Velkomstugen begynder!

Kære læser,

Så er det i aften ved 22 tiden lokal tid at jeg har tilbragt 2 hele uger i USA, selvom det dog føles som mindst en måned. Det er underligt hvor smertefrit alting er gået indtil videre, i Mandags gik jeg f.eks. ned til en internet udbyder med mit pas og en adresse og bad om at få internet. En time senere kunne jeg logge mig på herhjemme - noget der sidst tog 2 måneder at få ordnet i Edinburgh!! Så det må man give dem, de er sgu noget mere effektive herovre. Jeg har også fået mig en Amerikansk bankkonto, hvilket også var dejligt nemt. Så nu mangler jeg bare nogle flere venner!! Men det lader ikke til at være det helt store problem, folk er meget nemme at falde i snak med, men det lader til at være svært at komme under overfladen. De unge fyre og piger vi har mødt har været meget tilbøjelige til at snakke, men kun om praktiske hverdagsting, det er svært at få meningerne frem. Men det kan selvfølgelig være som jeg skrev før at de gerne vil have at vi får det bedste indtryk af det Amerikanske samfund og er bange for at støde os. Det er dog lidt sjovt. Som det muligvis er læseren bekendt er "How are you" brugt som hilsen her på samme fod som et normalt "hej". Det er lidt sjovt at skulle indstille sig selv på at bevidst svare igen med det samme "hvordan går det" for at komme videre med samtalen.

Her er lidt generelle billeder fra Santa Cruz den sidste uges tid som jeg gerne vil dele da det muligvis vil give læseren en ide om de omgivelser jeg befinder mig i:

Forlystelsesparken Santa Cruz Boardwalk der ligger ud til havet

Udsigten fra vores stuevindue

Den gamle mole der ligger ved siden af Boardwalk, godt sted at fiske

...Og kigge på søløver!

Som sagt ligger der en stor forlystelsespark midt i Santa Cruz, lige ud til havet som er vistnok blevet stemt til at være den bedste af sin slags i verden. Vi har ikke været dernede endnu da den kun er åben i weekenden og fordi man skal betale penge for at komme op og køre i rutchebanerne og de andre vilde adrenalin-indsprøjtere. Men hvis man har lyst til den slags tror jeg sagtens man kan få størstedelen af en dag til at gå med det, og hvis ikke så ligger stillehavet 50 m derfra så man kan kombinere det med en dag på stranden. Dette er ikke en specielt ny ting, der har været tivoli, cirkus osv siden begyndelsen af 1900 tallet her. Faktisk er Santa Cruz bedst kendt for at være en ferieby og en favorit blandt pensionister indtil universitetet åbnede i 1965 og hippierne gjorde deres indtog (og blev hængende). Så i dag er byen meget præget af at folk enten er meget rige eller meget fattige, mellemklassen er relativ lille i forhold til resten af USA. Så der er masser af rigtig fede huse med den perfekte udsigt og så en masse hjemløse der sover på stranden og tigger på gaden. Det er dog stadig surfernes paradis og det der tiltrækker flest turister. Surfing kom til byen i 1885 da 3 prinser fra Hawaii var på ferie her fra deres millitærakademi lidt længere sydpå da de bad om at få nogle Redwood planker skåret i surfboard facon og derefter spredte de den royale sport fra Hawaii som hurtigt blev populær. Et af de bedste steder er ikke langt fra den mole der er vist ovenfor hvor skibene plejede at lægge til - surfstedet fik derfra navnet "steamers lane" da den lå lige i dambskibenes passage.

Så det er helt klart noget Pitt og jeg skal tage os sammen til at prøve, der burde være en del steder der tilbyder noget undervisning. Ellers har vore gode naboer hentydet at vi nok godt kunne låne et surfboard og en våddragt af dem! Dem har vi det meget godt med, når de engang imellem er hjemme. For det meste har de travlt med deres studier og arbejde plus at rende efter piger ude i byen. De har begge to biler (selvfølgelig) og kan nemmere komme rundt. Apropos bil så havde Pitt og jeg en utrolig god sidste weekend. Som før nævnt har Pitt's store drøm været at få sig en motorcykel, så min gode ven gennemførte sin træning her i sidste weekend. Herovre er det muligt at erhverve sig et MC kørekort for $25o (ca 1450 kr) og en weekends træning på en parkeringsplads. Det lyder noget hasaderet, men vi talte med Lacey om det og hun mente at når man har kørekort til bil burde man være sikker nok i trafikken. Det skal lige nævnes at kørekortet også kan erhverves uden denne træning, men så er forsikringspræmien højere. Så jeg er glad for at Pitt valgte at gennemføre dette kursus hvis jeg skal ud og køre med ham senere hen. Nu må vi se, han skal jo først lige have sig en cykel. Det jeg ville fortælle var dog at siden hans træning er i Gilroy, ca. 45 min kørsel fra Santa Cruz lånte Lacey og Brendan os en af deres biler!!! Det er helt vildt hvilken gæstfrihed de viser os - vi har trods alt kun kendt dem i under 2 uger! Pitt og jeg kørte så begge til Gilroy, jeg smed ham af på parkeringspladsen og kørte selv videre syd på til en nationalpark som hedder Big Sur, hvilket også er en roman af Jack Kerouac som jeg er svært glad for. Kære læser, hvis de nogensinde får chancen så er denne tur langs Californiens highway 1 en absolut nødvendighed! Jeg har sjældent set en så smuk og betagende vej. Man kører ude langs kanten af en bjergkæde med stillehavets dybe brøl 100 m under sig til tider og en fantastisk udsigt. Så lige pludselig kommer tågen væltende ind fra havet og indehylder vejen i en tyk suppe der kommer så hurtigt at man skulle tro der var gået ild i havet. 2 min længere henne ad vejen forsvinder den så igen og i stedet har man igen den smukke udsigt over det uendelige stillehav. Jeg havde en fantastisk dag, jeg kørte ca 200 km sydpå, gik en tur på en halvanden times tid i en nationalpark og kørte tilbage og hentede Pitt. Det er helt klart en grund til at lede efter en billig bil mens jeg er herovre, bare for at kunne køre derned over en weekend og komme ud og gå langs klipperne!

