage på tur i denne kommende weekend, men vi har begge midtvejs-eksamner i næste uge og det er nok mere ansvarligt at blive hjemme og læse op til dem i stedet for at vandre rundt i Yosemite eller San Francisco. Desværre. Plus, vinteren er så småt kommet til Californien og det er rimeligt koldt om morgenen og om aftenen. Sidste fredag havde vi endda første regnvejrsdag siden jeg ankom (dvs ingen regn i over en måned)! Så nu må vi se hvad weekenden byder på i stedet, måske endnu en omgang surfing? Eller endnu en fest med politideltagelse? Hvem ved, bordet er frit og kortene blandede. Følg med i næste uge!

Regnvejr i Californien

-Jonathan

We live for the weekends!

Kære læser,

Jeg vil lægge ud med en lille undskyldning for det forsinkede indlæg, vi har haft en rimelig hektisk uge da der ikke blev så meget tid til lektierne i weekenden. Så jeg har arbejdet gennemsnitligt 14 timer om dagen for at blive færdig med lektierne til tiden - (moralen: start lektierne i weekenden). Morale eller ej, tiden flyver af sted her og Pitt og jeg arbejder hårdt om ugen og fester igennem i weekenden. Jeg må dog indrømme at som niveauet nu ligger bliver jeg nød til at ændre på denne livsstil da det bliver lige lovligt stresset i løbet af ugen. Der er ikke sket en forfærdelig masse siden sidst, tiden flyver af sted nu da vi rigtigt er kommet i gang med skolen og har fundet en daglig rytme. Det kan til tider virke som om at forandringer sænker tidens forløb mens gentagelser og rytmer sætter fart på tiden. Det er der dog ikke noget nyt i, sådan har det vel altid været. Det eneste man kan gøre er vel så at prøve at skabe en hverdag der giver plads til forandring og spontanitet.

Hvor jeg har boet de sidste 3 dage...

Sidste Søndag, efter mit sidste indlæg, så jeg tilfældigvis at der var en couchsurfer fra Danmark på besøg i Santa Cruz og jeg skrev prompte en besked til hende for at høre om vi ikke skulle nuppe en øl nu da vi begge var her. Så vi fik besøg af Sarah fra Kalundborg der rejser rundt selv i Californien da hendes søster bor i Portland, Oregon. Det var dejligt at få lidt input hjemmefra, og jeg indså at jeg næsten ikke har talt Dansk i en måneds tid. Vi fik diskuteret en masse ting og jeg tror at Pitt og jeg muligvis fik hende overtalt til at prøve at søge ind på The University of Edinburgh. Så hvem ved, måske mødes vi igen i Edinburgh om et års tid. Desværre sad vi oppe til omkring midnat, så jeg var rimelig træt dagen efter.

Cykelværkstedet på campus

I løbet af ugen skete der ikke det store, jeg arbejder som sagt som frivillig ved cykelshoppen oppe på campus og det giver mig rig mulighed for at komme i kontakt med en masse studerende og lære nogle Amerikanere at kende. Som jeg talte om i tidligere indlæg er det svært at komme under huden på folk og virkelig lære dem at kende, men jeg kan mærke at det bevæger sig i den rigtige retning. Der er et par personer jeg taler med fra fysik holdet, men langt størstedelen af mine medstuderende bor vistnok oppe på campus og tager fysikken noget mere seriøst end jeg. Det lader ihvertfald til at de har svært ved at kommunikere om andet end studierne. Plus, jeg føler mig en smule udenfor da deres humor er meget "intern" i den forstand at vittighederne for det meste handler om...fysik. Så jeg har sat mig ned og tænkt lidt over tingene. Jeg kommer her fra et andet land hvor vi ikke betaler for at gå i skole, vi bliver rent faktisk betalt for at gå i skole! I Edinburgh lægges der meget vægt på at man skal deltage aktivt i foreninger samt have interesser ud over sit studie da der en generel enighed om at det er noget arbejdsgivere kigger efter. Jeg er ikke helt sikker på at folk får samme råd her, muligvis ser arbejdsgivere her hellere at man er 100% inde i det fag man uddanner sig til. Samt, hvis jeg skulle betale 160,000 DKK om året få at gå i skole ville jeg nok stræbe en del mere efter at få noget for pengene. Det er forbandelsen og velsignelsen ved den Danske model, der er lagt meget mere vægt på at man skal læse hvad man brænder for, da dette skaber samfundsglæde/motiverede arbejdskraft/inovation men samtidig er vi forkælede da vi inderst inde ved at det aldrig går helt galt og vi ikke ender med en kæmpe studiegæld hvis vi frafalder studiet. Det er sjovt at obsevere hvor anderledes tingene er, men også lidt anstrengende at vænne sig til denne nye studie kultur.

