Glædelig Jul og Godt Nytår

Kære læser,

Lige en kort kommentar her i December. Jeg blev færdig med skolen i onsdags og har bestået alle mine fag! Det sværeste fag, generel relativitetsteori bestod jeg med den bedste karakter, et A-, de andre fag fik jeg B og B+ i. Jeg havde lidt håbet på en højere karakter end hvad jeg fik i matematik (det var B'et), men eksamen var utrolig svær, og talte for en stor procentdel af den endelige karakter. Jeg blev færdig omkring kl. 15 onsdag eftermiddag og cyklede hjem sammen med Pitt. Da vi fik låst os selv ind blev vi mødt af klarinet toner fra soveværelset fordi min ven Pelle havde sneget sig ind gennem bagdøren efter at have blaffet 4,300 km fra New York til Los Angeles og taget toget det sidste stykke op til Santa Cruz. Så vi skyndte os at købe en masse øl og tage til fest, og festen er rigtigt sluttet endnu. Vi har været rundt i Santa Cruz og oplevet en masse festlige personer da alle er blevet færdige med studierne nu. Forinden havde Pitt og vores andre internationale venner og jeg lejet en hytte oppe ved Lake Tahoe der er et af de største ski resort områder i Californien. Vi fyldte 2 biler med øl, mad og god musik og kørte 9 personer op til denne her hytte og havde en super weekend! Og nu er vi tilbage i Santa Cruz igen, men Pelle og jeg blaffer til New Mexico i morgen for at finde en sagnomspundne by. Jeg regner med at skulle tilbringe juleaften sammen med Pitt's familie der lige er ankommet fra Luxemborg, men jeg ved ikke hvor henne præcist. Det må tiden vise. Pelle skal tilbage til New York og fejre jul og nytår med nogle andre venner fra Danmark og så får jeg besøg af familien d. 26 December!

Så i tilfældet af at jeg ikke får opdateret bloggen inden dag, så glædelig jul og godt nytår til Dem, kære læser, og undskyld at jeg ikke har tid til at skrive mere i denne omgang.

Jonathan

Midlertidigt ude af rækkevidde, der var ingen klartone

Seattle

Kære læser,

Tilbage i Santa Cruz igen, og for første gang i flere uger er jeg rent faktisk foran med lektierne og har god tid til at sætte mig ned og fortælle om vores tur til Seattle. I forrige uge havde vi som bekendt fri om torsdagen da det var Veteran's Day, som ikke kun er en amerikansk helligdag, men bliver fejret af stort set alle vestmagterne fra 1. Verdenskrig for at mindes soldaterne. Det var jo sådan at fredsaftalen med Tyskland begyndte på den 11. dag i den 11. måned på den 11. time, og er derefter blevet en generel mindesdag for alle krigsveteraner. Men nok historie. Vi brugte denne fridag til at tage en tur til Seattle for at besøge vores gode venner fra Estland, Marek og Regina, som vi også boede med i Edinburgh sidste år. Aftenen før tog vi på irsk bar for at fejre at vi nu havde fri dagen efter. Det var en meget hyggelig aften og dejligt endelig at kunne samle en størrere gruppe folk så vi ikke kun var 3 personer denne gang. Min ven Joe fra Manchester var også med, og da han er relativt nybagt far (han har en søn på 9 måneder) var det første gang han var i byen i lidt over et år. Vildt nok. Vi kommer meget godt ud af det med hinanden, og da vi har timer sammen hver dag kender vi efterhånden hinanden rigtigt godt. Det er sjovt at sammenligne hvor forskellige vor livstile er, tingene bliver lidt anderledes prioriteret når man har en lille knægt at holde styr på.

På farten igen

Torsdag morgen skulle vi have taget bussen ved 8 tiden, men da skemaet på nettet viste det forkerte tidspunkt kom vi for sent og missede den første bus. Intet problem tænkte jeg kækt, vi tomler da bare de små 50 km til lufthavnen, piece of cake. Det var det dog ikke, vi fik intet lift og måtte tage den næste bus 1 time senere. Heldigvis passede resten af ruten med tog og bus igen og vi havde næsten 20 minutter i lufthavnen før flyet lettede. 1½ time senere landede vi i et noget køligere miljø (vi fløj fra San Jose der ligger i Silicon Valley og som er betydelig varmere end her ude ved kysten) hvor Regina tog imod os i lufthavnen. Selv samme dag havde Marek netop købt en bil og kom og hentede os 5 minutter senere - luksus at have privatchauffør! Esterne bor lidt nord for Seattle Downtown og lufthavnen ligger lidt sydpå så vi fik et rigtigt godt kig på byen på vej hjem til vor værter. Seattle er endnu en af disse storbyer med skyskrabere og så stor at man kører i timevis uden at komme udenfor byen. Der løber en kæmpe motorvej (I-5) igennem midtbyen i 2 etager, hvilket ikke er specielt kønt, men meget praktisk da man hurtigt kan komme fra den ene ende til den anden.

