Kære læser,
Jeg vil lægge ud med en lille undskyldning for det forsinkede indlæg, vi har haft en rimelig hektisk uge da der ikke blev så meget tid til lektierne i weekenden. Så jeg har arbejdet gennemsnitligt 14 timer om dagen for at blive færdig med lektierne til tiden - (moralen: start lektierne i weekenden). Morale eller ej, tiden flyver af sted her og Pitt og jeg arbejder hårdt om ugen og fester igennem i weekenden. Jeg må dog indrømme at som niveauet nu ligger bliver jeg nød til at ændre på denne livsstil da det bliver lige lovligt stresset i løbet af ugen. Der er ikke sket en forfærdelig masse siden sidst, tiden flyver af sted nu da vi rigtigt er kommet i gang med skolen og har fundet en daglig rytme. Det kan til tider virke som om at forandringer sænker tidens forløb mens gentagelser og rytmer sætter fart på tiden. Det er der dog ikke noget nyt i, sådan har det vel altid været. Det eneste man kan gøre er vel så at prøve at skabe en hverdag der giver plads til forandring og spontanitet.
Hvor jeg har boet de sidste 3 dage...
Sidste Søndag, efter mit sidste indlæg, så jeg tilfældigvis at der var en couchsurfer fra Danmark på besøg i Santa Cruz og jeg skrev prompte en besked til hende for at høre om vi ikke skulle nuppe en øl nu da vi begge var her. Så vi fik besøg af Sarah fra Kalundborg der rejser rundt selv i Californien da hendes søster bor i Portland, Oregon. Det var dejligt at få lidt input hjemmefra, og jeg indså at jeg næsten ikke har talt Dansk i en måneds tid. Vi fik diskuteret en masse ting og jeg tror at Pitt og jeg muligvis fik hende overtalt til at prøve at søge ind på The University of Edinburgh. Så hvem ved, måske mødes vi igen i Edinburgh om et års tid. Desværre sad vi oppe til omkring midnat, så jeg var rimelig træt dagen efter.
Cykelværkstedet på campus
I løbet af ugen skete der ikke det store, jeg arbejder som sagt som frivillig ved cykelshoppen oppe på campus og det giver mig rig mulighed for at komme i kontakt med en masse studerende og lære nogle Amerikanere at kende. Som jeg talte om i tidligere indlæg er det svært at komme under huden på folk og virkelig lære dem at kende, men jeg kan mærke at det bevæger sig i den rigtige retning. Der er et par personer jeg taler med fra fysik holdet, men langt størstedelen af mine medstuderende bor vistnok oppe på campus og tager fysikken noget mere seriøst end jeg. Det lader ihvertfald til at de har svært ved at kommunikere om andet end studierne. Plus, jeg føler mig en smule udenfor da deres humor er meget "intern" i den forstand at vittighederne for det meste handler om...fysik. Så jeg har sat mig ned og tænkt lidt over tingene. Jeg kommer her fra et andet land hvor vi ikke betaler for at gå i skole, vi bliver rent faktisk betalt for at gå i skole! I Edinburgh lægges der meget vægt på at man skal deltage aktivt i foreninger samt have interesser ud over sit studie da der en generel enighed om at det er noget arbejdsgivere kigger efter. Jeg er ikke helt sikker på at folk får samme råd her, muligvis ser arbejdsgivere her hellere at man er 100% inde i det fag man uddanner sig til. Samt, hvis jeg skulle betale 160,000 DKK om året få at gå i skole ville jeg nok stræbe en del mere efter at få noget for pengene. Det er forbandelsen og velsignelsen ved den Danske model, der er lagt meget mere vægt på at man skal læse hvad man brænder for, da dette skaber samfundsglæde/motiverede arbejdskraft/inovation men samtidig er vi forkælede da vi inderst inde ved at det aldrig går helt galt og vi ikke ender med en kæmpe studiegæld hvis vi frafalder studiet. Det er sjovt at obsevere hvor anderledes tingene er, men også lidt anstrengende at vænne sig til denne nye studie kultur.