Vi har bevæget os ind i Oktober nu, så der er lagt op til Halloween allerede fra 1. dag i måneden; der er udsalg på græskar og barene er udsmykket med edderkoppespind og drabelige masker for at få folk i stemning. Det minder om en religiøs helligdag og på selve Halloween bliver hele midtbyen spærret af for en slags parade samt så folk kan gå i byen uden at skulle tænke over trafikken. Efter sigende skulle det være en kæmpe fest, men ikke så stor som på UC Santa Barbara hvor de fester i 3 dage og 3 nætter - det lader til at en del af folk her fra Santa Cruz tager derned for at deltage i festlighederne.

Halloween!!

Onsdag fandt jeg mig en ny veninde - igen gennem dette couchsurfing system. Jeg fik en besked fra en Italiensk pige der også er på udveksling her fra Bologna og som havde set min profil og gerne ville udvide sit netværk. Vi mødtes på en bar og fik en øl og lærte hinanden at kende. Vi var enige på utroligt mange punkter, hun har allerede været på udveksling i Holland sidste semester og vi delte samme synspunkter omkring det at komme væk fra ens hjemland for at opleve verden. Hun bor sammen med 5 Amerikanere, så min nye masterplan er at blive inviteret med til en masse fester hos dem så jeg kan opbygge et netværk at Amerikanske venner. Ikke at der er noget i vejen med alle de Franske, Australske og andre internationale venner jeg har nu, men det ville være noget sjovere at lære kulturen at kende gennem de lokale. Så jeg tager til fest hos dem på Lørdag - så må vi se hvad der sker!

For meget whisky i weekenderne?

Pitt har haft en del problemer med sin nyindkøbte motorcykel, først var der vist noget med olien, så brændstofsfilter, derefter kaburatoren, men nu lader det til at den virker igen! Det er surt at skulle bruge så meget tid når man nu bare gerne vil ud på landevejene, men på den anden side opbygger han jo en bedre forståelse for maskinen og hvordan man reparerer ting. Til den interesserede læser vil jeg i denne forbindelse anbefale bogen, "Zen og kunsten i at vedligholde en motorcykel" der handler hovedsaligt om filosofi, men også en del om at rejse plus vedligeholde en motorcykel. Pitt's problemer er dog ingenting imod vores Tyske ven, David, der var så uheldig at få stjålet sin taske til en fest. Dette er selvfølgelig altid nedtur, men skæbnen ville have at hans computer, pas, visum og billeder alle lå i denne taske. Så David sidder fast i USA indtil han kan få fornyet sit visum (hvilket nok koster omkring 2-3000 kr) samt han har brug for en ny computer da han læser datalogi. Så hans venner har besluttet at holde en fundraising fest for ham på Lørdag hvor der er en $5 entre og gratis drikkevarer og så går overskuddet til David. Genial ide! Det er også noget jeg har bemærket ved Amerikanerene, de er gode iværksættere, jeg ser utroligt mange der engarerer sig fuldt ud i et foretagende, en del mere end jeg synes jeg lægger mærke til i Skotland/Danmark. Måske er det bare fordi der er flere mennesker, men det lader til at folk er mere samfundsbevidste.

Motorcykel der volder besvær

I weekenden festede vi igennem, Fredag var jeg ude med nogle Tyske venner (bla. David) og spillede dart samt fandt nogle nye vandhuller. Desværre var der en del uro i byen, der var en hip-hop koncert på en lokal natklub hvilket eskalerede til et stort bandeslagsmål og en masse politi. Det skal siges at Santa Cruz virker utroligt fredelig i forhold til hvad man normalt associerer med det Amerikanske samfund, men alt er dog ikke fryd og gammen. Fredag blev en person skudt til en privat fest i vores bydel og i går så jeg patronhylstre ligge i et vejkryds på vej hjem fra skole. Jeg føler mig dog lige så sikker her som jeg ville i Edinburgh, Kolding eller København - indtil videre har jeg ikke været vidne til de helt store ubehageligheder. Lørdag fik vi besøg af Ana og Laura. Ana og jeg gik i samme klasse i Panama (tilbage i 2004!!!) og sidste gang vi så hinanden var i Den Haag i 2005 (tror jeg). Hun læser nu i Claremont, lidt øst for Los Angeles, men har fundet sig en fyr her i Santa Cruz som bor oppe på campus. Så da hun alligevel var i byen Lørdag og han skulle til et bryllup slog hun lige et smut forbi strandvillaen her. Det var super at se hende igen og høre hvordan livet har formet sig siden sidst. Det er vildt hvor ens vores tilværelse egentligt har været i det store hele; det er lidt sjovt at tænke på. Hvad nu hvis de samme forudsætninger fastlægger ens livsbane og vi på den måde altid vil være i den nogenlunde samme situation? Hun har været et halvt år i Nepal og regner med at skulle tilbage når hun bliver færdig med at læse i år.