Motorvejen i Seattle (fotografen undskylder genspejlningen)

Forelsket i Seattle; Marek og Regina

Vi lagde ud med at tage hjem til Marek og Regina, købe nogle øl på vejen og smide tingene af og så ellers med bussen ind til byen for at opleve Seattle by night. Det er sjovt hvor velkommende Seattle føltes, jeg føler mig tit anonym og udsat i store byer, men ikke denne gang, jeg følte mig hjemme og godt tilpas. Vejret er som sagt noget køligere, Seattle ligger cirka 1,500km nord for Santa Cruz og det bliver også mørkt en del tidligere end her. Disse ting, kombineret med løvtræer i stedet for fyr gav også en god efterår/nu-er-det-november-følelse som jeg slet ikke vidste at jeg savnede. Men det var dejligt at komme tilbage til kulden og regnen, jeg nød storbyens melankoli og at se folk gå rundt i tykke jakker og med vanter, det var en påmindelsen om efterårshygge med lange aftener hvor man sidder oppe foran pejsen og drikker te og nyder at være indenfor. Muligvis er det kun fordi jeg nu sidder hernede i varmen hvor vi har haft op til 30 grader i denne uge og hvor folk stadig går rundt i klip-klapper og shorts at jeg kan sige at jeg nød efteråret. Den første aften gik vi rundt i Seattles gader og tog på en lækker bar med masser af lokale bryg samt på "The Cheesecake Factory" for at købe enorme stykker kage til dessert (som var alt alt for lækre).

Billeder fra Downtown Seattle

Dagen efter skulle Marek i skole, og Pitt og jeg burde egentligt også have været i skole, men pjækkede da Seattle lød mere tiltrækkende. Vi stod sent op, dejligt endelig at kunne dette med god samvittighed og fik os noget morgenmad før vi hoppede på bussen ned til University of Washington for at se hvordan Marek's universitet så ud. Marek læser som tidligere sagt også fysik så jeg var spændt på at se hvordan deres fakueltet så ud samt resten af campus. Vi fik os noget af en overraskelse! Jeg havde forventet at finde et stort grimt beton byggeri der var mere praktisk anlagt og som kunne huse de ca 45,000 studerende der går der, men jeg tog grueligt fejl. Deres campus er utroligt smukt, bygget i røde murstensbygningerne med flotte facader og en stor katedral der huser et af de største biblioteker i Amerika! Det var virkeligt fedt at være tilbage i noget der mindede om et Europæisk universitet med prestige og tyngde bag sig, ikke som vores campus der til sammenligning minder mere om en feriekoloni i skoven. Det mindede mig meget om Edinburgh's Old College fra 1580'erne selvom bygningerne her selvfølgelig ikke var så gamle. Muligvis giver billederne et bedre indtryk:

University of Washington Campus

Fysikfakueltet på UW med flotte søjler

Flotte røde murstensbygninger

Et af de største biblioteker i USA

Marek er ikke så glad for elektromagnetisme

Efter at have set universitetet tog vi bussen ned til midtbyen og gik rundt og så lidt mere af Seattle, vi var nede på Pike Place Market, som jeg husker jeg har hørt noget om fra et COWI personale kursus. Det er nemlig sådan at der er nogle folk der besluttede sig for at gøre deres fiskebod til den bedste arbejdsplads i verden ved at tænke positivt og bringe en masse energi med på arbejde, hvilket vistnok ender i en masse shows hvor de kaster rundt med fisk og råber jokes til hinanden. Desværre fandt vi ikke denne bod og da der var fyldt med turister smuttede vi hurtigt igen. Vi fik dog set verdens første Starbucks (wow..) hvor der også var fyldt med turister. Pike Place Market ligger dog ned til vandet og vi en god udsigt til Seattle's industrihavn der vistnok er en af de største og travleste i verden. Vi fik også set 2 stadions der ligger klods op og ned af hinanden, det ene er til amerikansk fodbold, det andet til baseball. Typisk amerikanere at bygge de 2 op og ned af hinanden, men man kan åbenbart ikke deles om banen. Efter at have oplevet Pike Place Market gik vi en tur op til Seattle's varetegn - The Space Needle der blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen i 1962. Det ligner mest af alt en stor UFO der er landet på et form for spinkelt stillads. Det er desværre rimeligt dyrt at komme op i den, så vi blev på jorden og smuttede kort ind og så et science fiction/musik museum der ligger ved siden af. Før vi tog hjem igen var vi en tur på et Klondike museum der beskrev historien om guldgraverne der kom til Seattle for at købe proviant før de drog nordpå til Yukon og Klondike i Canada og historierne om de få der kom tilbage som rige mænd. Til de læsere der kender til Don Rosa's beskrivelse af Onkel Joakims eventyr kan jeg kun sige at han ikke har skudt meget fejl, de selv samme billeder Don Rosa bruger i sin historie findes som fotografier i dette museum. Virkeligt spændende, det må have været en vild tid at leve i hvor man opgav alt i søgen for en formue i guld.

Det berømte Pike Place Market

Seattle Skyline

Historiske Downtown

Space Needle

UFO kommunikation?

På vej til Seattle fik jeg en besked fra min veninde Jane, som læser i Vancouver, Canada, hvor hun beklagede sig over at vi ikke havde informeret hende om at vi kom til Seattle. I vores iver for at komme ud at rejse havde vi helt glemt at tænke over at Vancouver kun er omkring 200 km fra Seattle og at Jane sagtens kunne komme ned og besøge os. Jane boede også sammen med Marek, Regina, Pitt, Rasmus og jeg sidste år, så det var selvfølgelig meget nærliggende at invitere hende ned når vi nu var der alligevel. Så Jane købte sig en billet til Seattle med udrejse lørdag og hjemrejse søndag morgen. Marek skulle desværre en tur til Portland for at repræsentere the University of Edinburgh til et åbent hus arrangement, men Regina, Pitt og jeg kørte ned til bus stationen og hentede Jane. Det var herligt at se hende igen og være samlet alle samme (næsten, Marek kom dog tilbage samme dag om aftenen). Vi tilbragte dagen med at tage til en nærliggende by, Bellevue der ligger lidt øst for Seattle hvor vi spiste sushi og ledte efter et software firma som Pitt er stor fan af. Desværre havde han ikke lige fået tjekket adressen ordentligt så vi brugte et par timer på at lede for blot at finde ud af at firmaet for nyligt havde flyttet. Typisk. Om aftenen vandrede vi rundt i Seattle's gader selvom det regnede og så var der en lille fest hvor Marek og Regina's venner kom på besøg. Super hyggeligt, selvom jeg var lidt træt morgenen efter da vi skulle ud til lufthavnen ved 7 tiden.