Billeder fra den fantastiske tur langs Big Sur

Søndag var jeg ude og løbe en god lang tur rundt i byen og lede efter nogle gode ruter. Det blev hurtigt rimeligt varmt men jeg fandt en rimelig god rute at løbe langs, selvom det nok kun blev til 5km. Her er det næsten altid meget tåget og ret koldt (15 grader) om morgenen, så bryder solen igennem ved middagstid og temperaturen stiger til cirka 25 grader midt på dagen. Om aftenen kommer tågen så væltende ind fra havet igen, det er et meget interessant fænomen, men det gør det lidt svært at vælge den rigtige beklædning. Heldigvis kan man altid hoppe i bølgerne hvis man er ude og løbe for længe og synes det er for varmt. Jeg har været i havet næsten hver eneste dag i denne uge! Det er vildt koldt, men efter et par minutter vænner man sig til det og der er nogle kanon store bølger der gør at man gerne accepterer kulden for at kunne blive kastet rundt som et stykke tang af bølgernes evige kommen og gåen. Som et af billeder i dette afsnit viser så kan vi se direkte ud til havet og et flot lille fyrtårn samt lystbådhavnen. Søndag blev Pitt færdig med sin motorcykel træning og vi fejrede med et lille bål i grillen på terassen og masser af øl. Så Mandag var han ikke meget værd, men jeg fik skaffet internet og cyklede en lang tur for at finde et supermarked.

Tirsdag var vi begge ude at løbe og ved 1 tiden fik vi besøg fra Tyskland! En god ven fra Edinburgh, Stephan, er på rundrejse her på vestkysten og kiggede forbi i et par dage. Desværre ankom han på et lidt dumt tidspunkt da vi måtte bruge et par timer i banken for at få betalt husleje - vores internationale overførsel var ikke gået igennem. Det fik vi dog ordnet og kunne vise Stephan rundt resten af dagen. Han skulle videre sydpå Torsdag morgen, så det var bare med at få set så meget som muligt. Tirsdag eftermiddag var vi igen i havet og svømme og lege i bølgerne og om aftenen fandt vi det lokale bryggeri, Seabright Brewery, der serverer god billig øl hver Tirsdag. Det er faretruende tæt på hvor vi bor, så forhåbentligt har jeg ikke timer Onsdag morgen! Onsdag stod vi tidligt op og gik langs The Boardwalk, som til Stephans store skuffelse jo er lukket undtagen i weekenden, op til det lokale Surf-Museum! Desværre var dette også lukket, men vi brugte næsten 2 timer på bare at kigge på surfere der lå i vandet og ventede på bølgerne. Det er en meget betagende sport da bølgernes rytme hurtigt virker meditativ og når det så lykkedes at fange en bølge er der 10 sekunders action og så ellers tilbage til at vente på næste bølge. Det er helt klart noget vi skal prøve! På vejen hjem købte vi en volleyball og spillede nede ved fyrtårnet og løb derefter ud i bølgerne igen. Om aftenen var vi alle rimeligt smadret så det blev middag på den lokale burgerbar og en øl på et rigtigt fint sted inde i byen med gode øl og lækker stemning.

Tom forlystelsespark

Tysker på stranden i Santa Cruz

Stephan smuttede videre Torsdag morgen og vi kunne komme i gang med introugen på uni. Desværre er deres orientation week ikke nær så storslået som Freshers Week i Edinburgh hvor der er et hav af muligheder for at lære en masse mennesker at kende, gennem coffeecrawls, society pubcrawls osv. Her er der en del ting der sker for de studerende der bor oppe på campus i de forskellige colleges, men for resten af os virker det lidt tamt. I går var vi oppe på campus og se hvad der sker, der er en hel del flere elever, men de fleste var vist lige begyndt, de havde ihvertfald forældre med, så vi følte os lidt udenfor. Men der er dog nogle aktiviteter som fotografi kursus og udendørsfestival som vi tager med til og forhåbentligt lærer nogle folk at kende ved. Da jeg kom tilbage fra turen til campus ville jeg egentligt have været med til hash, men da jeg var godt smadret efter masser af cykling og for lidt vand de sidste mange dage endte jeg med at falde i søvn i stedet for. Om aftenen blev jeg dog inviteret med til fest af naboerne hvilket var ret sjovt, det er nogle piger der bor 200m fra os og vi fik spillet bordtennis, drukket nogle øl og jeg lærte et par stykker at kende. Desværre var de fleste til festen rimelig fulde så det var begrænset hvor meget de kan huske i dag. Resten af planen for i dag er at få lavet fotokopier af vigtige dokumenter til et møde med immigrations myndighederne i næste uge og cykle op til campus endnu en gang. Jeg håber alt står vel til hvorend de befinder dem, kære læser, og på gensyn i næste uge!

Her bor vi!