På ski i CanadaSå er det endelig blevet tid til endnu et nyt indlæg fra det solrige Californien hvor jeg p.t. sidder på biblioteket og har lidt tid til overs da laboratorie arbejdet blev overstået forbavsende hurtigt i dag. For tiden undersøger jeg hvordan magnetiske felter ændrer energi niveauerne i kviksølv atomer ved at analysere det lys som kviksølvet afgiver når man skaber et elektrisk spændingsfelt rundt om gassen. Det er rigtigt spændende og det er dejligt endelig at føle at jeg rent faktisk arbejder med fysik som er relevant og ikke bare folkeskole eksperimenter der genskaber de samme kedelige resultater igen og igen. Det jeg studerer lige nu har f.eks. relevans for MRI scannere som man finder på hospitalet og bliver også brugt til at studere andre kemiske elementer i nærmere detaljer. Ud over det eksperimentelle arbejde læser jeg også kvantefysik og elektromagnetisme i dette sidste quarter i Santa Cruz. Det er sjovt at bevæge sig tilbage ind i kvantefysikkens verden hvor intet opfører sig som man forestiller sig det ud fra sine daglige betragtninger om naturen hvilket stiller mange gode filosofiske spørgsmål - er naturen naturligt tilfældig eller er der noget galt med teorien? Hvilken rolle har vi som bevidste observatører (det gode gamle spørgsmål om en rød postkasse stadig er rød når ingen ser på den). Heldigvis tilbringer jeg meget tid sammen med mine antropologi-venner som er meget glade for at diskutere alt mellem himmel og jord, specielt subjektivitet vs. objektivitet. Det bliver dog til tider lidt for... "humanistisk", så det er dejligt at kunne vende tilbage til fysikken hvor der som regel kun er ét svar.
Majken og jeg der nyder øl i stuen.
Ben - Antropologi studerende
Udover det er der som altid sket en hel del i April. Sidste indlæg blev lavet i begyndelsen af April hvor min ven fra Island, Olaf, netop havde fuldendt sit besøg til Santa Cruz og vendte tilbage til Island. Han er en super flink gut der er vild med at rejse og han ejer også et videokamera, hvilket giver mig en god mulighed for at dele lidt "levende billeder". Nedenstående video er fra en tur ud til en strand der ligger lidt nord for Santa Cruz der hedder Panther Beach og muligvis er en af de smukkeste strande jeg nogensinde har set. Vi var derude i 2 omgange samme weekend, først med Ben og nogle andre gutter hvor vi spillede Amerikansk fodbold og klatrede rundt på klipper og blev fuldstændigt gennemblødte af meget store bølger. Vi fandt dog en fantastisk grotte hvor man kunne sidde inde og kigge ud på havet og ikke se andet end havet, så det var ligesom at være på en øde ø midt i stillehavet hvor det kun er en selv og naturen! Efter denne succesrige tur om fredagen tog vi tilbage igen Søndag eftermiddag med Italienerne og 2 danske piger. Vi tog ned for at spille lidt fodbold og se solnedgangen efterfulgt af et bål. Desværre havde Ben (der organiserer alt dette her halløj) glemt at tidevandet ændrer sig med årstiderne, så vi fandt os selv i en lettere uheldig situation da vi gerne ville tilbage til bilerne men bølgerne skyllede langt op på stranden ved det sted hvor vi tidligere havde vadet igennem. Jeg havde kun shorts på så jeg gik bare igennem vandet med ølflaskerne og taskerne og gik derefter tilbage for at bære nogle af pigerne over på den anden side af stranden. Desværre er en af de italienske piger ikke specielt vild med eventyr, så hun var lettere hysterisk over at skulle ud at svømme i et meget koldt hav efter solnedgang. Derfor tilbød Ben at bære hende, men han snublede så da han var halvvejs inde og de blev begge gennemblødte og den stakkels pige havde computer i tasken (der dog overlevede) men hun var ikke så begejstret for Ben efterfølgende. Vi fik dog reddet os selv op på tørt land igen og kørte tilbage til Santa Cruz og fik varmen, men det var lidt for vildt for nogle på en Søndag aften.