Ana fra Panama

Laura er en veninde fra San Francisco - som jeg også kender fra couchsurfing (jeg siger dig, den hjemmeside er guld værd!) og hun har netop fået job i Moskva til November. Så da hun snart forlader Californien endnu en gang - sidste år var hun i Milan - ville hun gerne ud at surfe en sidste gang. Da vi jo bor i "Surf City" var det oplagt at hun kom på besøg og lærte os at surfe! Desværre endte vi med at drikke en hel del alkohol Lørdag aften for at fejre Ana's og mit gensyn så jeg var lettere drænet for energi Søndag morgen da det planlagte surfeventyr skulle finde sted. Men af sted kom vi, vi fik lejet våddragter og surfboards (kun $25 for en hel dag!) og hoppede i vandet ved Pleasure Point - endnu et berømt sted, lidt a' la Steamers Lane (se tidligere indlæg). Dette er egentligt ikke et begynder sted, men bølgerne var ikke vildt store og da både Pitt og jeg anser os selv for at være habile svømmere sprang vi (bogstavelig talt) ud i det. Surfing er ikke det nemmeste med tømmermænd skal jeg lige hilse og sige. Der skal bruges en hel del energi på at padle ud til hvor bølgerne begynder og til at starte med blev jeg kastet en del rundt af bølgerne. Det lykkedes mig at fange et par stykker - hvilken fænomenal fornemmelse! - men desværre ikke at stå op på boardet. Det var Pitt dog et naturtalent til og han var som en fisk i vandet. Jeg var dog så uheldig at blive fanget under en bølge der fik surfboardet til at ramme min fod og skære hælen op. Jeg mærkede det ikke til at starte med, men da jeg svømmede ind til kysten for at få et hvil opdagede jeg at min fod var dækket af blod. Surt show, så dagen var lidt kortere for mig end de andre, men vi nåede stadig at surfe omkring 4 timer, hvilket også resulterede i en lettere solbrændt Jonathan.

Pleasure Point

Sexede surferdrenge

Vi skal helt klart ud og surfe igen, men nok ikke lige næste weekend - foden skal lige hele først (det er ikke så alvorligt). På Fredag holder vi endelig indflytter fest, Lørdag er der fundraising fest og Søndag: lektier. Vent. Nej, Fredag, Lørdag og Søndag: Lektier før fest, det går ikke at skulle sidde op til midnat hver dag for at få afleveringerne klar til tiden. I morgen skal jeg til noget der hedder "international friends programme" som er en slags speed-dating for de Amerikanske studerende der var på udveksling sidste år og os der er her nu. Jeg har fået tildelt 2 "venner" gennem et rundspørge system der matcher interesser osv, så jeg skal møde Sara og Mackenzie. Sara sendte mig en email i Søndags - hun er åbenbart lige vendt tilbage fra København efter et halvt år i Danmark! Det skal nok blive sjovt!

Ellers ikke så meget herfra, som sagt har jeg voldsomt travlt med at holde mig ovenpå i forhold til arbejdsmængden fra studiet, der er lagt meget mere vægt på lektierne her end i Edinburgh og det er lidt svært at vænne sig til at skulle lave lektier hver dag. Samtidig har det været tåget i over et døgn nu så jeg er ved at blive vanvittigt at tågehornet fra lystårnet der tuder hvert 30. sekund. Men det skal nok gå altsammen! Jeg håber de har det godt kære læser og på snarligt gensyn!

-Jonathan

Solnedgang fra vores stue

Læs, knægt!