Dobbelt Stadium?

Nattefotografi fra Pike Place Market

Turen hjem gik smertefrit og vi ankom til cirka 30 grader i San Jose og mindst 20 i Santa Cruz hvilket prompte førte til en tur i det kolde stillehav, dejligt forfriskende. Vi var heldigvis tilbage allerede ved middagstid så der var masser af tid til også at få lavet lidt arbejde denne dag. Ugen efter var dog rimelig hård da vi så småt skal til at runde undervisningen af og skal lige nå at lære det sidste inden eksamen om 2 uger. Ugen gik utroligt hurtigt, som altid, det er ikke til at fatte at det snart er December! Det føles stadig som om jeg lige er ankommet!! Forhåbentligt bliver det ikke ved da jeg stadig har meget at opdage her i USA før jeg tager hjem til Europa.

Jane og Pitt i Seattle

I løbet af ugen var jeg til fransk aften i the ILC hvor jeg mødte nogle nye flinke studerende som jeg forhåbentligt kommer til at se mere til. Det var en hyggelig aften med fransk mad og musik samt en paratviden quiz om Frankrig, alt sammen arrangeret af de franske studerende på the ILC. Onsdag var der International Mingle med gratis pizza på et lokalt pizzaria hvor man havde mulighed for at møde nogle flere internationale studerende. Heldigvis var der en hel del amerikanske studernede der brugte det som en undskyldning for at komme ned og få gratis pizza og lære noget mere om andre lande. En af mine venner fra fysik kom også med, det er en fyr fra New Mexico hvis forældre bor i Stanford (syd for San Francisco) og som har inviteret mig med til at fejre Thanksgiving i morgen hvilket er super fedt! Så nu får jeg lov til at opleve Thanksgiving fra et ægte amerikansk synspunkt! Torsdag var jeg i byen med nogle nye venner, og endte med at tage til privatfest 3 forskellige steder i løbet af aftenen. Fredag var jeg i teatret med nogle venner for at se "eksperimentielt teater" som var super sjovt. Det var et satirisk stykke om en mand hvis hustru har forladt ham og taget hans møbler, sølvtøjet og hans pickuptruck. Det viser sig at hun forlod ham til fordel for en kristen sekt der beviser guds eksistens ved at holde klapperslanger i hænderne uden at blive bidt af dem. Skuespillerne var utroligt gode og da det var en meget lille setup, hvor man sad helt op til scenen var der meget engagement fra publikum. Stykket handlede mest om religiøs fanatisme, men også om hvordan alle har nogle skeletter vi bærer rundt på og hvordan vi håndterer personlige kriser eller modgang. Det var dejligt at være i teatret, jeg nyder det meget mere end at se film da jeg føler jeg kan skabe en bedre forbindelse med skuespillerne når der ikke er en glasplade i mellem os. Samtidig er det en mere "ru/ærlig" oplevelse da man får det hele med, der er ingen scener der tages om eller lyde der bliver filtreret væk.

Weekenden ankom lige pludselig, det slår mig igen og igen hvor hurtigt tiden går dette efterår. Måske er det fordi det ikke rigtigt er efterår. Sidste uge havde vi flere dage med omkring 25 graders varme i løbet af dagen men en del køligere om aftenen. Det er underligt, jeg tror det forvirrer mit indre ur og jeg derfor oplever at tiden går hurtigere end normalt. Det kan dog være at dette snart ændrer sig da efteråret virkeligt gjorde sit indtog sidste weekend. Jeg tror ikke jeg nåede at blive ordenligt tør på noget tidspunkt da det næsten konstant regnede. Lørdag tog jeg med min ven Joe, hans kæreste og søn, samt min ven David til San Francisco. David og jeg ville gerne en tur op og opleve byen mens Joe og familien tog i zoologisk have og besøgte dyrene. Det lod ikke til at der var særlig meget billet kontrol ved zoologisk have, så David og jeg nåede faktisk ind og se girafferne før vi besluttede os for at tage ind til byen i stedet for at risikere at blive fanget uden at have betalt for indgangen. Men det lader til at det er en super zoo de har sig deroppe.

San Francisco

Jeg tror det var turen til Seattle der fik mig til at længes efter storbyens gader og udvalg af barer og hvilket førte til at David og jeg endte i San Francisco. Vi havde skrevet til nogle folk på Couchsurfing (forklaret i et tidligere indlæg) og havde fundet os et sted at sove relativt centralt hos en fyr der var fysiklærer. Det viste sig også at Laura, som for noget tid siden lærte Pitt og jeg at surfe, også var i San Francicso samme dag, så hun og en veninde viste os rundt. Planen var egentligt at tage på SFMoMA, men planerne blev skubbet lidt og vi fandt desværre ikke tid til det. Der er ellers en fed udstilling om fotojournalisme for tiden. I stedet gik vi rundt i gaderne, besøgte en anden udstilling samt en af de ældste kirker i byen og spiste frokost i Chinatown. Vi prøvede også at komme op i nogle af skyskraberne for at se udsigten, men restauranten på øverste etage var desværre lukket den dag. I stedet tog vi på bar da det selvfølgelig begyndte at styrtregne. Da det ikke så ud til at klare op hoppede David og jeg på en bus ned til vores værter, men fandt det desværre rimelig svært at kommunikere med fysiklæreren da han havde en tendens til kun at svare ja eller nej. Til gengæld var hans bofælle en meget snaksalig type der gav os en 2 timers lektion i amerikansk historie - ret overvældende! Vi prøvede så hurtigt som muligt at komme ud i byen igen, men endte først med at komme afsted ved 10 tiden, desværre. Bus-sporvogn og hopsa, så var vi tilbage i San Franciscos natteliv. Det var fedt at være tilbage i en anonym storby hvor man rigtigt kunne gå på opdagelse, og vi mødte Laura igen og rendte rundt i natten indtil kl. 2 hvor alting lukker her i landet. Dog fandt vi en åben Diner og spiste amerikanske pandekager kl. 3 om morgenen før vi væltede hjem til kollektivet vi boede hos, heldigvis havde de givet os en nøgle!

