Kold vind blæser over højlandet (og Edinburgh)

Vær hilset læser;

Så er det vist på tide at få opdateret bloggen endnu engang. Tiden herovre flyver af sted, som i kan se, og det er til tider lidt svært at få organiseret hverdagen så det hele passer ind. Det er efterhånden blevet godt og grundigt efterår herovre, endda så koldt at Rasmus og jeg har været
nød til at tænde for radiatoren. Heldigvis er vores elektricitets regning låst fast de næste 3 måneder. Det er også blevet tidligere mørkt, heldigvis har jeg ingen forelæsninger før kl. 9 om morgenen, så det er stadig lyst når jeg står op. Ikke at det hjælper det store, da hele denne her universitets-karriere dræner mig for energi; eller, sådan føles det i hvert fald. Jeg har svært ved at komme op om morgenen, og det er endnu sværere når fætter alkohol har været på besøg dagen før. Dette resulteret i en smule fravær + en lidt for sent afleveret fysik rapport i forrige uge. Sidste uge besluttede jeg mig så for at være seriøs og ansvarlig og fik da også afleveret alt til tiden og nåede til (næsten) alle mine forelæsninger. Tog faktisk kun ud med vennerne om torsdagen (!), så er rimelig stolt af mig selv. Dog må jeg lige kommentere at det også er noget lettere ikke at tage i byen når bank-kontoen ligger trygt og godt inde med omkring 50kr, og en øl typisk koster mellem 18-25kr. Nu begynder November heldigvis lige om lidt hvilket betyder et frisk pust i pengekassen. Herligt!

"Tiden har travlt i Skotland"

Forrige fredag holdt Rasmus og jeg også en lille fest for dem der kunne tage sig sammen til at bevæge sig den halve time udenfor byen, en fest der var super hyggeligt, men endte i grusomme tømmermænd lørdag. Resultatet (ud over tømmermændene) var også et par smadret glas, et værre rod og en jakke der måtte vaskes. Alt i alt var det nu alligevel en succes da Rasmus og jeg fik vist de der hersens Skotter hvordan man fester! Andre smånyheder: Har været på gåben de sidste 2 uger, efter min cykel blev stjålet, hvilket egentligt har været fint nok da jeg har nydt landskabet og turen (når det var godt vejr), men det har på den anden side også været irriterende at skulle indberegne en halv time ekstra hver gang man skulle noget. Her til aften har jeg dog lige kontaktet en fyr der havde en cykel til salg, og, venlig som han var tilbød han at køre cyklen herop så jeg kunne se den i aften:) Super! Har også fået nyt mobil nummer i dag, som jeg dog ikke skriver her. Det nye nummer er meget billigere end det gamle og forhåbentligt bliver det mit permanente nummer herovre. Så, generelt en rigtig god dag i dag.

Lige et lille billede jeg gerne vil dele med jer; nu da det er blevet ordentligt mørkt og mere klart i vejret fik jeg mulighed for at fotografere månen den anden dag, og er ret så tilfreds med resultatet:

I går fik jeg en mail fra min tyske ven, Stephan, som jeg mødte sidst Troels, Frederik, Thomas og jeg var i Berlin. Han kommer til Edinburgh her d. 14 November for at besøge en anden ven han har heroppe og jeg ser frem til endnu en gang at lege turistguide. Apropos Berlin, så har Troels fundet sig en lejlighed i den Tyske Stadt, hvilket betyder at jeg er på udkig efter Ryanair billetter derned engang i slutningen af November. Når jeg nu er inde på det der med at rejse, så har jeg fået mine eksamens datoer i dag, og rejser derfor til DK igen d. 19. Dec. Billetten tilbage hertil bliver så indløst d. 12 Jan, hvilket, pga. afsindige gode tilbud fra Ryanair kun kostede 179kr inkl. airport checkin og 1 stk. bagage. Det er vildt så billigt det kan være hvis man lige er heldig med dagen!