Kære læser,

Således er første rigtigte universitetsuge overstået, og jeg har travlt. Studiet her er voldsomt i den forstand at vi går igang med nyt materiale fra dag 1 og så ellers bare derudaf. Jeg har 3 afleveringer hver uge, og må desværre allerede nu indrømme at jeg har lidt svært ved at følge med. Der er sikkert mange grunde til dette; jeg har ikke som sådan overværet forelæsninger siden Marts, undervisningsformen er anderledes, jeg tager nogle svære emner og at jeg skal finde ind i min normale studierytme igen. Jeg har til tider i løbet af denne uge følt mig lidt "snydt" af universitetet i Edinburgh fordi jeg syntes at eleverne her ved mere end vi i Edinburgh, men det er alt for tidligt at sige på nuværende tidspunkt. Det er dog lagt meget mere vægt på at eleven selv skal læse før og efter hver time og løse mange flere opgaver end vi gjorde hjemme i Skotland. Så det er lidt svært at vænne sig til, det minder mig mere om gymnasiet end universitetet. Så i løbet af ugen har jeg siddet omkring 4 timer om dagen på biblioteket og terpet matematiske formler for at komme op på niveau. Det er skønt at være tilbage... Heldigvis har vi været igennem meget af materialet i mit "Mechanics" fag så der kan jeg sagtens være med, mens matematikken er meget svær. Jeg har fundet ud af at mit generelle relativitetsfag er egentligt for 4. års studerende, så der er jeg med god grund også lidt bagefter men det er meget spændende. Heldigvis for mig betyder karakterene jeg får her ikke noget, jeg skal bare bestå. Men det er nu lidt overvældende med den arbejdsmængde vi har for men efter at have konsulteret med de andre internationale studerende kan jeg konkludere at jeg ikke er den eneste der har det på denne måde - måske er det bare en tilvænnings-fase. Mantraen for denne uge har dog været, som titlen på dette indlæg: "Læs, knægt!"

Studiestart er ingen leg

Billede fra campus

Da de, kære læser, sikkert kender mig, ved de også at studiet selvfølgelig ikke betyder alt. Så jeg har også haft travlt på den sociale front. Som de måske husker fra et tidligere indlæg har jeg en mindre passion for at reparere cykler. Derfor er jeg nu blevet frivillig cykelmekaniker hos noget der hedder "The Bike Cooperative" på campus. Det er et lille værksted, drevet af frivillige hvor studerende kan komme og få deres cykler fixet for en rimelig mængde dollars. Til gengæld for 3 timers arbejde om ugen får jeg store rabatter på reservedele samt at jeg lærer mere om at reparere cykler. Det er meget sjovt og givende, og jeg møder en masse folk samtidig. Så indtil videre har jeg skiftet en hel del dæk og bygget en cykel fra bunden af.

Cykler over alt!

I mandags havde vi besøg fra Italien. Det er 2 gutter der var på tommelfingeren fra San Francisco til San Diego og ville gerne have et sted at sove. Derfor kontaktede de mig via couchsurfing (couchsurfing.org) hvor man kan skrive til folk der ikke har noget imod at låne deres sofaer ud til fremmede - såsom Luca og Danielle. De ankom her om eftermiddagen i bagende 36 grader højt solskin, så det var direkte ud i bølgerne for at køle ned. Samme dag havde en anden person også valgt at organisere en volleyball og bål aften for alle couchsurfere i Santa Cruz, så vi forventede at møde en hel del nede på stranden (heldigvis for mig var der lige ved siden af hvor vi bor). Desværre kom der kun 2, Marc fra Santa Cruz og Laura (der har boet i Milan - hvor Luca og Danielle er fra!) men vi havde det nu meget hyggeligt og det var dejligt at lære nogle lokale at kende. Så efter at have ristet skumfiduser over et bål kørte vi op til en ægte Amerikansk Diner og fik noget meget fedtet mad. Det er et sejt sted hvor man kan få morgenmad alle dagens 24 timer, så næste gang jeg er på vej hjem fra byen en lørdag aften kunne det da lige være at man skulle nuppe nogle pandekager med. Luca og Danielle var utroligt flinke og blev til Onsdag morgen hvorefter de så tomlede videre mod Santa Barbara. De nåede dog at lave ægte Italiensk pastaret tirsdag aften hvor vi også tog i byen og fik nogle øl.