Søndag tomlede vi hjem til Santa Cruz - eller det vil sige, vi blaffede til San Jose (desværre med en rimelig kedelig person), og tog bussen, og var tilbage hen på eftermiddagen. Efter en kort lur var det af sted på cyklen igen, jeg skulle igen i teatret, men denne gang for at se universitetets jazz ensembles og big band! Det var lækkert at høre noget live jazz igen, der er desværre kun en rigtig jazz bar her i byen og den er rimelig dyr, så jeg har ikke haft overskud til at tage derned endnu. Desværre var de musikere vi så i søndags ikke særligt professionelle, det mindede mest af alt om et gymnasieband, de fleste var meget nervøse og lavede en del fejl, mens andre slappede lidt for meget af og gjorde oplevelsen en smule kedelig. Der var dog 2 super gode sangerinder der virkeligt fangede alles opmærksomhed! Jeg må se at komme tilbage til San Francisco og gå på opdagelse i nogle af de mere berømte jazz klubber.

Hvor er jazzbarerne?

Det var vist alt for denne gang, i morgen tager jeg som sagt hjem til min ven Max's familie for at fejre Thanksgiving, det skal nok blive en god oplevelse! Pitt er taget med sin kæreste, kærestens bror og David til Los Angeles, så jeg håber at der stadig er nogle folk tilbage i Santa Cruz i weekenden. Ikke fordi jeg har de store planer, de endelige eksamner er om 2 uger, så der er masser at læse, men lørdag regner jeg med at skulle bygge et mørkekammer hos en af mine venner så vi kan begynde at fremkalde sort/hvid film! Desuden skal jeg også se at få bugt med en invasion af myrer i vores lejlighed, det er ved at udvikle sig til et størrere problem..

Jeg håber De har det godt, kære læser og nyder vinterens kommen, forhåbentligt bliver den ikke så hård som dette års!

Kærlig hilsen,

Jonathan

Studiestress

Kære læser,

Først og fremmest en undskyldning for de manglende opdateringer i den sidste uges tid, jeg har haft utroligt travlt med skolen da jeg har haft midtvejs eksamner i 2 fag i sidste uge hvilket har krævet stort set alt min energi. Nu er de heldigvis overstået, og forhåbentligt også til en hvis tilfredshedsgrad, selvom jeg ikke er overvældende optimistisk. Jeg føler mig dog rimelig sikker på at have bestået, hvilket er det vigtigste. Som sagt så ofte før har jeg haft lidt svært ved at integrere i den amerikanske undervisningsform, men jeg tror jeg har fået rimelig godt styr på det. Jeg har fundet et par studie grupper som jeg kan arbejde sammen med. En fyr der hedder Joe, der er på udveksling fra the University of Manchester, og jeg kommer godt ud af det med hinanden og tilbringer rimelig mange timer på biblioteket med at diskutere Einstein's ligninger. Det er rigtigt spændende, men kræver utroligt meget tid at forstå, så jeg tror det meste af min "Thanksgiving" ferie kommer til at gå med at forberede mig til den endelige eksamen i begyndelsen af December. Vi slutter vores kvartal her d. 10. december og så har jeg ellers næsten en måneds ferie før vi begynder igen. Allerede nu er fagene for næste kvartal dog kommet op på universitetets hjemmeside og jeg har kigget nærmere på hvad jeg mon skal vælge i næste omgang. Jeg tror det bliver en omgang laboratorie arbejde, elektromagnetisme og termodynamik. Hvis jeg finder et ekstra fag der ikke kræver så meget nupper jeg måske også det med i købet, forhåbentligt noget computer programmering.

Der er sket en del ting siden sidst. Vi havde en rigtig god tur til Santa Barbara for at fejre Halloween, selvom jeg synes det var lige lovligt langt at køre for en aftens herligheder, og det endte med at koste lidt mere end jeg havde budgeteret med. Det tog cirka 5 timer at køre derned og vi var 5 venner af sted, Pitt med sin kæreste og Lucie med sin kæreste Jed der bor i Seattle men var på besøg hernede. Jed og jeg kom godt ud af det med hinanden og havde mange gode samtaler på vej sydpå. Vi tog motorvejen derned som ikke var specielt sindsoprivende, men som dog gav os muligheden for at besøge Solvang, et lille dansk samfund i sydcalifornien. Det var super kitsch at besøge med gadenavne som Copenhagen Drive, Atterdag Road og Vester Hof. Det var ret overvældende, lidt som Disneyland med Danmark tema... Jeg var inde og snakke med en dame på turistbureauet som fortalte at cirka en femtedel af befolkningen stadig taler dansk og er direkte efterkommere af de første danske missionærer. Syret oplevelse, vi var der dog kun i cirka en halv time men nyd endelig billederne:

Mini Danmark

Julehus hvor man kan få æbleskiver året rundt

Akvavit!