Lille video fra Panther Beach
Når vi nu alligevel taler om vilde ting og adrenalin så har jeg gennem mit frivillige arbejde på det lokale cykelværksted her på campus fået mulighed for at komme ud og køre på mountainbike! Det viser sig nemlig at nogle af de bedste steder i verden at køre på mountainbike i skoven er her på University of California, Santa Cruz! Så jeg lånte en cykel og handsker, tog min hjelm på og drog med 4 andre venner ude i skoven for at afprøve dette sindssyge koncept. Det går mere eller mindre ud på at nogle flinke unge mennesker i tidernes morgen har fundet nogle små ruter ned af meget stejle skrænter, ind og ud mellem træer, og så kørt nok på dem så der efterhånden er kommet et spor. For os andre er det så bare at kaste sig ud i det, ikke bremse for meget, læne sig ned i hjørnerne og så ellers bare prøve at se frem.. Det var et vildt adrenalinkick for mig og jeg faldt kun en gang og kørte kun ind i et træ 1 gang (der dog gav mig en rimelig øm skulder). Jeg fandt det dog en meget "ærlig" sport, idet at man bliver nød til at stole på sig selv og cyklen og sine evner og overkommen ens skræk for at køre ud over en skrænt på en cykel. Vi tog også nogle videoer den dag, men jeg har desværre ikke modtaget dem endnu. Så snart de er i min besiddelse skal jeg nok lægge dem herind!
Cykelstien op til Campus
Fedt billede af Jane og jeg på tandem i Vancouver (taget af Pitt)
I forrige weekend havde en af de italienske piger fødselsdag så der blev holdt stor fest og jeg bagte kagemand (kagedame for at være præcis) sammen med mine danske veninder. Det var superlækkert at finde brunsviger opskriften frem igen, det er virkelig toppen af danske kager jeg savner når jeg ikke er hjemme (udover farmor's hjemmebagte rabarber tærte måske). Det endte dog med at blive til endnu en weekend der bare blev tilbragt i Santa Cruz med diskussioner på værtshuse, en hyggelig koncert i et tilfældigt hus, vin i rygsækken, hvilket altsammen er herligt; dog blev jeg en smule rastløs. Specielt nu da der ikke er så lang tid til at jeg kommer hjem (datoen siger omkring 17. juni lige nu) vil jeg gerne ud og opleve mere af Californien før jeg vender tilbage til Europa.
Udsigten fra Mount Seymour
Derefter var det en velkommen mulighed at Jane (Russisk veninde jeg boede med i Edinburgh) inviterede Pitt og jeg på besøg i Vancouver, Canada før hun forlader sin lejlighed i dag for at rejse rundt i USA før hun tager tilbage til Finland (hvor hendes familie bor). Pitt og jeg skyndte os derfor at smide pas, penge og kamera i tasken og fare ud til San Francisco lufthavn og hoppe på et fly til Canada. Vi tog afsted tidligt fredag morgen i sidste uge og kom hjem mandag morgen igen, så det endte med kun at blive en kort - men vidunderlig- tur. Vi havde super godt vejr, næsten bedre end i Californien og fredag blev tilbragt i Downtown Vancouver med at se på turist ting og leje cykler og cykle rundt i Stanley Park. Der er utroligt mange asiatiske personer i Vancouver (det er åbenbart nemt at få Canadisk statsborgerskab) så fastfood'en i Vancouver er sushi!! Derfor spiste vi sushi hver eneste dag mens vi var der, til fantastisk billige priser. Lørdag hoppede vi på en bus og drog op til Mount Seymour, et skisportssted der stadig havde åbent (vi ankom dog på den næstsidste dag) og brugte hele dagen på at stå på ski! Det var vidunderligt at komme tilbage på pisterne med 2 brædder spændt fast til fusserne og suse derudaf. Jeg