onsdag, oktober 08, 2008

De vilde turister!

In high winds
Alex holder fanen højt, trods den Skotske vind

Hej læser!
Så er det vist langt om længe på tide at få gjort noget ved det dødvande der har hersket herinde. Sidst jeg opdaterede var i ugen op til Benno og Karna's ankomst. Sofie kom om torsdagen og blev helt indtil mandag morgen. Så huset var rimeligt fyldt i weekenden da Benno/Karna sov i stuen og Sofie hos mig.. Fredag var Sofie, Rasmus og jeg i byen på vores studenterhus, der var Fysik-fest; hvilket i realiteten var omkring 20 pers der diskuterede meget nørdede ting og drak et par øl. Ikke den helt store success hvis jeg må være ærlig. Og det må jeg, da det jo er MIN blog og MINE meninger:P Fysikfesten bestod af en pub-quiz og senere et live-band der spillede semi-god rock. Der var dog også nogle andre af Rasmus' og mine venner, så det endte med at blive meget hyggeligt, det var dejligt at kunne introducere dem for Sofie som jeg havde snakket så meget om på forhånd. Rasmus har også haft travlt siden sidst og har fundet sig en lille Norsk honey som han ser en del til for tiden. Hun hedder Marika og bor sammen med Jane, som jeg kender da vi begge læser fysik. Det er rigtigt hyggeligt:)

Benno og Karna ankom sent lørdag aften, deres fly var vistnok en time forsinket, en forsinkelse som Sofie og jeg ikke lige havde fået tjekket på nettet, så det endte med at vi måtte sidde og vente i cirka 2 timer på hovedbanegården. Vi fik dog købt nogle Fish n' Chips (ultra-fedtede) til aftensmad. Men frem kom de, Benno og Karna, og vi fik bugseret dem og bagagen hjem til lejligheden. Det var super lækkert af få fat i cd'er, hat, piratos, playstation og bøger igen. Karna havde fra starten sat sig på planlægningen og lagt et stramt program for hvad der skulle nås mens de nu var herovre. Listen inkl. blandt andet Slottet i Edinburgh, tur i højlandet på hest, Zoo, botanisk have, spøgelsesture osv. Noget af en omgang når man tænker på at de kun skulle være her til onsdag middag...

Meget af det fik de dog klaret selv, men spøgelsestur-vognen hoppede jeg dog med på. Det kostede vistnok 65kr og betød at vi skulle mødes foran en af katedralen på The Royal Mile (den historiske gade fra Dronningens palads til det gamle slot) kl. 10 søndag aften. Her var et stort udbud af forskellige firmaer der arrangerede disse ture, og vi tog den der umiddelbart lød mest frygtindgydende. Det viste sig dog at være lidt mere nede-på-jorden. Vi fik en super guide, Justin, der talte meget og hurtigt om alt og intet. Vi startede med at få små anekdoter om Sir Robert Louis Stevenson, Sir Walter Scott og Edinburgh. Intet uhyggeligt her, kun et par ord om at der altid er en mørkere side til tingene i Skotland...Der var dog en del interessante ting imellem hans plabren, b.la. at mange af de små gader fungerede i lang tid som "åbne kloakker" og at folk tit fik smidt bæ i hovedet.... De er skøre, de skotter.

Tiden gik, historier blev fortalt og til sidst endte vi så nede i nogle af de gamle gruber/grotter hvor de fattige (mest Irere) boede under umensekelige forhold. Her begyndte det først (der var 20 min tilbage af turen) at blive uhyggeligt; vi endte i en meget mørk katakomb hvor guiden så slukkede lommelygten og begyndt at gå rundt om vores gruppe mens han talte højere og højere om hvordan det her genfærd havde hjemsøgt folk og kradset dem med sine kløer - jeg må indrømme at jeg blev en kende nervøs selvom jeg ikke kunne mærke noget overnaturligt. Dette scenarie varede dog kun lige 10 min tid, så kom vi ud igen og blev bedt om at skrive på deres hjemmeside hvis vi vågnede med underlige sår på kroppen. Lidt af et rip-off for 65kr. Jeg ville gerne have være skræmt til døde!!(næsten).

Så nu har jeg tænkt mig at lave min egen serie af uhyggelige steder i Edinburgh i stedet:

Ghostly close

Det var disse små, stejle, gader der før i tiden blev brugt som åbne kloakker og som er ideelle til uhygge og mord-historier.

Edinburgh close-doorway

Benno og Karna nåede vistnok ellers de fleste af de ting de ville, selvom de havde en smule problemer med at finde rundt med busserne. Det blev dog ikke til en heste-højlands-fætter i denne omgang, men så må vi havde det til gode. Det skal nok kunne lade sig gøre, jeg ved bare ikke lige hvor eller hvordan.

Benno og Karna- Holyrood Palace
Benno og Karna foran Dronningens Palads i Edinburgh

Tirsdag aften ankom Alex, Frederik og Troels så fra DK, til tiden endda. Det var Frederiks fødselsdag, så efter vi havde været hjemme med tingene og fået lidt mad, var det en tur i byen for at vise de der Skotter hvordan man fester i Danmark. Vi startede på en af de typiske studiebarer med billig øl og høj musik. 2 af mine venner fra Uni kom også med, så det var en blandet selskab (den ene er Russer, den anden Ester). Pubs'ne her lukker tidligt, kl. 1, men der var vi på ingen måder i humør til at skulle hjemad. Videre tog vi, men stort set alt var ved at lukke. Til sidst fandt vi en Irsk natklub/bar med god musik og del mennekser, b.la. en pæn Australier (syntes Alex ihvertfald). Her blev der festet videre til kl. 3, hvor de så lukkede, og den 45 min lange gåtur hjemad kunne begynde. Først hev Karna dog os med ind på en kirkegård hvor det efter sigende skulle spøge, men heller intet overnaturligt denne gang... På vej hjem slog vi lige et smut hen over Arthurs Seat, det lille bjerg på 251m o.h. der ligger midt i Holyrood park. Muligvis en af de dummeste ting vi har gjort da det var mørkt, glat og blæste en stiv pelikan... Men udsigten var flot! Så næste dag missede jeg en forelæsning, der dog heldigvis kunne findes som notater på nettet.

Benno og Karna smuttede mod London Onsdag eftermiddag og jeg fik vist byen til drengene. Det var, som jeg, også fascineret af den stemning og det studieliv der er her i byen samt arkitekturen og pubberne. De insisterede dog på at skulle på højlands-tur med whiskey, hvilket vi fik gjort torsdag. Dvs. vi købte whiskey og tog en bus sydpå omkring kl. 5 om eftermiddagen. Vi stod af ved endestationen og gik så videre sydpå da vi havde set på GoogleEarth at der var noget der lignede højland. Efter at have forceret en motorvej (bare rolig, der var en bro) mente vi at NU måtte vi da snart være der... Meen, de skøre Skotter havde lagt både en golfbane og en ski-løjpe i vejen for os. Over golfbanen gik det, snigende gennem skov og krat for ikke at blive opdaget. Efter 2 timers vandren fandt vi endelig får og bjerge og højt græs! Støjen fra motorvejen slap vi dog aldrig helt fra, så 100% perfekt var det ikke. Selvfølgelig regnede og blæste det også, men vi varmede os med whiskeyen. På vejen ned igen fandt vi en sti, som vi også kunne have taget opad, og sparet en times vandring. Typisk! Det kendetegner måske lidt vores planlægningstalent: dårligt/ikke-eksisterende.

Three who climbed the mountain
Man er ikke i Skotland hvis man ikke er på højlands-tur på en golfbane.


Med bus til London tog drengene afsked fredag aften og jeg hoppede på en bus til Dundee for at se Sofie lørdag formiddag. Hendes blog kan læses på: www.sofieseventyr.wordpress.com; bemærk venligst billedet øverst som undertegnede har taget. Det var virkeligt lækkert endelig at se hvor hun bor og møde hendes bofæller. Super flinke tøser, der dog roder utroligt meget i køkkenet. Det er vel en af vilkårene for at bo så mange sammen. Rasmus og jeg er dog ikke ligefrem mestre i at tage opvasken, skal der nok lige bemærkes... Jeg hyggede mig ihvertfald meget i Dundee og fik set Sofie's stam-pub, selvom mit humør var en smule påvirket af at gutterne var taget hjem samt at jeg nok ikke ser Benno før om laaang tid da han jo skal til Sydamerika.

Hjem til Edinburgh kl. 19 søndag aften for at opdage at min cykel var blevet stjålet samt at jeg har tabt mine nøgler til huset. FANDENS TIL UHELD!! Den cykel var jo helt genbrugs-ny!!! Så, super nedturs-hjemkomst samt et rod fra alle gæsterne den forløbne uge. Nøglerne kostede 160 kr at få kopieret og cyklen må vente til jeg får sparet op. Indtil da er jeg på gå-ben, hvilket betyder en ekstra 20-30 min i skole hver dag. Fedt.

Noget som faktisk ER fedt er (udover bacon) at jeg har fået mig et job herovre! Som fotograf!!!! Der er en fyr der starter en ny online studenter-avis/blad og han skal bruge en masse billeder til at få det op at køre. Jeg mødte ham her i mandags og fik snakket det igennem med ham. Rigtig god idé, ved nu ikke om den bliver til noget. Det er også lige meget, jeg får stadig betaling for de billeder jeg tager. I starten bliver jeg nok betalt i cash, men som hjemmesiden skrider frem er det meningen at betalingen mere skal foregå i form at gratis indgang til koncerter/klubber, mad og drikke til gengæld for anmedelser af restuaranter og pubber og andre små goder. Herligt herligt! Det kommer nok kun til at tage mig et par timer om ugen da jeg kun skal tage cirka 75 billeder pr. uge... Håber det kommer til at gå godt.

Wow. Nu har jeg ondt i hovedet af at skrive... Skal nok få skrevet mere ind noget oftere, nu da jeg har mere tid til at være mig. Se selv!!

So many of me!
...at have tid til at være sig selv.

Håber alle der læser dette har det godt. Mine tanker går specielt ud til den del af familien der skal til Kreta, er ked af at jeg ikke kunne komme med, nu da jeg endda fik en ekstra chance. Håber i nyder solen og den Græske mad. Er ikke spor misundelig...

-Jonathan


St. Anthony's Chapel 2
En ruin af et gammelt kloster med Edinburgh i baggrunden. Det er den ruin der kan ses fra "svanesøen"


1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Jonathan

Tak for et dejligt indlæg.
Det er super lækkert at høre nyt fra jer.

KH Jesper