Vores italienske besøgende

Torsdag tog jeg med til et Physics Society møde oppe på campus, men blev desværre ret skuffet. Jeg havde forventet at blive præsenteret for nye medlemmer, høre om hvad der skulle ske i løbet af året osv, men der var kun en meget kort intro og så pizza og kortspil. Folk var dog ikke interesseret i at lære andre at kende så jeg snakkede kort med et par 4.års studerende og smuttede igen efter en halv time. Det er en lidt kedelig tendens jeg har bemærket ved mine medstuderende; de lader til at være meget arbejdsomme og ihærdige, men uden de store sociale behov. Jeg har ikke rigtigt snakket ordentligt med nogle endnu, det er meget nemt at small talke, men jeg har ikke fornemmelsen af at blive taget seriøst. Sagt på en anden måde, det er nemt at snakke med folk men svært at blive venner med dem. Heldigvis er der stadig den store internationale gruppe af studerende hvor vi efterhånden har fået en hel del venner. Men formålet med at komme herover er jo ikke at møde folk fra Europa, men at lære Amerikanere at kende!!

Godt jeg altid har Pitt

Fredag tog jeg med Pitt og en veninde fra Frankrig, Lucie, ud og klatre i et stort indendørs klatrecenter der ligger lige ved siden af hvor vi bor. Jeg har ikke været på en klatremur siden 7. klasse, så det var ret vildt at prøve igen - men såvidt jeg husker var jeg rimelig begejstret for at klatre dengang. Det var ihvertfald mega sjovt og skræmmende at komme 12 meter op ad en lodret mur og hænge i snor. Pitt er en meget ivrig klatre entusiast, så det er nærliggende at tage med ham op og se hvad han render rundt og laver. Medlemskabet er ret billigt for studerende, så jeg overvejer at tilmelde mig så jeg kan komme derop igen, selvom mine arme og fingre er fuldstændig smadret efter strabadserne.

På muren

Godt fodarbejde

Tre gode venner

Højt at flyve - dybt at falde (medmindre man har et reb)

I weekenden har vi været i San Francisco for at udleve en drengedrøm: Pitt har købt sig en motorcykel!!! Vi ville have lejet en bil gennem et firma der giver rabat til studerende, men det koksede, så heldigvis lod naboen os låne hans bil. Det skal dog lige påpejes at "bil" her nærmere beskriver en mellemstor båd (se billede) så jeg var lettere nervøs ved at skulle navigere sådan en kolos gennem San Francisco's stejle gader. Der var også en gratis jazz og blues festival i SF så vi tænkte at vi kunne slå 2 fluer med et smæk. Ergo samlede vi 3 veninder op i hangarskibet, rettedede kompasset mod nord og lod motoren brøle derudaf. 1½ time siden var vi faret vild i San Francisco, hvilket jo næsten måtte ske. En time senere sad vi stadig fast i trafikken, men var dog tættere på målet. Endelig fandt vi adressen, Pitt ordnede papirer og vi andre spiste frokost. Tilbage til Pitt; flot motorcykel, flot fyr, dejlig dyb torden fra motoren. Så afsted mod Golden Gate Park - det skal lige siges at Pitt først fik sit motorcykelkørekort i Mandags og har alt i alt kørt 3 dage rundt på en parkeringsplads. Så naturligt nok var han en smule nervøs (ligesom os andre der holdt øje med ham fra frigatten) da han kørte efter mig gennem San Francisco's mylder af biler og bakker. Det gik dog og vi ankom for at finde ud af at det var umuligt at parkere (specielt med en bil på størrelse med Kolding). Efter 1 times søgen måtte vi give op, klokken var 3 og vi skulle aflevere bilen igen om aftenen. Så der var kun ét at gøre: finde det nærmeste supermarked, købe 30 øl og en flaske tequila plus 2 pizzaer og vende snuden hjemaf på den underskønne Highway 1 der løber langs stillehavet hele veje til Mexico. Hvilken vidunderlig tur tilbage og Pitt må have nydt det endnu mere, han var som en fisk i vandet, et naturtalent på kværnen og ræsede derudaf. Hjem til strandhuset, knappe øllerne op og vågne op med tømmermænd - for første gang i lang tid skal det lige siges! I dag har vi gjort rent, kørt på bæstet op for at købe ind og nu skal jeg igang med lektierne igen. Forhåbentligt bliver der tid til en mere opdatering i løbet af ugen for at gå i detajler om motorcykel eventyret og den Amerikanske livstil.

Indtil da ønsker jeg dem alt vel kære læser, hvorend de befinder dem.

-Jonathan

Bil eller båd..?

Motorcykel mirakel!

Lige et billede til: vores stue/Pitts værelse/køkken