har ikke været på skitur siden jeg var af sted med Sofie's familie i 2008 til Sverige, så det var rart at opleve at færdighederne jeg havde tillært mig ikke var helt forsvundet. Jeg kom ud og køre på de sorte pister, der til tider var rimelig skræmmende og endte da også med at havne i et træ, men det var også den eneste gang jeg faldt. Oveni var vejret også perfekt - det var så varmt at man sagtens kunne have stået på ski i t-shirt, men nu havde jeg lejet både bukser og jakke, så følte det ville være spild ikke at bruge dem. Da solen skinnede hele dagen og vi havde glemt solcremen blev både Jane og jeg rimelig forbrændte (Pitt bliver bare brun... uretfærdigt!). Vi havde ihvertfald en dejlig dag og blaffede ned i byen efterfølgende og spiste sushi igen, men efter sådan en omgang ski kunne vi ikke holde til andet end at tage hjem og falde om. Søndag regnede det desværre, og vi var alle lidt sumpede efter den forrige dags udskejelser, så vi gik en tur rundt på universitetet og så en film om aftenen (efter at have spist sushi, igen).
Vi er helt tossede med sushi
Jane og Pitt i Canada
Jane, Pitt, Kornelia og jeg på ski i Canada
Vi sov i Vancouver lufthavn søndag nat og kom heldigvis helskindet tilbage ind i USA igen selvom immigrations myndighederne ikke er særligt venlige og Pitt måtte give afkald på en godt moden banan. Selvom vi havde set frem til den banan er jeg dog glad for at vi fik lov til at komme tilbage til Santa Cruz. Ugen her har dog været rimelig hektisk da jeg skulle aflevere en rapport og havde en eksamen om onsdagen. Men det gik alt sammen, heldigvis. I går var jeg til fest hos nogle Svenske venner og fik lov til at holde en slange - endnu en frygt der blev overvundet! Det var heldigvis ikke en giftslange men en cirka 1m lang kvælerslange der var cirka 2 tommelfinger-breder tyk. Ubehagelig oplevelse til at starte med, men efter et stykke tid vender man sig til at have et kold, skællet, glidende dyr rundt om armen - jeg tror dog aldrig at jeg ville have en slange som kæledyr.
Downtown Vancouver
Skelettet af en blåhval på UBC
Jane er ikke så vild med plys-fugle edderkopper (taget af Pitt)
En lille sidste historie: i USA fejrer man en gang om året glæden der kan opnås ved at ryge marijuana på den 20 April kl. tyve over fire om eftermiddagen (det såkaldte 420 event). Det er mest bare en undskyldning for at samle en masse mennesker og ryge tjald sammen. Det forholder sig dog sådant at Santa Cruz byråd vedtog for nogle år siden at potrygning er noget af det mindst illegale man kan foretage sig. Så politiet kan godt give dig en bøde for besiddelse af fjolletobak, men så skal der helst ikke ske andet på samme tidspunkt i hele kommunen (som f.eks. en person der går over for rødt). Derfor holder de studerende på Santa Cruz en kæmpe forsamling af rygehoveder hvert år på den 20 April og jeg var med i år og tog billeder. Desværre regnede det dog hvilket lagde en lille dæmper på forsamlingen, men det var stadig sjovt. Lidt som at tage på festival. Billederne taler for sig selv:
Forsamlingen af potrygende unge mennesker...
...med farvestrålende paraplyer...
...og store joints!
Man kan lære mere på dette link.
Ellers ikke så meget, som sagt så bevæger jeg mig hastigt hen mod datoen for hjemrejsen til Danmark og muligvis nye eventyr i Lesotho... mere om det senere!
Kærligste hilsner,
Jonathan
Jeg fanger fly med mine bare næver!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar