onsdag, november 26, 2008

Slight change of plans...

Hej!

Jeg har gået lidt det sidste stykke tid og været lidt træt af skole/lektier og har derfor kigget efter et nyt projekt at kaste mig over. På vej hjem i dag kom jeg så forbi et sted med et "til salg" skilt, som viste sig at være en cykelforhandler!!! Manden der ejede stedet havde ikke haft kunder i lang tid og havde besluttet sig for at sælge stedet for at kunne betaler sine regninger. Jeg faldt i snak med fyren, og efter en times tid blev vi enige om at det ville være en skam at stedet (som var meget charmerende) skulle gå nedenom og hjem. Derfor besluttede jeg i det øjeblik at investere resten af mine penge i stedet, og droppe ud af skolen for at blive cykelmekaniker!!!

Jeg gik ned i banken og hævede hvad jeg kunne og brugte pengene på at købe reservedele og diverse værktøj for sådan rigtigt at kunne komme igang. Allerede nu kan jeg mærke at det absolut var den rette beslutning at tage. Endelig noget der er til at ta´og føle på, ikke underlige formler og abstrakte fænomener. Næ, Jonathan skal være cykelsmed!!
Jeg har jo trods alt haft MINDST 3 timers erfaring med det!



... Yeah right.

Den cykel jeg har købt for en 3 ugers tid siden, havde en rimelig løs pedal-aksel (hvis det da hedder det) og jeg var ved at være rimelig træt af det. Der er et sted her der hedder The Bike Station, hvor man hver lørdag og onsdag kan leje et ophæng og værktøj til sin cykel hvis man så selv reparer den. De rigtige cykelmekanikere går så rundt og giver tips og hjælper en hvis man går i stå. Det koster kun £3 i timen og reservedele er mega billige, så jeg tænkte at jeg da lige ville stramme en møtrik eller to i en times tid. Det viste sig dog at være en ordentligt omgang, med blæselampe og store hamre, for at få skiftet midterstykket. Det var åbenbart rustet helt til, og det var kun ved at skille cyklen helt ad at vi endelig fik det løs. Så jeg brugte 3 timer smurt ind i olie og med forklæde på at tune cyklen, hvilket da også virkede, men den mangler stadig at blive strammet en del steder. Sååå, næste onsdag skal jeg ned igen. Det er rimeligt surt, for ham her fyren:, (min ven fra Estland - Marek) og jeg har tænkt os at cykle ca. 35 km ud til en lille by øst for Edinburgh. Her bor der en anden ven som har sagt han nok gerne ville holde en lille fest, så mens vi cykler kommer andre med toget, og det bliver med garanti super hyggeligt! Så håber jeg bare at cyklen kan holde sig sammen hele vejen derud. Vi regner med at tage toget hjem igen søndag, forhåbentligt uden for mange tømmermænder.
Sofie tager til London for at besøge Fie her i weekenden, så jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne bruge en dag på lidt selvtortur mens hun nyder et super fedt band (MGMT) i London. Yes! Af andre nyheder: Jeg har nu købt billet til Berlin d. 28 december, hvor jeg har tænkt mig at fejre nytår sammen med Troels, Frederik, Thomas, Pelle og en million andre mennesker. Det bliver super festligt!

Det var vist det for denne gang, vi har sidste uge med forelæsninger i denne uge og på mandag begynder læseferien. Så langt så godt. Jeg synes selv jeg har rimeligt godt styr på 3/4 eksamner (specielt efter at have læst en smule på det sidste) men skal stadig arbejde en del endnu for at jeg føler mig 100% klar. Så er det godt jeg har næsten hele december til at bure mig inde med bøger, papir og lommeregner (og måske en enkelt øller).

Håber alle har det godt!

-Jonathan

mandag, november 24, 2008

Sne i Skotland


View from Dundee Law, originally uploaded by Anonym_snegl.

Lige en kort indskydelse, nu da jeg endelig blev færdig med matematik: I morges vågnede Sofie og jeg op til en snedækket Dundee og besluttede os for at gå op på Dundee Law (en gammel vulkan lidt syd for centrum).

