søndag, oktober 12, 2008

Mere besøg og weekend

Heeeey!

Så er det blevet søndag, lektierne kalder, men synes nu godt lige jeg kunne bruge bloggen her som undskyldning for ikke at komme i gang lige med det samme... Siden sidst har jeg haft besøg af Sofie og hendes familie, der er på besøg fra Danmark. De ankom sent fredag aften, Sofie kom lidt tidligere på dagen med bussen fra Dundee. Bjarne og Anette (Sofie's forældre) havde i forvejen bookede sig ind på et vandrehjem tæt ved banegården, hvor de tog direkte ind fra lufthavnen. Vandrehjemmet her, viste det sig så, var måske ikke lige det mest familie-minded sted; det bestod af en bar/semi-natklub i stueetagen og værelser ovenpå. Det skulle efter sigende være en smule svært at sove. Udover det var det heller ikke specielt sjovt for Laura og Gustav (Sofie's yngre søskende) at skulle mase sig igennem mængden af fulde, larmende folk. Vandrehjemmet hed St. Christophers, som også har en afdeling i Amsterdam, som jeg boede på for et par år siden. Rigtigt fint for unge mennesker, men ikke så spændende for børn.

The Scott Monument and Princes Street Gardens
Sir Walter Scott Monumentet og Princes Street Gardens

Lørdag formiddag mødtes vi så med familien Bonvang og viste dem lidt rundt i byen, b.la. op i Sir Walter Scott monumentet hvor der er en kanon udsigt ud over byen. Vejret var heldigvis ikke fuld-blods-skotsk den dag, det blæste kun en smule. Kl. 14 smuttede jeg fra selskabet da jeg skulle på foto-safari med min fotoklub. Vi fik en liste over en 14 steder i Edinburgh som vi skulle fotografere. Derefter ville dommerne bedømme billederne og en vinder bliver kåret på tirsdag. Min gruppe var rigtigt god, vi var 4 i alt: en ester, en amerikaner en polak og mig. På halvanden time nåede vi rundt og fik taget nogle (synes jeg) super billeder, jeg fik b.la. en skateboarder til at lave et hop foran mig for at få et utraditionelt billede af en universitets bygning.

University of Edinburgh- McEwan Hall

McEwan Hall: En af de gamle universitets bygningerne hvor dimittering's-ceremonien finder sted.

Tilbage og aflevere billederne kl. 16 og hyggesnakke lidt og derefter ned til "Diskotellet" (Disko+Hostel) for at mødes med de andre. Derefter tog vi på Kurdisk restaurant og spiste lækkert mørt lam med naan og andre eksotiske sager:) Herligt måltid, det kan helt klart anbefales. Tilbage til partybulen for en øl og lidt hygge. Sofie og jeg smuttede hjemad mod mig omkring kl. 1o med kun en optakning på vejen. I dag (søndag) var familien så på besøg og spise frokost her, så Rasmus og jeg har rykket lidt rundt på stuen og hans værelse, så der nu er meget mere bordplads i stuen.

Selvom det var et kort (men hyggeligt!) besøg fra familien Bonvang, så opdagede jeg alligevel noget vigtigt ved Edinburgh, som først gik op for mig i går aftes. Denne by er ultrafed for os unge, vilde festaber, men ikke noget specielt velkommende for børn og unge under 14. I løbet af dagen er der selvfølgelig en masse at se, men det er mest museér, gamle bygningerne eller høje punkter med god udsigt. Om aftenen bevæger folk sig så ud i pubs og natklubber (selv mandag-tirsdag) hvor man skal være min. 14-16 for at kunne komme ind. Der er selvfølgelig også spøgelses-turene, men de er efter min mening heller ikke rettet mod det helt unge publikum da de bruger en del historier med meget...farverige verbale illustrationer. Håber at Dundee er lidt mere familieorienteret, det virkede ihvertfald sådan da jeg var oppe og besøge Sofie.


