Så er det vist på tide at få opdateret bloggen endnu engang. Tiden herovre flyver af sted, som i kan se, og det er til tider lidt svært at få organiseret hverdagen så det hele passer ind. Det er efterhånden blevet godt og grundigt efterår herovre, endda så koldt at Rasmus og jeg har været
nød til at tænde for radiatoren. Heldigvis er vores elektricitets regning låst fast de næste 3 måneder. Det er også blevet tidligere mørkt, heldigvis har jeg ingen forelæsninger før kl. 9 om morgenen, så det er stadig lyst når jeg står op. Ikke at det hjælper det store, da hele denne her universitets-karriere dræner mig for energi; eller, sådan føles det i hvert fald. Jeg har svært ved at komme op om morgenen, og det er endnu sværere når fætter alkohol har været på besøg dagen før. Dette resulteret i en smule fravær + en lidt for sent afleveret fysik rapport i forrige uge. Sidste uge besluttede jeg mig så for at være seriøs og ansvarlig og fik da også afleveret alt til tiden og nåede til (næsten) alle mine forelæsninger. Tog faktisk kun ud med vennerne om torsdagen (!), så er rimelig stolt af mig selv. Dog må jeg lige kommentere at det også er noget lettere ikke at tage i byen når bank-kontoen ligger trygt og godt inde med omkring 50kr, og en øl typisk koster mellem 18-25kr. Nu begynder November heldigvis lige om lidt hvilket betyder et frisk pust i pengekassen. Herligt!Forrige fredag holdt Rasmus og jeg også en lille fest for dem der kunne tage sig sammen til at bevæge sig den halve time udenfor byen, en fest der var super hyggeligt, men endte i grusomme tømmermænd lørdag. Resultatet (ud over tømmermændene) var også et par smadret glas, et værre rod og en jakke der måtte vaskes. Alt i alt var det nu alligevel en succes da Rasmus og jeg fik vist de der hersens Skotter hvordan man fester! Andre smånyheder: Har været på gåben de sidste 2 uger, efter min cykel blev stjålet, hvilket egentligt har været fint nok da jeg har nydt landskabet og turen (når det var godt vejr), men det har på den anden side også været irriterende at skulle indberegne en halv time ekstra hver gang man skulle noget. Her til aften har jeg dog lige kontaktet en fyr der havde en cykel til salg, og, venlig som han var tilbød han at køre cyklen herop så jeg kunne se den i aften:) Super! Har også fået nyt mobil nummer i dag, som jeg dog ikke skriver her. Det nye nummer er meget billigere end det gamle og forhåbentligt bliver det mit permanente nummer herovre. Så, generelt en rigtig god dag i dag.
Lige et lille billede jeg gerne vil dele med jer; nu da det er blevet ordentligt mørkt og mere klart i vejret fik jeg mulighed for at fotografere månen den anden dag, og er ret så tilfreds med resultatet:
I går fik jeg en mail fra min tyske ven, Stephan, som jeg mødte sidst Troels, Frederik, Thomas og jeg var i Berlin. Han kommer til Edinburgh her d. 14 November for at besøge en anden ven han har heroppe og jeg ser frem til endnu en gang at lege turistguide. Apropos Berlin, så har Troels fundet sig en lejlighed i den Tyske Stadt, hvilket betyder at jeg er på udkig efter Ryanair billetter derned engang i slutningen af November. Når jeg nu er inde på det der med at rejse, så har jeg fået mine eksamens datoer i dag, og rejser derfor til DK igen d. 19. Dec. Billetten tilbage hertil bliver så indløst d. 12 Jan, hvilket, pga. afsindige gode tilbud fra Ryanair kun kostede 179kr inkl. airport checkin og 1 stk. bagage. Det er vildt så billigt det kan være hvis man lige er heldig med dagen!
I dag, efter at have erhvervet mig det nye tlf. nr, gik jeg en lille tur op på Calton Hill; den ældste offentlige park i byen som ligger for enden af Princes Street ('strøget'). Jeg må på det kraftigste opfordre alle til at besøge mig en semi-kold, halv-overskyet (men ellers solrig), klar dag sent i Oktober. Udsigten samt den måde solen faldt på byen på var fortruffen! Det var virkeligt lækkert at opdage dette nye udsigtspunkt, hvor der tilfældigvis også ligger en masse historiske monumenter og bygninger. Det er dog også på dette tidspunkt at en af de stærkste naturlove spiller en et pus; nemlig Loven om Naturens Sans for Ironi. Denne lov har det med for det meste med at drille især fotografer ved at vise naturen fra sin bedste side lige præcis den dag hvor man lod kameraet ligge derhjemme fordi det så ud til at være en kedelig dag. Nu er mit næste projekt så at komme derop igen (forhåbentligt på cykel) en lige så smuk dag som i dag med mit kamera. Når jeg alligevel snakker om fotografering, så var jeg ude med fotoklubben i sidste uge og tage nattebilleder på The Royal Mile (den historiske/turist gade i Edinburgh). Det var en super hyggelig, og super kold, aften hvor jeg fik snakket med en del andre fotografer og fik en masse gode tips. Jeg mødte også en Skotsk freelance fotograf der studerer geofysik og tager landskabs billeder i sin fritid. Hans værker kan ses på www.neilcoffey.co.uk, og er en glimrende mulighed for at lade øjenene guffe den smukke skotske natur i sig.
"Nattefotografering med fotoklubben: Folk bliver undervist i de optimale indstillinger for lav-lys-fotografering."
I weekenden var jeg oppe og besøge Sofie i Dundee, men da vejret ikke præsenterede sig fra sin bedste side endte det med at blive en stille og rolig inde-hygge-og-læse weekend. Hvilket faktisk var vildt lækkert må jeg indrømme, og jeg fik ladet batterierne op til denne kommende uge. I næste weekend er det så Halloween, Sofie kommer på besøg her, og jeg prøver at skaffe billetter til Universitets festen. Speaking of which, så har jeg også skrevet mig op til en times frivilligt arbejde i den Internationale Café en gang om ugen, hvilket betyder at jeg får rabat på billetter til de ugentlige ture rundt omkring i landet som den internationale forening arrangere hver uge. Håber at kunne komme med ud og se højlandet til en overkommelig pris! Følgende billede er ikke fra Dundee, desværre, men et gammelt et jeg fandt i arkivet. Man kan selvfølgelig se den Skotske vind i Sofies hår, en vind der ikke rigtigt er til at undgå disse dage...

Det var vist det for denne gang; skal nok sørge for at opdatere snart igen med flere billeder oppe fra Calton Hill. Håber alle der læser dette har det godt og trives hvorend de nu befinder sig.
Cheers,
-Jonathan

Ingen kommentarer:
Send en kommentar