Og dette var udsigten!

onsdag, november 19, 2008

Ugerne der forsvandt

Halløj folkens!

Så er det blevet d. 19. november, hvilket i og for sig ikke er en særlig speciel dag, men der er dog dagen hvor jeg endelig tog mig sammen til at berette om mit liv i Skotland de sidste 3 ugers tid. Der er alligevel sket en del selvom jeg ikke synes jeg får så meget ud af dagene da det allerede bliver mørkt kl. halv fem cirka. Mørket og efteråret er en rimelig sur ting at vænne sig til, jeg sover omkring 10 timer (hvis jeg kan komme til det) og er rimelig umotiveret og doven. De grå toner og visne blade hjælper heller ikke super meget på humøret, selvom de nu er rimelig fotogene. Dagene forløber med lidt skole, for det meste til kl. 2, så en kop kaffe på den internationale café og ellers hjem. Lidt lektier måske og så lidt computer spil med Rasmus. Det er meget mere fristende at blive inde i ”varmen” (her er stadig rimeligt koldt – vi har kun 1 radiator) end rent faktisk at komme ud og foretage sig noget. Tirsdagen er dog stadig ud-og-mød-mennesker dagen da der både er Photo Society og pub-night på vores, efterhånden, stampub i druk gaden der hedder Cowgate (se tidligere indlæg). Denne gade var før i tiden en afløbsrende for resten af byen, der hvor alle kloakkerne endte nede i, og i dag er den stadig i et lavere niveau end resten af byen, hvilket er rimelig underligt. Mit netværk er dog begyndt at vokse en del efter at jeg er blevet fast kunde nede på den internationale café, hvilket er herligt! Det er snart ved det punkt hvor der altid er nogen at tage i byen med. Så er det bare pengene der mangler. Det er dog ikke så slemt da pund-kursen er rimelig lav for tiden, i denne uge var den helt nede på 8,8, så jeg skyndte mig at overføre en masse god, solid dansk valuta!

Den 4. november var der, som nogle nok har opdaget, valg på den anden side af Atlanten, og dette blev fejret ved at vi holdt en lille valg-fest her i lejligheden. Der var lagt op til en super aften med øller, kaffe og terninge-spil; og vi kunne da også gå veltilfredse i seng efter at have få bekræftet at der er lagt op til et kursskifte fra den føderale regering. Personligt tror jeg at Obama vil stræbe mod en lidt mere isolationistisk politik der fokuserer på Amerikas interne problemer og undlader at involvere sig for meget i udlands foretagender. Dette er dog også nødvendigt, vil jeg mene, taget Amerikas nuværende økonomiske og samfundsmæssige problemer i betragtning. Det gode er jo, i hvert fald historisk set, at Amerikanerne har en ukuelig tendens til at tage sig sammen når det virkeligt gælder og tro på at med sammenhold kan alt klares. Det bliver spændende at se hvad de næste 4 år bringer med den første sorte præsident bag rattet.


Fest i forbindelse med valg-aften!


Den 5. november blev der holdt Guy Fawkes Night her, også kaldet bonfire night. Jeg mener at filmen V for Vendetta omhandler historien omkring Guy Fawkes, hvis der er nogen der har set den. Anyways, der var vistnok en fyr der prøvede at bombe parlamentet i London pga. regeringens grusomhed (det er alt sammen på wikipedia). Alt dette betyder at der er en masse bål og fyrværkeri i de Britiske byer, hvilket jeg håbede på at kunne forevige ved at tage billeder. Meeen, da det nu engang er Skotland jeg befinder mig i, var der selvfølgelig mega tåget den aften og sigtbarheden var nede på omkring 5-6 meter. Se selv:


Scottish Irony



Typisk! Bare rolig, jeg vender stærkt tilbage næste år! Jeg var oppe på Calton Hill (som beskrevet i forrige indlæg) for at se fyrværkeri og jeg har også lige et par billeder som jeg gerne vil dele med jer:



Calton Hill


De var taget en anden dag med knap så meget tåge. Den Græske Parthenon-look-a-like i kan se har en ret sjov historie bag sig. Tilbage i 1820’erne besluttede Edinburgh sig for at bygge et monument for at mindes de døde i de Napoleon krigene, og fandt 2 arkitekter der ville bygge en kopi af Parthenon i Athen. Desværre løb projektet tør for penge halvvejs igennem og arbejdet stoppede. Glasgow by tilbød da at betale for resten af gildet, men Edinburghs byråd følte sig for stolte til at tage imod gaven og monumentet blev aldrig bygget færdigt. Rimelig underligt, som så mange andre ting herovre (man kan f.eks. også få friturestegt Mars-Bar, som er en Skotsk delikatesse). Udover dette monument er det også 3 andre til ære for forskellige berømte Skotter samt denne udsigt over ”Firth of Forth” (den fjord Edinburgh grænser op mod).


Firth of forth

Firth of Forth


I weekenden kom min ven Stephan, fra Berlin, på besøg. Han skulle faktisk besøge en af sine tyske venner der læser heroppe, men Sofie og jeg spenderede næsten hele lørdagen med ham og hans venner, hvilket var super hyggeligt! Jeg har kun mødt ham et par gange før på turene til Berlin, men har holdt kontakten via Facebook. Han har for nylig hjulpet min gode ven, Troels, med at få en lejlighed i Berlin, hvor Troels nu bor. Dette betyder at jeg smutter til Berlin og holder nytår i år! Herligt!


Det var vist begivenhederne for de sidste ugers tid i store træk. I går deltog Rasmus og jeg i en poker-turnering med håbet om at vinde en god flaske whisky, men vi måtte erkende at kortene var dårligt blandet den dag eftersom vi røg ud efter cirka en times spil. Det var i hvert fald ikke på grund at vores færdigheder! Men sådan er man jo uheldig nogle gange. Vi havde dog alligevel en hyggelig aften alligevel. I dag havde jeg så min sidste Mechanical Engineering forelæsning; jeg kan efterhånden så småt mærke eksamens stressens kolde, klamme hånd prikke mig på skulderen. Jeg har min første eksamen d. 10 december, i matematik. Derefter er der endnu en matematik eksamen d. 15., så engineering d. 16. og til sidst fysik d. 18. Den 19. december tager jeg flyveren til DK og er så hjemme til den 12. januar, men som det ser ud nu så med et stop i Berlin fra d. 28-2. Jeg er dog mest nervøs for fysik, da matematikken er overskuelig og efter at have hamret 2 ingeniør afleveringer i sænk i dag er jeg heller ikke så bekymret for det fag.

Udover det har jeg det godt. Jeg havde en lille sygdomsperiode for et par uger siden med feber og ondt i halsen, men det er overstået nu, heldigvis. Jeg er dog begyndt at savne Danmark en del, nok pga. mørket og kulden herovre. Sikkert også fordi Sofie tager hjem til DK allerede d. 5 december (hun har ingen eksaminer i december). Så er det godt at der kun er 1 måned fra i dag af!! Så til dem af jer i DK der læser dette, i kan allerede nu forberede jer på julespas og sjove løjer når Jonathan kommer hjem! Så er i advaret!




-Jonathan

onsdag, november 12, 2008

Pub night i Edinburgh!


Pub night!, originally uploaded by Anonym_snegl.

NYHED! Har fået købt et 50mm 1.8 objektiv til mit kamera, og so far er dette hvad der er kommet ud af det. Hver eneste tirsdag er der pub night med den international forening på en pub der ligger i "drukken-bolt-gaden" i Edinburgh. Det er altid super hyggeilgt, også selvom priserne er en smule høje.
Personer: (fra øverste venstre hjørne): Mig, 2 piger, 2 øller, Rasmus, Sybilla (fra Polen), en øl fra Mexico, en billiard kugle (oprindelse ukendt), Marika (Nordmand(kvinde)- Rasmus' kæreste), ..., Frazer (Skotte), Rasmus og mere pool.

Cheers!