Var lidt træt af tilværelsen torsdag eftermiddag efter at have missede en bus, hvilket betød at jeg måtte traske en ekstra halv time hjem. Var også træt af at et nyt venne-netværk ikke bare opstår af sig selv, men at der faktisk skal lægges energi i at møde nye mennesker og starte forfra hver gang. For det meste er det ikke et problem, nyder at møde nye folk og lære dem at kende, men nogle gange virker det bare lidt uoverskueligt at skulle stille de samme spørgsmål, interessere sig med den samme entusiasme osv.
Denne humørsvinings-bakkedal gik heldigvis over fredag eftermiddag da det lykkedes mig at komme i kontakt med en tysker som jeg snakkede med i den første uge, men derefter ikke har mødt siden. Så jeg mødtes med ham + en fyr fra Glasgow jeg kender+ min estiske ven. Super hyggeligt og godt at få snakket med ham tyskeren (Florian) igen. Han inviterede mig til Berlin i November, et projekt jeg allerede havde overvejet da Troels flytter til Berlin i starten af November. Så er der noget at se frem til.

Tusind tak for respons fra det sidste indlæg, det er dejligt at vide at den bliver læst. Der er mange der har spurgt ind til det der underlige billede hvor jeg illustrere at jeg har tid til mig selv igen. Der er mange der har spurgt hvordan i alverden det kan lade sig gøre, et spørgsmål der bedst besvares med en lille historie. Rasmus og jeg var på marked for en uges tid siden hvor jeg fandt følgende hat:

Utrolig pæn, sort hat som bare sad som den skulle. Forrige fredag skulle jeg så skynde mig ud af døren for at nå bussen. Jeg bakserede med nøgler, sko, jakke, taske og hat og tabte desværre nøglerne ned i hatten, klodset som jeg er. Instinktivt rakte jeg hånden ned i hatten for at få fat i dem, men fandt dem ej. Jeg kiggede efter men der var ikke andet et sort hul i bunden af hatten. Som sagt er jeg til tider rimelig klodset, men også modig og eventyrlysten, så jeg lagde hatten på altanen og dykkede ned i hullet efter mine nøgler. Det må nok have set ret så tåbeligt ud fra en uvidende's synspunkt, med mig der ligger og roder rundt i en hat på altanen. Anyways, hvad jeg fandt i hatten var simpelthen utroligt! Der var op til flere dimensioner i et univers uden tid og afstand... Efter lidt tids søgen efter mine nøgler fandt jeg dubletter af mig selv som, hjælpsomme som de var, også begyndte at lede efter nøglerne. Efter noget tidsløst søgen gav vi dog op og jeg inviterede dem op til en kop kaffe. Dobbeltgængerne var dog ikke helt friske på at smutte ned i hatten igen efterfølgende, så de blev en uges tid, hvilket gav anledning til at tage det omtalte billede.


Lang historie for at forklare en lille ting... Jeg fik dem til sidst ned igen, efter at jeg begyndte at kræve husleje, men nøglerne fandt jeg aldrig. Pokkers! 4 nøgler kostede 160 kr at få kopieret, noget af en overpris! Det er sidste gang jeg smider sådant et bundt væk. Hatten er nu meget rar og have, og til tider får jeg også besøg derfra:


Magi-klon

Ikke mere herfra denne gang. Rasmus har Marika på besøg; de laver omelet til aftensmad:) Forresten, jeg mødte en af dommerne fra fotoklubben på vej hjem med Sofie lørdag aften og i sin fuldskab røbede (bøvsede) han at min gruppe havde vundet:) Super fedt! Håber alle har det godt og nyder efterårs-farvernes ankomst.

-Jonathan

Under a full, cloudy moon
Udsigt over "svanesøen" på vej hjem fra byen om natten

1 kommentar:

Anonym sagde ...

fysikfest?!?!?!? det lyder så sindssygt vanvittigt. nice billeder du tager. ét billede med FIRE hønsemænd på er dog lige i overkanten... hehe. hilsen thomas jorbetal