Vi har bevæget os ind i Oktober nu, så der er lagt op til Halloween allerede fra 1. dag i måneden; der er udsalg på græskar og barene er udsmykket med edderkoppespind og drabelige masker for at få folk i stemning. Det minder om en religiøs helligdag og på selve Halloween bliver hele midtbyen spærret af for en slags parade samt så folk kan gå i byen uden at skulle tænke over trafikken. Efter sigende skulle det være en kæmpe fest, men ikke så stor som på UC Santa Barbara hvor de fester i 3 dage og 3 nætter - det lader til at en del af folk her fra Santa Cruz tager derned for at deltage i festlighederne.
Halloween!!
Onsdag fandt jeg mig en ny veninde - igen gennem dette couchsurfing system. Jeg fik en besked fra en Italiensk pige der også er på udveksling her fra Bologna og som havde set min profil og gerne ville udvide sit netværk. Vi mødtes på en bar og fik en øl og lærte hinanden at kende. Vi var enige på utroligt mange punkter, hun har allerede været på udveksling i Holland sidste semester og vi delte samme synspunkter omkring det at komme væk fra ens hjemland for at opleve verden. Hun bor sammen med 5 Amerikanere, så min nye masterplan er at blive inviteret med til en masse fester hos dem så jeg kan opbygge et netværk at Amerikanske venner. Ikke at der er noget i vejen med alle de Franske, Australske og andre internationale venner jeg har nu, men det ville være noget sjovere at lære kulturen at kende gennem de lokale. Så jeg tager til fest hos dem på Lørdag - så må vi se hvad der sker!
For meget whisky i weekenderne?
Pitt har haft en del problemer med sin nyindkøbte motorcykel, først var der vist noget med olien, så brændstofsfilter, derefter kaburatoren, men nu lader det til at den virker igen! Det er surt at skulle bruge så meget tid når man nu bare gerne vil ud på landevejene, men på den anden side opbygger han jo en bedre forståelse for maskinen og hvordan man reparerer ting. Til den interesserede læser vil jeg i denne forbindelse anbefale bogen, "Zen og kunsten i at vedligholde en motorcykel" der handler hovedsaligt om filosofi, men også en del om at rejse plus vedligeholde en motorcykel. Pitt's problemer er dog ingenting imod vores Tyske ven, David, der var så uheldig at få stjålet sin taske til en fest. Dette er selvfølgelig altid nedtur, men skæbnen ville have at hans computer, pas, visum og billeder alle lå i denne taske. Så David sidder fast i USA indtil han kan få fornyet sit visum (hvilket nok koster omkring 2-3000 kr) samt han har brug for en ny computer da han læser datalogi. Så hans venner har besluttet at holde en fundraising fest for ham på Lørdag hvor der er en $5 entre og gratis drikkevarer og så går overskuddet til David. Genial ide! Det er også noget jeg har bemærket ved Amerikanerene, de er gode iværksættere, jeg ser utroligt mange der engarerer sig fuldt ud i et foretagende, en del mere end jeg synes jeg lægger mærke til i Skotland/Danmark. Måske er det bare fordi der er flere mennesker, men det lader til at folk er mere samfundsbevidste.
Motorcykel der volder besvær
I weekenden festede vi igennem, Fredag var jeg ude med nogle Tyske venner (bla. David) og spillede dart samt fandt nogle nye vandhuller. Desværre var der en del uro i byen, der var en hip-hop koncert på en lokal natklub hvilket eskalerede til et stort bandeslagsmål og en masse politi. Det skal siges at Santa Cruz virker utroligt fredelig i forhold til hvad man normalt associerer med det Amerikanske samfund, men alt er dog ikke fryd og gammen. Fredag blev en person skudt til en privat fest i vores bydel og i går så jeg patronhylstre ligge i et vejkryds på vej hjem fra skole. Jeg føler mig dog lige så sikker her som jeg ville i Edinburgh, Kolding eller København - indtil videre har jeg ikke været vidne til de helt store ubehageligheder. Lørdag fik vi besøg af Ana og Laura. Ana og jeg gik i samme klasse i Panama (tilbage i 2004!!!) og sidste gang vi så hinanden var i Den Haag i 2005 (tror jeg). Hun læser nu i Claremont, lidt øst for Los Angeles, men har fundet sig en fyr her i Santa Cruz som bor oppe på campus. Så da hun alligevel var i byen Lørdag og han skulle til et bryllup slog hun lige et smut forbi strandvillaen her. Det var super at se hende igen og høre hvordan livet har formet sig siden sidst. Det er vildt hvor ens vores tilværelse egentligt har været i det store hele; det er lidt sjovt at tænke på. Hvad nu hvis de samme forudsætninger fastlægger ens livsbane og vi på den måde altid vil være i den nogenlunde samme situation? Hun har været et halvt år i Nepal og regner med at skulle tilbage når hun bliver færdig med at læse i år.
