Tomle-eventyr
(billedet her er taget i Frankrig fra min tur til Barcelona sidste forår)
Så er det vist efterhånden også på tide at få opdateret bloggen en smule. Der er sket en hel del siden sidst, ikke mindst fordi jeg har haft næsten konstant besøg fra Danmark i de sidste 2 måneder. Som læseren sikkert erindrer fra sidste indlæg, så kom Pelle på besøg selv samme dag som jeg blev færdig med eksamnerne. Det var anledning til stor gensynsglæde og vi festede sammen i Santa Cruz i en uge før vi drog videre på eventyr. Heldigvis var alle andre også blevet færdige med deres eksamner til den tid, så der var masser af lejligheder til at komme hjem og besøge folk og jeg lærte en hel del nye mennesker at kende samtidigt. I bakspejlet er det muligvis lidt af et vendepunkt for mig her i Californien, da jeg først der virkeligt fik indblik i hvor festlig byen også kan være. Jeg var ellers blevet en smule negativt indstillet og syntes at Santa Cruz var en for lille by hvor der ikke rigtigt var muligheder nok. Den illusion forsvandt dog i December og til dels også her i Januar hvor jeg er begyndt at lære en hel del flere amerikanere at kende. Det er lidt en bevidst beslutning at aktivt søge amerikansk selskab da jeg jo muligvis ikke får denne mulighed for at bo i USA igen i den nærmeste fremtid.
Vilde tider med Pelle i December
Tilbage til December. Sidste indlæg sluttede med at Pelle og jeg ville blaffe til New Mexico dagen efter, men der blev lavet lidt om på planerne aftenen før. Ser de, kære læser, Pelle havde som sagt blaffet helt fra New York tværs over kontinentet for at besøge mig og havde haft en vidunderlig eventyrlig tur. Det skal måske lige pointeres at ved eventyrligt taler vi om at møde en masse flinke mennesker samt sove i det fri kun med en sovepose hvis han da ikke var blevet inviteret hjem til nogle Amish eller i en trailerpark. Det lød voldsomt tiltrækkende, og da Pelle alligevel skulle blaffe helt tilbage til New York for at mødes med 2 andre venner, Frederik og Julian, så besluttede jeg mig for at holde jul i New York. Flybillet fra NYC til San Francisco blev købt så jeg kunne nå at komme tilbage til vestkysten d. 26. December da familien Riise kom på besøg og så drog vi ellers derudaf! Det er muligvis en af de vildeste ture jeg nogensinde har været på, komplet ansvarsløsts og uden en plan, men det gik alt sammen! Vi snød en lille smule og fandt et "rideshare" på den amerikanske version af den blå avis hvor en fyr der skulle køre til Florida gerne ville have nogle at dele benzinen med. Så vi fik et godt langt 4-dages lift fra Los Angeles til Atlanta, Georgia med en italiener der skulle holde jul i Florida med sin kone. Desværre havde han dog ikke fået sig et visa til USA endnu, så han kunne ikke flyve og var derfor nødsaget til at køre. Det betød dog at vi konstant var opmærksomme på politiet da han muligvis kunne blive deporteret til Italien hvis vores papirer blev tjekket. Så det var bare Pelle, jeg, Simone og hans hund i en bil i 4 dage og det var rimeligt kedeligt. Vi kørte cirka 800 km om dagen og jeg skiftedes til at køre mens Pelle for det meste sov eller læste på bagsædet.
Således kom vi til Atlanta hvor vi sad fast det meste af eftermiddagen - en hjemløs fortalte os at det var ulovligt at blaffe i Georgia, men politiet kørte forbi os mange gange og sagde intet. Det kan dog være at alle troede at det var ulovligt, for vi fik ihvertfald intet lift og måtte give op da solen gik ned. Vi prøvede at finde en bus ind til midtbyen, men bussen kom aldrig. Jeg faldt dog i snak med en gut der viste sig at være lastbilchauffør og han fortalte os hvordan vi kunne komme ud til en af de store rastepladser hvor vi kunne tale med andre truckere om at få nogle gode lange lift. Så vi fandt endelig en bus og tog og kom ud til et mega cafeteria/butik/rasteplads hvor vi drak kaffe, spillede kort og bad om lift. Vi ventede nok 3 timer før en gut sagde ja til at tage os med (normalt må de ikke pga. forsikrings-ansvars-bøvl) da han opdagede at vi ikke var amerikanere. Han var ellers rimelig mistroisk overfor unge hvide mænd (han var selv sort) da han mente at de alle slog hinanden ihjel. Gutten viste sig dog at være mega flink, han var fra Haiti, men forlod landet under borgerkrigen i 2004 da det ikke længere var sikkert. Han havde en masse at fortælle, specielt om livet i Haiti hvor han havde gået på universitet og havde et godt job, men nu kørte lastbil i USA.