I dag, efter at have erhvervet mig det nye tlf. nr, gik jeg en lille tur op på Calton Hill; den ældste offentlige park i byen som ligger for enden af Princes Street ('strøget'). Jeg må på det kraftigste opfordre alle til at besøge mig en semi-kold, halv-overskyet (men ellers solrig), klar dag sent i Oktober. Udsigten samt den måde solen faldt på byen på var fortruffen! Det var virkeligt lækkert at opdage dette nye udsigtspunkt, hvor der tilfældigvis også ligger en masse historiske monumenter og bygninger. Det er dog også på dette tidspunkt at en af de stærkste naturlove spiller en et pus; nemlig Loven om Naturens Sans for Ironi. Denne lov har det med for det meste med at drille især fotografer ved at vise naturen fra sin bedste side lige præcis den dag hvor man lod kameraet ligge derhjemme fordi det så ud til at være en kedelig dag. Nu er mit næste projekt så at komme derop igen (forhåbentligt på cykel) en lige så smuk dag som i dag med mit kamera. Når jeg alligevel snakker om fotografering, så var jeg ude med fotoklubben i sidste uge og tage nattebilleder på The Royal Mile (den historiske/turist gade i Edinburgh). Det var en super hyggelig, og super kold, aften hvor jeg fik snakket med en del andre fotografer og fik en masse gode tips. Jeg mødte også en Skotsk freelance fotograf der studerer geofysik og tager landskabs billeder i sin fritid. Hans værker kan ses på www.neilcoffey.co.uk, og er en glimrende mulighed for at lade øjenene guffe den smukke skotske natur i sig.

"Nattefotografering med fotoklubben: Folk bliver undervist i de optimale indstillinger for lav-lys-fotografering."

I weekenden var jeg oppe og besøge Sofie i Dundee, men da vejret ikke præsenterede sig fra sin bedste side endte det med at blive en stille og rolig inde-hygge-og-læse weekend. Hvilket faktisk var vildt lækkert må jeg indrømme, og jeg fik ladet batterierne op til denne kommende uge. I næste weekend er det så Halloween, Sofie kommer på besøg her, og jeg prøver at skaffe billetter til Universitets festen. Speaking of which, så har jeg også skrevet mig op til en times frivilligt arbejde i den Internationale Café en gang om ugen, hvilket betyder at jeg får rabat på billetter til de ugentlige ture rundt omkring i landet som den internationale forening arrangere hver uge. Håber at kunne komme med ud og se højlandet til en overkommelig pris! Følgende billede er ikke fra Dundee, desværre, men et gammelt et jeg fandt i arkivet. Man kan selvfølgelig se den Skotske vind i Sofies hår, en vind der ikke rigtigt er til at undgå disse dage...


Det var vist det for denne gang; skal nok sørge for at opdatere snart igen med flere billeder oppe fra Calton Hill. Håber alle der læser dette har det godt og trives hvorend de nu befinder sig.

Cheers,

-Jonathan

Mere besøg og weekend

Heeeey!

Så er det blevet søndag, lektierne kalder, men synes nu godt lige jeg kunne bruge bloggen her som undskyldning for ikke at komme i gang lige med det samme... Siden sidst har jeg haft besøg af Sofie og hendes familie, der er på besøg fra Danmark. De ankom sent fredag aften, Sofie kom lidt tidligere på dagen med bussen fra Dundee. Bjarne og Anette (Sofie's forældre) havde i forvejen bookede sig ind på et vandrehjem tæt ved banegården, hvor de tog direkte ind fra lufthavnen. Vandrehjemmet her, viste det sig så, var måske ikke lige det mest familie-minded sted; det bestod af en bar/semi-natklub i stueetagen og værelser ovenpå. Det skulle efter sigende være en smule svært at sove. Udover det var det heller ikke specielt sjovt for Laura og Gustav (Sofie's yngre søskende) at skulle mase sig igennem mængden af fulde, larmende folk. Vandrehjemmet hed St. Christophers, som også har en afdeling i Amsterdam, som jeg boede på for et par år siden. Rigtigt fint for unge mennesker, men ikke så spændende for børn.

Sir Walter Scott Monumentet og Princes Street Gardens

Lørdag formiddag mødtes vi så med familien Bonvang og viste dem lidt rundt i byen, b.la. op i Sir Walter Scott monumentet hvor der er en kanon udsigt ud over byen. Vejret var heldigvis ikke fuld-blods-skotsk den dag, det blæste kun en smule. Kl. 14 smuttede jeg fra selskabet da jeg skulle på foto-safari med min fotoklub. Vi fik en liste over en 14 steder i Edinburgh som vi skulle fotografere. Derefter ville dommerne bedømme billederne og en vinder bliver kåret på tirsdag. Min gruppe var rigtigt god, vi var 4 i alt: en ester, en amerikaner en polak og mig. På halvanden time nåede vi rundt og fik taget nogle (synes jeg) super billeder, jeg fik b.la. en skateboarder til at lave et hop foran mig for at få et utraditionelt billede af en universitets bygning.

McEwan Hall: En af de gamle universitets bygningerne hvor dimittering's-ceremonien finder sted.

Tilbage og aflevere billederne kl. 16 og hyggesnakke lidt og derefter ned til "Diskotellet" (Disko+Hostel) for at mødes med de andre. Derefter tog vi på Kurdisk restaurant og spiste lækkert mørt lam med naan og andre eksotiske sager:) Herligt måltid, det kan helt klart anbefales. Tilbage til partybulen for en øl og lidt hygge. Sofie og jeg smuttede hjemad mod mig omkring kl. 1o med kun en optakning på vejen. I dag (søndag) var familien så på besøg og spise frokost her, så Rasmus og jeg har rykket lidt rundt på stuen og hans værelse, så der nu er meget mere bordplads i stuen.

Selvom det var et kort (men hyggeligt!) besøg fra familien Bonvang, så opdagede jeg alligevel noget vigtigt ved Edinburgh, som først gik op for mig i går aftes. Denne by er ultrafed for os unge, vilde festaber, men ikke noget specielt velkommende for børn og unge under 14. I løbet af dagen er der selvfølgelig en masse at se, men det er mest museér, gamle bygningerne eller høje punkter med god udsigt. Om aftenen bevæger folk sig så ud i pubs og natklubber (selv mandag-tirsdag) hvor man skal være min. 14-16 for at kunne komme ind. Der er selvfølgelig også spøgelses-turene, men de er efter min mening heller ikke rettet mod det helt unge publikum da de bruger en del historier med meget...farverige verbale illustrationer. Håber at Dundee er lidt mere familieorienteret, det virkede ihvertfald sådan da jeg var oppe og besøge Sofie.


Var lidt træt af tilværelsen torsdag eftermiddag efter at have missede en bus, hvilket betød at jeg måtte traske en ekstra halv time hjem. Var også træt af at et nyt venne-netværk ikke bare opstår af sig selv, men at der faktisk skal lægges energi i at møde nye mennesker og starte forfra hver gang. For det meste er det ikke et problem, nyder at møde nye folk og lære dem at kende, men nogle gange virker det bare lidt uoverskueligt at skulle stille de samme spørgsmål, interessere sig med den samme entusiasme osv.
Denne humørsvinings-bakkedal gik heldigvis over fredag eftermiddag da det lykkedes mig at komme i kontakt med en tysker som jeg snakkede med i den første uge, men derefter ikke har mødt siden. Så jeg mødtes med ham + en fyr fra Glasgow jeg kender+ min estiske ven. Super hyggeligt og godt at få snakket med ham tyskeren (Florian) igen. Han inviterede mig til Berlin i November, et projekt jeg allerede havde overvejet da Troels flytter til Berlin i starten af November. Så er der noget at se frem til.

Tusind tak for respons fra det sidste indlæg, det er dejligt at vide at den bliver læst. Der er mange der har spurgt ind til det der underlige billede hvor jeg illustrere at jeg har tid til mig selv igen. Der er mange der har spurgt hvordan i alverden det kan lade sig gøre, et spørgsmål der bedst besvares med en lille historie. Rasmus og jeg var på marked for en uges tid siden hvor jeg fandt følgende hat:

Utrolig pæn, sort hat som bare sad som den skulle. Forrige fredag skulle jeg så skynde mig ud af døren for at nå bussen. Jeg bakserede med nøgler, sko, jakke, taske og hat og tabte desværre nøglerne ned i hatten, klodset som jeg er. Instinktivt rakte jeg hånden ned i hatten for at få fat i dem, men fandt dem ej. Jeg kiggede efter men der var ikke andet et sort hul i bunden af hatten. Som sagt er jeg til tider rimelig klodset, men også modig og eventyrlysten, så jeg lagde hatten på altanen og dykkede ned i hullet efter mine nøgler. Det må nok have set ret så tåbeligt ud fra en uvidende's synspunkt, med mig der ligger og roder rundt i en hat på altanen. Anyways, hvad jeg fandt i hatten var simpelthen utroligt! Der var op til flere dimensioner i et univers uden tid og afstand... Efter lidt tids søgen efter mine nøgler fandt jeg dubletter af mig selv som, hjælpsomme som de var, også begyndte at lede efter nøglerne. Efter noget tidsløst søgen gav vi dog op og jeg inviterede dem op til en kop kaffe. Dobbeltgængerne var dog ikke helt friske på at smutte ned i hatten igen efterfølgende, så de blev en uges tid, hvilket gav anledning til at tage det omtalte billede.


Lang historie for at forklare en lille ting... Jeg fik dem til sidst ned igen, efter at jeg begyndte at kræve husleje, men nøglerne fandt jeg aldrig. Pokkers! 4 nøgler kostede 160 kr at få kopieret, noget af en overpris! Det er sidste gang jeg smider sådant et bundt væk. Hatten er nu meget rar og have, og til tider får jeg også besøg derfra:

Ikke mere herfra denne gang. Rasmus har Marika på besøg; de laver omelet til aftensmad:) Forresten, jeg mødte en af dommerne fra fotoklubben på vej hjem med Sofie lørdag aften og i sin fuldskab røbede (bøvsede) han at min gruppe havde vundet:) Super fedt! Håber alle har det godt og nyder efterårs-farvernes ankomst.

-Jonathan

Udsigt over "svanesøen" på vej hjem fra byen om natten

De vilde turister!

Alex holder fanen højt, trods den Skotske vind

Hej læser!
Så er det vist langt om længe på tide at få gjort noget ved det dødvande der har hersket herinde. Sidst jeg opdaterede var i ugen op til Benno og Karna's ankomst. Sofie kom om torsdagen og blev helt indtil mandag morgen. Så huset var rimeligt fyldt i weekenden da Benno/Karna sov i stuen og Sofie hos mig.. Fredag var Sofie, Rasmus og jeg i byen på vores studenterhus, der var Fysik-fest; hvilket i realiteten var omkring 20 pers der diskuterede meget nørdede ting og drak et par øl. Ikke den helt store success hvis jeg må være ærlig. Og det må jeg, da det jo er MIN blog og MINE meninger:P Fysikfesten bestod af en pub-quiz og senere et live-band der spillede semi-god rock. Der var dog også nogle andre af Rasmus' og mine venner, så det endte med at blive meget hyggeligt, det var dejligt at kunne introducere dem for Sofie som jeg havde snakket så meget om på forhånd. Rasmus har også haft travlt siden sidst og har fundet sig en lille Norsk honey som han ser en del til for tiden. Hun hedder Marika og bor sammen med Jane, som jeg kender da vi begge læser fysik. Det er rigtigt hyggeligt:)

Benno og Karna ankom sent lørdag aften, deres fly var vistnok en time forsinket, en forsinkelse som Sofie og jeg ikke lige havde fået tjekket på nettet, så det endte med at vi måtte sidde og vente i cirka 2 timer på hovedbanegården. Vi fik dog købt nogle Fish n' Chips (ultra-fedtede) til aftensmad. Men frem kom de, Benno og Karna, og vi fik bugseret dem og bagagen hjem til lejligheden. Det var super lækkert af få fat i cd'er, hat, piratos, playstation og bøger igen. Karna havde fra starten sat sig på planlægningen og lagt et stramt program for hvad der skulle nås mens de nu var herovre. Listen inkl. blandt andet Slottet i Edinburgh, tur i højlandet på hest, Zoo, botanisk have, spøgelsesture osv. Noget af en omgang når man tænker på at de kun skulle være her til onsdag middag...

Meget af det fik de dog klaret selv, men spøgelsestur-vognen hoppede jeg dog med på. Det kostede vistnok 65kr og betød at vi skulle mødes foran en af katedralen på The Royal Mile (den historiske gade fra Dronningens palads til det gamle slot) kl. 10 søndag aften. Her var et stort udbud af forskellige firmaer der arrangerede disse ture, og vi tog den der umiddelbart lød mest frygtindgydende. Det viste sig dog at være lidt mere nede-på-jorden. Vi fik en super guide, Justin, der talte meget og hurtigt om alt og intet. Vi startede med at få små anekdoter om Sir Robert Louis Stevenson, Sir Walter Scott og Edinburgh. Intet uhyggeligt her, kun et par ord om at der altid er en mørkere side til tingene i Skotland...Der var dog en del interessante ting imellem hans plabren, b.la. at mange af de små gader fungerede i lang tid som "åbne kloakker" og at folk tit fik smidt bæ i hovedet.... De er skøre, de skotter.

Tiden gik, historier blev fortalt og til sidst endte vi så nede i nogle af de gamle gruber/grotter hvor de fattige (mest Irere) boede under umensekelige forhold. Her begyndte det først (der var 20 min tilbage af turen) at blive uhyggeligt; vi endte i en meget mørk katakomb hvor guiden så slukkede lommelygten og begyndt at gå rundt om vores gruppe mens han talte højere og højere om hvordan det her genfærd havde hjemsøgt folk og kradset dem med sine kløer - jeg må indrømme at jeg blev en kende nervøs selvom jeg ikke kunne mærke noget overnaturligt. Dette scenarie varede dog kun lige 10 min tid, så kom vi ud igen og blev bedt om at skrive på deres hjemmeside hvis vi vågnede med underlige sår på kroppen. Lidt af et rip-off for 65kr. Jeg ville gerne have være skræmt til døde!!(næsten).

Så nu har jeg tænkt mig at lave min egen serie af uhyggelige steder i Edinburgh i stedet:

Det var disse små, stejle, gader der før i tiden blev brugt som åbne kloakker og som er ideelle til uhygge og mord-historier.

Benno og Karna nåede vistnok ellers de fleste af de ting de ville, selvom de havde en smule problemer med at finde rundt med busserne. Det blev dog ikke til en heste-højlands-fætter i denne omgang, men så må vi havde det til gode. Det skal nok kunne lade sig gøre, jeg ved bare ikke lige hvor eller hvordan.

Benno og Karna foran Dronningens Palads i Edinburgh

Tirsdag aften ankom Alex, Frederik og Troels så fra DK, til tiden endda. Det var Frederiks fødselsdag, så efter vi havde været hjemme med tingene og fået lidt mad, var det en tur i byen for at vise de der Skotter hvordan man fester i Danmark. Vi startede på en af de typiske studiebarer med billig øl og høj musik. 2 af mine venner fra Uni kom også med, så det var en blandet selskab (den ene er Russer, den anden Ester). Pubs'ne her lukker tidligt, kl. 1, men der var vi på ingen måder i humør til at skulle hjemad. Videre tog vi, men stort set alt var ved at lukke. Til sidst fandt vi en Irsk natklub/bar med god musik og del mennekser, b.la. en pæn Australier (syntes Alex ihvertfald). Her blev der festet videre til kl. 3, hvor de så lukkede, og den 45 min lange gåtur hjemad kunne begynde. Først hev Karna dog os med ind på en kirkegård hvor det efter sigende skulle spøge, men heller intet overnaturligt denne gang... På vej hjem slog vi lige et smut hen over Arthurs Seat, det lille bjerg på 251m o.h. der ligger midt i Holyrood park. Muligvis en af de dummeste ting vi har gjort da det var mørkt, glat og blæste en stiv pelikan... Men udsigten var flot! Så næste dag missede jeg en forelæsning, der dog heldigvis kunne findes som notater på nettet.