Ana fra Panama
Laura er en veninde fra San Francisco - som jeg også kender fra couchsurfing (jeg siger dig, den hjemmeside er guld værd!) og hun har netop fået job i Moskva til November. Så da hun snart forlader Californien endnu en gang - sidste år var hun i Milan - ville hun gerne ud at surfe en sidste gang. Da vi jo bor i "Surf City" var det oplagt at hun kom på besøg og lærte os at surfe! Desværre endte vi med at drikke en hel del alkohol Lørdag aften for at fejre Ana's og mit gensyn så jeg var lettere drænet for energi Søndag morgen da det planlagte surfeventyr skulle finde sted. Men af sted kom vi, vi fik lejet våddragter og surfboards (kun $25 for en hel dag!) og hoppede i vandet ved Pleasure Point - endnu et berømt sted, lidt a' la Steamers Lane (se tidligere indlæg). Dette er egentligt ikke et begynder sted, men bølgerne var ikke vildt store og da både Pitt og jeg anser os selv for at være habile svømmere sprang vi (bogstavelig talt) ud i det. Surfing er ikke det nemmeste med tømmermænd skal jeg lige hilse og sige. Der skal bruges en hel del energi på at padle ud til hvor bølgerne begynder og til at starte med blev jeg kastet en del rundt af bølgerne. Det lykkedes mig at fange et par stykker - hvilken fænomenal fornemmelse! - men desværre ikke at stå op på boardet. Det var Pitt dog et naturtalent til og han var som en fisk i vandet. Jeg var dog så uheldig at blive fanget under en bølge der fik surfboardet til at ramme min fod og skære hælen op. Jeg mærkede det ikke til at starte med, men da jeg svømmede ind til kysten for at få et hvil opdagede jeg at min fod var dækket af blod. Surt show, så dagen var lidt kortere for mig end de andre, men vi nåede stadig at surfe omkring 4 timer, hvilket også resulterede i en lettere solbrændt Jonathan.
Pleasure Point
Sexede surferdrenge
Vi skal helt klart ud og surfe igen, men nok ikke lige næste weekend - foden skal lige hele først (det er ikke så alvorligt). På Fredag holder vi endelig indflytter fest, Lørdag er der fundraising fest og Søndag: lektier. Vent. Nej, Fredag, Lørdag og Søndag: Lektier før fest, det går ikke at skulle sidde op til midnat hver dag for at få afleveringerne klar til tiden. I morgen skal jeg til noget der hedder "international friends programme" som er en slags speed-dating for de Amerikanske studerende der var på udveksling sidste år og os der er her nu. Jeg har fået tildelt 2 "venner" gennem et rundspørge system der matcher interesser osv, så jeg skal møde Sara og Mackenzie. Sara sendte mig en email i Søndags - hun er åbenbart lige vendt tilbage fra København efter et halvt år i Danmark! Det skal nok blive sjovt!
Ellers ikke så meget herfra, som sagt har jeg voldsomt travlt med at holde mig ovenpå i forhold til arbejdsmængden fra studiet, der er lagt meget mere vægt på lektierne her end i Edinburgh og det er lidt svært at vænne sig til at skulle lave lektier hver dag. Samtidig har det været tåget i over et døgn nu så jeg er ved at blive vanvittigt at tågehornet fra lystårnet der tuder hvert 30. sekund. Men det skal nok gå altsammen! Jeg håber de har det godt kære læser og på snarligt gensyn!
-Jonathan
Solnedgang fra vores stue
Ingen kommentarer:
Send en kommentar