Våbenbutik på H.C. Andersens plads?

Solvang, CA

Selve Halloween blev fejret lidt uden for Santa Barbara i collegebyen Isla Vista. Der var ca. 40,000 unge mennesker på et par kvadratkilometer og det mindede i den grad om en Roskilde Festival hvor alle havde besluttet sig for at klæde sig ud. Det var super fedt at gå rundt i gaderne og se hvor kreative folk havde været med deres kostumer. Personligt gik jeg efter at være den ældre Skotske golfspiller og havde endda købt en driver til formålet (cirka 10kr i en genbrugsforretning) men denne blev dog taget af politiet efter cirka to timer da de mente det var en trussel mod den offentlige sikkerhed. Og det var ikke kun mig der kom i kontakt med lovens lange arm; jeg ved ikke hvor mange tusinde betjente der var den aften, men overalt var der sat checkpoints op og store projektører oplyste hovedgaden så politiet kunne holde øje med folk. Det er som bekendt ulovligt at drikke på gaden i USA og en åben beholder med alkohol gav en bøde på omkring $700 i dagens anledning. Plus, vi så en del personer blive anholdt samt en helt kavaleri af betjente på heste. Ret skræmmende og irriterende da det virkelig ødelagde stemningen. Vi blev dog ikke nuppet for spiritus besiddelse (heldigvis) og fandt endda et sted at sove hos nogle venners venner. Alt i alt, en success udover den mistede golfkølle (det var ligesom essensen af mit kostume, uden den lignede jeg bare et fjols). Jeg har desværre ingen billeder fra aftenen udover de stjåne fra Facebook da jeg ikke var i humør til at slæbe et dyrt kamera rundt i pøbelen af fulde unge.

Hvor er Holger? (Min ven Nathan)

Turen hjem var super flot, ihvertfald indtil solen gik ned. Vi kom først afsted fra Santa Barbara - hvor vi spiste morgenmad - omkring kl. 3 og tog så kystvejen langs Big Sur hjem. Jeg kørte det meste af vejen og blev ingen helt bidt af hvor smuk og fantastisk den rute er. Vilde hårnålesving langs klipperne med bølgerne der brøler under en. Vi stoppede på vejen og så på søelefanter som har hjemme langs Californiens kyst. Utroligt uchamerende dyr, de ligner store stykker blæver der bare ligger på stranden og udstøder lyde der er midt imellem en prut og en bøvs. Men meget underholdende.

Søelefanter

Fordi vi nu valgte at tilbringe weekenden i alkoholens og festgudernes tegn var der ikke helt så meget tid til at lave lektier som der nok burde have været. Ergo har jeg ikke så meget at berette om fra den sidste uges tid udover at jeg havde mega travlt og sad oppe til midnat næsten hver dag for at lave lektier. Jeg har som sagt fundet ham her Joe plus et par andre, blandt andet en fyr der hedder Erik som er halvt Nordmand som jeg kan lave lektier sammen med. Det hjælper en hel del, da som ordsproget siger "To hoveder tænker bedre end ét". Jeg havde dog kun ét hoved til rådighed i torsdags til min eksamen, men som sagt tror jeg det gik okay. Da denne var overstået tillod jeg mig selv et lille hvil og tog i byen med et par venner, men kun for en aften da det igen gik løs fredag med endnu en eksamen. Denne eksamen var dog en "tag-med-hjem-på-weekend" eksamen som jeg tilbragte det meste af min weekend med. Det var dog også i denne weekend at festen for min ven David, der mistede sin taske med pas, visum og computer, fandt sted. Det var fedt, en rigtig amerikansk college fest med røde kopper, store mængder øl og ølspil i baghaven. Det var super fedt at opleve og jeg mødte en del flinke personer som jeg forhåbentligt kommer til at se igen.

Jeg har masser at læse for tiden

Men er dog stadig i festligt humør

Der er desværre ikke så meget mere at fortælle, jeg har rasende travlt i denne uge også da Pitt og jeg tager til Seattle torsdag morgen for at besøge vores venner fra Estland. Jeg havde fået ind i mit hovede at det var fredag vi skulle flyve, så det var godt jeg fik tjekket billetten i dag før det var for sent. Det bliver dejligt at se vores venner igen og jeg glæder mig til at opleve Seattle! Herovre har vinteren dog også så småt gjort sin indtog og vi har haft helt nede omkring 10 grader de sidste par dage, hvilket er i stor kontrast til de omkring 20 grader vi har ligget stabilt på indtil videre. Plus det er begyndt at regne en hel del (ja, det regner faktisk lige nu) så jeg må ud og købe mig noget varmere tøj. Til den nysgerrige læser der måske husker noget omkring en avisartikel fra sidste indlæg så vil jeg nøjes med at dele dette link og sige at det var fedt at få sit navn i avisen!

Hvad?! Regnvejr i Californien?

Det er vist alt for denne gang, jeg vender stærkt tilbage i næste uge med en opdatering fra Seattle!!!