Benno og Karna smuttede mod London Onsdag eftermiddag og jeg fik vist byen til drengene. Det var, som jeg, også fascineret af den stemning og det studieliv der er her i byen samt arkitekturen og pubberne. De insisterede dog på at skulle på højlands-tur med whiskey, hvilket vi fik gjort torsdag. Dvs. vi købte whiskey og tog en bus sydpå omkring kl. 5 om eftermiddagen. Vi stod af ved endestationen og gik så videre sydpå da vi havde set på GoogleEarth at der var noget der lignede højland. Efter at have forceret en motorvej (bare rolig, der var en bro) mente vi at NU måtte vi da snart være der... Meen, de skøre Skotter havde lagt både en golfbane og en ski-løjpe i vejen for os. Over golfbanen gik det, snigende gennem skov og krat for ikke at blive opdaget. Efter 2 timers vandren fandt vi endelig får og bjerge og højt græs! Støjen fra motorvejen slap vi dog aldrig helt fra, så 100% perfekt var det ikke. Selvfølgelig regnede og blæste det også, men vi varmede os med whiskeyen. På vejen ned igen fandt vi en sti, som vi også kunne have taget opad, og sparet en times vandring. Typisk! Det kendetegner måske lidt vores planlægningstalent: dårligt/ikke-eksisterende.

Man er ikke i Skotland hvis man ikke er på højlands-tur på en golfbane.

Med bus til London tog drengene afsked fredag aften og jeg hoppede på en bus til Dundee for at se Sofie lørdag formiddag. Hendes blog kan læses på: www.sofieseventyr.wordpress.com; bemærk venligst billedet øverst som undertegnede har taget. Det var virkeligt lækkert endelig at se hvor hun bor og møde hendes bofæller. Super flinke tøser, der dog roder utroligt meget i køkkenet. Det er vel en af vilkårene for at bo så mange sammen. Rasmus og jeg er dog ikke ligefrem mestre i at tage opvasken, skal der nok lige bemærkes... Jeg hyggede mig ihvertfald meget i Dundee og fik set Sofie's stam-pub, selvom mit humør var en smule påvirket af at gutterne var taget hjem samt at jeg nok ikke ser Benno før om laaang tid da han jo skal til Sydamerika.

Hjem til Edinburgh kl. 19 søndag aften for at opdage at min cykel var blevet stjålet samt at jeg har tabt mine nøgler til huset. FANDENS TIL UHELD!! Den cykel var jo helt genbrugs-ny!!! Så, super nedturs-hjemkomst samt et rod fra alle gæsterne den forløbne uge. Nøglerne kostede 160 kr at få kopieret og cyklen må vente til jeg får sparet op. Indtil da er jeg på gå-ben, hvilket betyder en ekstra 20-30 min i skole hver dag. Fedt.

Noget som faktisk ER fedt er (udover bacon) at jeg har fået mig et job herovre! Som fotograf!!!! Der er en fyr der starter en ny online studenter-avis/blad og han skal bruge en masse billeder til at få det op at køre. Jeg mødte ham her i mandags og fik snakket det igennem med ham. Rigtig god idé, ved nu ikke om den bliver til noget. Det er også lige meget, jeg får stadig betaling for de billeder jeg tager. I starten bliver jeg nok betalt i cash, men som hjemmesiden skrider frem er det meningen at betalingen mere skal foregå i form at gratis indgang til koncerter/klubber, mad og drikke til gengæld for anmedelser af restuaranter og pubber og andre små goder. Herligt herligt! Det kommer nok kun til at tage mig et par timer om ugen da jeg kun skal tage cirka 75 billeder pr. uge... Håber det kommer til at gå godt.

Wow. Nu har jeg ondt i hovedet af at skrive... Skal nok få skrevet mere ind noget oftere, nu da jeg har mere tid til at være mig. Se selv!!

...at have tid til at være sig selv.

Håber alle der læser dette har det godt. Mine tanker går specielt ud til den del af familien der skal til Kreta, er ked af at jeg ikke kunne komme med, nu da jeg endda fik en ekstra chance. Håber i nyder solen og den Græske mad. Er ikke spor misundelig...

-Jonathan

En ruin af et gammelt kloster med Edinburgh i baggrunden. Det er den ruin der kan ses fra "svanesøen"