Næste morgen vågnede vi i North Carolina på en stor rasteplads hvor Woodly (vores ven) havde kørt ind på for at sove. Han havde ellers kørt hele natten og havde håbet på at komme længere nordpå, men endte med at være for træt (Pelle og jeg havde sovet hele natten i hans køje omme bag i kabinen. Vi fik os lidt morgenmad og snakkede med nogle andre truckere for at høre om der var nogle der skulle nordpå - Woodly skulle nemlig til West Virginia, og vi ville jo gerne til New York. Folk fortalte os så at der var forfærdeligt meget politi på vejene og at de tjekkede alle lastbiler ved stats-grænserne for blinde passagerer osv. Så vi måtte sige til Woodly at vi altså ikke ville risikere at han skulle miste sit job pga os og selvom han var villig til at køre os længere nordpå sagde vi nej tak og prøvede at se om vi kunne finde nogle andre der måske ikke ville få problemer. Vi mødte en fyr der sagde at han sagtens kunne tage os til Pennsylvania, men det endte med at han ikke skulle den vej alligevel. Så vi brugte stort set hele dagen indtil bestyrelsen for tankstationen kom og bad os om at gå selvom vi var flere kilometer fra nærmeste by og solen var ved at gå ned. Så der var moralen godt nok lav og vi havde intet sted at sove. Der var ikke andet at gøre end at gå ud til motorvejsrampen og stikke tomlen ud, og 5 min efter fik vi sgu et lift! Det var en gut der selv havde blaffet meget som ung og boede 25 km nordvest fra hvor vi var. Han kørte os ud til en universitetsby (Chapel Hill) i en skov og smed os af ved et bryggeri med et tlf. nr. hvis vi manglede et sted at sove. På dette tidspunkt indså Pelle og jeg så at det eneste rigtige at gøre var at drikke en masse øl med de lokale og forhåbentligt finde et sted at sove... Og dagen efter vågnede vi op i Washington DC!
Der skete en hel del mærkelige ting den aften. Vi blev begge rimeligt fulde og snakkede med en masse mennesker om at komme til New York (vi var stadig næsten 1000 km syd for New York og havde 3 dage til juleaften) men ingen gav os et sted at sove. I stedet betalte vi $30 for at komme til en anden by med en sort taxa hvor der så var en busstation. Her lagde vi os til at sove, men fandt en gratis bus til Washington DC kl. 3 om natten - spørg mig ikke om hvorfor den var gratis eller hvorfor den lige netop kørte da vi var der, det hele foregik lidt som i en drøm. Så kl. 7 næste morgen ankom vi i nationens hovedstad og smuttede ned på en lokal diner og fik nogle æg og bacon. Vi brugte et par timer på noget sightseeing, men nu var det efterhånden rimelig koldt, så vi ville gerne videre hurtigts muligt. Vi vedtog at det var for koldt til at blaffe, så vi gik ned på tog stationen for at finde et tog til NY, der dog kostede næsten 1000kr per mand!! Tilfældigvis sagde damen bag skranken at der til tider gik en billig bus rute fra et parkeringshus i nærheden, som vi skyndte os hen til - og tænk sig! Bussen gik 5 min efter vi kom og der var akkurat lige 2 pladser tilbage til $25 per mand! Så op på bussen og afsted og 5 timer senere stod vi på Manhattan!!!
New York!!! (billedet er dog taget i 2009- jeg rejste uden kamera)
Alt i alt havde vi rejst 5400km på 6 dage og var ret godt smadret, men på samme tid også helt ekstatiske over at have gennemført rejsen! Frederik og Julian var ankommet dagen før og vi mødtes med dem på en bar på Manhattan - Pelle havde ikke sagt at jeg kom med så det var en fed måde at overraske Frederik på! Julian's far ejer et par akupunktur klinikker i New York, men bruger kun den ene, så vi fik lov til at bo i den anden hvor vi fik snakket en masse, hørt masser af musik og fik drukket en hel del vin. Juleaften blev også tilbragt i klinikken hvor Pelle og Frederik sørgede for det helt store julebord med risengrød, skinke og brunede kartofler! Det var desværre rimeligt koldt i New York og som den Californien dreng jeg efterhånden er blevet havde jeg ikke helt det rigtige tøj med, så meget af tiden blev spenderet indendørs. Den 26. December, dagen hvorpå jeg skulle tilbage til vestkystens strande blev USA's østkyst ramt af en ordentligt snestorm og alle flyafgange var aflyst! Heldigvis fik jeg en af de første billetter ud af New York 2 dage senere, men det betød desværre at familien måtte tilbringe 2 dage selv i Santa Cruz uden mig til at vise dem rundt. Jeg kom dog tilbage og igen var der stor gensynsglæde og optakt til fest i Santa Cruz og San Francisco med familien Riise i farvandet!
Riise søskende på en strand i Californien
Men mere om det en anden dag, jeg bliver nød til at smutte i seng nu da jeg har eksamen i morgen og en rapport der skal afleveres Fredag. Jeg opdaterer dog igen i denne weekend med mere om Januars udskejelser! Indtil da ønsker jeg Dem alt vel!
Kærlig hilsen,
Jonathan
Ingen kommentarer:
Send en kommentar