-Jonathan

Rejselystig

Kære læser,

Så gik der endnu en uge hvor efteråret efterhånden har gjort sig godt og grundigt bemærket. Sidste weekend blev hovedsaligt tilbragt indendørs da det regnede uafbrudt i 2 døgn. Ikke det mest motiverende vejr, men på den anden side gav det en god undskyldning til at få lavet nogle lektier og få læst op til eksamen i tirsdags. Eksamen gik rigtigt godt, jeg havde frygtet den ville være meget værre, men heldigvis var det nyeste materiale ikke med på testen. Vores professor i matematik er utrolig intelligent, han har virkelig styr på det materiale han underviser, så meget at han stort set aldrig bruger notater, men gengiver 2 timers matematik fra rygraden. Desværre bevæger vi os gennem materialet utroligt hurtigt og visse ting der er åbenlyse for ham er ikke helt så åbenlyse for mig, så til tider ender jeg med at sidde med 5 siders notater uden jeg ved hvad jeg har skrevet ned. I dynamik er tingene lidt mere ligetil, problemerne er relaterede til dagligdags problemer (såsom en flue der glider ned af en skaldet mands isse - det kender vi jo alle sammen) så det er lettere at følge underviserens tankegang. I generel relativitetsteori er der måske et par stykker der rent faktisk forstår materialet, det hele er utroligt langt fra den logik vi kender fra Eulers geometri. Det er dog utroligt interessant, i går diskuterede vi sorte huller og hvilke effekter der kunne obseveres hvis man besluttede sig for at hoppe ned i et.

Visdommens fyrtårn

Generelt føler jeg at jeg er ved at få mere styr på skolesystemet her, hvilke ting der kræves af mig og hvordan man får lavet afleveringerne til en hvis tilfredshedsgrad. Jeg ligger dog ikke i toppen af nogle af mine fag, men det er okay, da jeg har valgt at året ikke kun skal gå op i arbejde da der er meget at udforske her i USA. Plus, til syvende og sidst tæller mine karakterer dette år ikke mod mit endelige resultat fra Edinburgh, jeg skal bare bestå herovre. Nu da vi taler om at udforske, så har Pitt og jeg netop købt billetter til Seattle i staten Washington hvor vores to gode venner fra Estland pt. er bosiddende. Vi tager afsted i weekenden d. 12-14 november da vi har en fridag den 12. november pga Veterans Day. Marek og Regina kender vi fra Edinburgh, hvor jeg læser fysik med Marek og som den ihærdige læser ved at jeg også har cyklet rundt i Skotland med. Marek blev gift med sin kæreste, Regina sidste sommer og Pitt og jeg var med til brylluppet i Tallinn, Estland. Det var en super tur, jeg havde været i Estland en gang før, men det var dejligt at gense den smukke hovedstad og være med til at fejre med deres venner i et sommerhus i det sydlige Estland. Sidste år boede vi alle 4 sammen i Edinburgh og uden at fortælle os andre det søgte Marek også om at komme på udveksling og kom faktisk ind på CalTech, et af de mest anderkendte videnskabelige universiteter i verden. Desværre må man ikke være gift og læse til en bachelor grad på CalTech, de mener ikke at man ville have tid til begge dele, så han måtte pænt vente til han måske kunne komme tilbage og tage en PhD. Det var lige groft nok efter min mening og Marek var heller ikke helt tilfreds med den besked. Desværre var der intet at gøre, så han valgte at tage på udveksling i Seattle i stedet. Derfor tager vi nu op og besøger dem i en weekend og får set byen hvor Starbucks blev grundlagt.

Marek og Regina

Smukke Tallinn (klik for større format)

I denne weekend tager vi også på tur, da det jo er Halloween aften på lørdag. Vi er 5 der sammen lejer en bil og kører 5 timer sydpå til en anden studieby, cirka på størrelse med Santa Cruz, der hedder Santa Barbara. Dette skulle efter sigende være "the place to be" til Halloween, hvilket jeg da også håber eftersom vi kører 5 timer for at komme til fest!! Det ville jo være lig at køre fra Aalborg til Sverige eller sydsjælland for at komme til fest en lørdag aften - folk har et lidt andet forhold til distancer herovre. Vi tager ihvertfald afsted ved ni tiden lørdag morgen og regner med at være tilbage søndag aften. Så har vi forhåbentligt også haft tid til at se os lidt omkring dernede og nyde turen frem og tilbage. Det bliver dog spændende at se om vi kan finde et sted at sove, det lader til at der ikke er så meget plads på vandrehjemmene, men en af vores veninder har vistnok fundet et sted vi kan overnatte. Apropos alt der her med fest så var jeg med til en musikalsk fest i fredags sammen med min nye danske ven, Christian fra København. Han synger i et A Cappella kor og spiller også guitar og inviterede mig med til en privat fest hos nogle andre fra koret. Det var super sjovt at være med til en fest hvor alle er så talentfulde; det ene øjeblik står man og drikker øl med en pige og det næste øjeblik sidder hun og spiller en concerto på flygel. Det flød med instrumenter i lejligheden og folk gik lidt rundt og drak eller snakkede og så samlede man et instrument op og begyndte at jamme. Super god aften som desværre resulterede i en del tømmermænd.

Tømmermænd: bulldozer vs. stillehav analogi

I denne uge er der ikke sket så forfærdeligt meget, jeg har haft travlt med at læse til eksamen og lave lektier, men jeg nåede dog med til vores ugentligt Bike Coop møde i tirsdags hvor vi normalt diskuterer hvad der skal købes ind af nye reservedele og hvordan vi kan være mere effektive. I denne uge havde vi dog besøg af et par gutter som var medejere af Coop'et for flere år siden, men har rejst rundt efter de fik deres universitetesgrad. En fyr som folk kaldte "McGoat" havde brugt de sidste 4 år på at cykle fra toppen af Alaska til spidsen af Sydamerika- 4 år!! Ham og nogle venner havde special byggede nogle mountainbikes, søgt om sponsorater fra diverse cykel firmaer og så ellers bare taget af sted. Eftersigende har de kørt så lidt som muligt på asfalterede veje og mest offroad, langs bjergryggen der strækker sig over hele kontinentet. Utroligt spændende bekendtskab, og da han også havde tilbragt en del tid i La Paz fik jeg lige genopfrisket nogle stednavne og hørt hvordan det står til nu. Sikke et eventyr, det kunne jeg godt tænke mig, dog ikke på mountainbike da jeg synes disse er lidt for klodsede. Hans næste projekt er vistnok at cykle til New York, en tur der kun burde tage 3 måneder.

Tænk sig at cykle over Golden Gate!

I går tog jeg i byen med Christian og David, min ven fra Tyskland for at lege at vi stadig var i Europa. Det er vist ikke et så velset fænomen at gå i byen her udover i weekenderne, det lader ihvertfald ikke til at der er så stor opbakning fra vores amerikanske vennekreds. Så vi tre drog i stedet afsted til et pizzaria der også sælger fadøl til $1 om onsdagen (den første koster dog $5, men det er stadig billigt). De lukkede desværre kl. 12, så det blev ikke til noget vildt, men det var rart bare at komme lidt ud. Christian læser også fysik og har det på mange punkter som jeg - at når man har en hel del andre interesser udover fysik er det svært at være virkeligt nørdet og opnå de høje karakterer. Det er bekræftende at høre at der også er andre der læser fysik for interessens skyld, men ikke fordi man vil vie sit liv til studierne. I dag brugte jeg et par timer på at fikse en cykel for en veninde, jeg er efterhånden ved at kunne klare de fleste opgaver når det kommer til at reparere cykler, og så var jeg også hyret som fotograf til den lokale uni-sprøjte. Natalia, Pitt's kæreste fra Mexico, er journalist for avisen "City on a Hill Press" som udgives/drives af studerende på UCSC. Hun skulle interviewe en 13 årig knægt som er den yngste deltager i de professionelle surfkonkurrencer i Californien og som kommer fra Santa Cruz. Så jeg var med nede på stranden og tage nogle billeder som forhåbentligt kommer i avisen hvis de er gode nok. Mere om det senere! Faktisk har jeg været en hel del ude at fotografe i denne uge pga. godt vejr, hvilket forklarer nogle af billederne i dette indlæg.

Billeder fra dagens photoshoot

Ellers ikke så meget i denne omgang, jeg har endnu to midterm eksamner i næste uge, så jeg kan forestille mig at jeg ikke kommer så meget ud efter denne weekend i Santa Barbara. Jeg håber de har det godt kære læser, og nyder livet hvorend de befinder dem!

-Jonathan

Indflytterfest, politi og eksamen

Kære læser,

Så gik der endnu en uge, tiden flyver af sted nu da efteråret og studiet er kommet ordentligt igang. Dette er noget jeg har gået og tænkt over et stykke tid, tiden altså, og ikke kun fordi vi netop studerer dette fænomen i den generelle relativitetsteori. Undervisningssystemet er en smule anderledes her end i Danmark og Skotland, skoleåret er delt op i kvartaler, hvoraf jeg er skal deltage i 3. Dette betyder at materialet er mere kompakt end semester systemet, plus at der er mere fokus på kontinuerlig evaluering end i Skotland hvor størstedelen af karakteren er baseret på den endelige eksamen. Så det er en smule stressende at komme ind i dette nye system; i Skotland var jeg meget involveret i aktiviteter om aftenen, sociale sammenkomster, filmaftener eller pubquizzes. Her i USA sidder jeg for det meste oppe til midnat hver dag og arbejder på en aflevering, så det er noget af en omvæltning. Jeg skal ikke kunne sige hvilket system er bedre, som De måske husker følte jeg mig en smule snydt af Edinburgh de første par uger, men denne følelse har gradvist fortaget sig. Jeg har en fornemmelse af at jeg ville svede lige så meget i Skotland, men nok først til eksamenstid. Så her tager jeg slæbet i løbet af kvartalet og klarer forhåbentligt eksamen uden at skulle låse mig inde i en måned som var tilfældet i April da jeg havde eksamner i Edinburgh. Jeg må dog sige at jeg foretrækker den Europæiske model da jeg nu engang nyder at opdage en bys herligheder ved aftentide. Her er der selvfølgelig også det faktum at de fleste af mine venner bor oppe på campus og ikke er så tilbøjelige til lige at smutte en tur i byen til en godnat øl.

Vennerne i Edinburgh

Til tider savner jeg det sociale liv i Skotland

(Dette billede er taget af Violette Vauchelle)

Når vi nu taler om de sociale udskejelser, så er der sket en del siden sidste indlæg. Jeg tog til det føromtalte "International Friends Programme" sidste Torsdag og mødte en forfærdeligt masse mennesker. Mine 2 tildelte venner, Sara og Mackenzie var super flinke, de er begge lige vendt tilbage fra et studieophold i København, dog uden at have mødt hinanden før. De tilbragte begge et år udenlands og var meget begejstret for Danmark og vores liberale holdning til alkohol. Det var dejligt at kunne snakke om hvordan udenlændinge oplever Danmark og deres indtryk af vores kultur. Mackenzie havde sågar lært udemærket dansk da hun havde fundet sig en kæreste fra København. Alt i alt var vi omkring 200 personer til denne forsamling, halvdelen var os besøgende og den anden halvdel de hjemvendte Amerikanere der var på udveksling sidste år. Jeg mødte endda en dansk fyr, Christian der også læser fysik og er på sviptur fra KU!! Desværre havde arrangørene ikke booket lokalet i særlig lang tid og efter 2 timer blev vi bedt om at gå (desværre, der var ellers gratis mad!). På vej ud af døren bliver jeg stoppet af en Amerikansk pige der spurgte om hun ikke havde set mig før. Jeg kunne ikke lige genkende hende, men det viste sig at hun havde været på udveksling i Edinburgh sidste år og genkendte mig fra ISC! Kleine Welt, kleine Welt. Vi smuttede ned til en bar efterfølgende men tog nogenlunde tidligt hjem da Christian desværre havde glemt sit ID.

Fredag var der lagt op til stor fest hjemme i det lille strandpalæ. Pitt har ikke timer om fredagen og jeg har kun 1 så der var masser af tid til at gøre rent og få købt ind til om aftenen. Tro det eller ej, men der er rent faktisk et pant system i denne stat, de giver omkring 25 øre per dåse og 50 øre per flaske (noget min kære søster sikkert vil synes godt om) og da vi efterhånden havde opbygget et mindre depot, besluttede vi at det var tid at få indløst skejserne. Så både cykel og motorcykel blev læsset op med tasker og poser og afsted mod et "recycling center" vi havde fundet adressen på på nettet. Det var kun omkring 2 km væk, men da jeg ankom var der ikke skyggen af noget der lignede en flaskeautomat (det skal lige siges at disse heller ikke findes i supermarkeder). Pitt og jeg drønede rundt på en stor parkeringsplads i omkring et kvarter før jeg spurgte en lokal flaskesamler/bums om han vidste hvor det var. Jooo, han mente nok det lige var på den anden side af motorvejen og til højre. Fint nok, vi cykler tilbage over broen, stadig intet spor. Ind i en butik og spørge; muligvis var der et sted i den anden ende af byen, men de var ikke sikre. Pokkers. Tilbage til første sted. Jeg var til sidst inde og spørge i et supermarked og fik svaret at de da modtog pant, men kun Søndag og Mandag. Hvad!?! Efter en times ufrugtbar søgen endte jeg med at give alle mine dåser til bumsen der først prøvede at hjælpe. Det er da klart at ingen tænker på at indløse panten hvis det skal være så svært!

Fest

Grillmad!

Vi fik dog købt øl, kød og grillbriketter. Omkring halv 8 blev der tændt op i BBQ'en og gæsterne ankom så småt i løbet af den næste times tid. Vi havde en super hyggelig aften, det var en dejlig fornemmelse at kunne invitere sine venner hjem til aftensmad og øller. Pitt og jeg var endda ud og bade i havet ved midnat! Det er en ret skræmmende oplevelse da man ikke kan se hvornår bølgerne kommer så pludselig bliver man skyllet ind mod land. Festen gav også et pusterum hvor vor venner der er under 21 kunne deltage i festlighederne uden at skulle frygte at blive opdaget af gangvagterne på kollegierne. Forrige fredag blev 4 af vore venner noteret for at have været til stede ved en fest hvor der blev drukket alkohol på campus. Selvom ingen af dem drak eller gav øl til mindreårige skulle de alligevel til samtale i denne uge og skal alle skrive et essay om hvorfor de godt kunne tænke sig at blive boende på campus (hvis de bliver fanget igen risikerer de at miste deres lejekontrakt). Det er et tåbeligt system efter min mening og behandler de studerende som 12-13 årige i stedet for voksne mennesker. Det undergraver lidt meningen med universitetet; at forberede de unge til "voksenlivet". Men det er nu engang sådan systemet er skruet sammen herovre og jeg kan kun være glad for at jeg ikke besluttede mig for at bo på campus.

Til tider føler man sig behandlet som et barn

Lørdag var jeg inviteret til en udklædningsfest hos en Italiensk veninde, den anden fundraiser fest er først den 6. november viste det sig. Temaet til denne fest var "eventyr" så jeg forsøgte halvhjertet at klæde mig ud som Pinnochio, dvs. shorts, en lang næse af papir, seler, en hat og snore bundet om håndleddene. De fleste troede jeg var en fugl, så mit kostume kan vist ikke stemples som en success... Det var også heldigt nok at jeg ikke gik ud og smed et par hundrede kroner efter noget ordentligt for politiet dukkede op 2 timer efter festen startede. Jeg var meget forarget da vi ikke havde larmet specielt meget (i forhold til visse fester i Europa) og folk opførte sig efter min mening pænt og ordentligt - også selvom der var en fyr der kun var klædt i underbukser og gul tape (jeg aner ikke hvilket eventyr det var, han sagde selv "Lady Gaga"). Men man må åbenbart ikke holde fest i sit eget hjem hvis der er for mange til stede. Det er åbenbart normalt at politiet dukker op til de fleste fester og beder folk om at tage hjem, simpelthen fordi de mistænker at der er mindreårige til stede. Heldigvis fik jeg lov til at gemme mig på min venindes værelse med 5 andre Italienere og nogle Amerikanere og efter at have skiftet tøj tog vi i i byen og fik en øl. Jeg fik snakket med nogle rigtige flinke folk som jeg forhåbentligt snart ser igen.

Måske en tur til Yosemite i weekenden?

Som sagt er der dog så meget arbejde at det stort set kun er fredag og Lørdag jeg har tid til at være social, hvilket deprimerer mig en smule. Pitt og jeg havde tænkt os at tage på tur i denne kommende weekend, men vi har begge midtvejs-eksamner i næste uge og det er nok mere ansvarligt at blive hjemme og læse op til dem i stedet for at vandre rundt i Yosemite eller San Francisco. Desværre. Plus, vinteren er så småt kommet til Californien og det er rimeligt koldt om morgenen og om aftenen. Sidste fredag havde vi endda første regnvejrsdag siden jeg ankom (dvs ingen regn i over en måned)! Så nu må vi se hvad weekenden byder på i stedet, måske endnu en omgang surfing? Eller endnu en fest med politideltagelse? Hvem ved, bordet er frit og kortene blandede. Følg med i næste uge!

Regnvejr i Californien

-Jonathan